Lidt løse tanker på en tirsdag..

Jeg har lidt givet op på alt det der træning. Orker det simpelthen ik for tiden. 

Jeg gider ik... nok mere rammende en udtalelse. For min undskyldning ville gå på, at jeg ikke har tid til at træne, men enhver ved også godt, at hvis du virkelig vil det, så finder du tid til det. Samme med at du lige kan finde 7 min til den der app træning hvor du kommer hele kroppen igennem på 7 min. Har du mere tid, så snupper du den da bare 1-2 gange mere. 

Selv jeg har vist 7 min i løbet af min dag jeg kunne træne... hvis jeg gad altså. 

Det er så her jeg jo må groft erkende - at det gider jeg ikke. 

Fjollede mig, kan så godt finde på at brokke mig over at min krop ik er helt som jeg ønsker. 

Hm.... stupide mig. 

Nå men man kan jo altid være led ved sig selv ikke sandt? 

De sidste par uger har jeg dog ikke været det. I stedet har jeg danset foran spejlet og tænkt, at min skønne krop gør, at jeg stadig lever, ånder og vågner op hver dag. 

Min skønne dejlige bløde krop har formået at forme 2 endnu mere skønne og dejlige børn. 

Det er sgu da ik så dårligt. 

Ja jeg har rygdelle og jeg er ik fan af det, men Hey sådan ser jeg ud lige nu. Så lige nu hvor jeg ikke gider træne, så tænker jeg at rygdellen får lov at blive og være en del af mig. 

I mange år har jeg nok inderst inde tænkt, at hvis jeg var tynd, så var jeg smuk og folk ville synes godt om mig. Folk ville måske endda elske mig. 

Sikke noget åndssvagt noget. Idag lærer jeg mine børn, at de er skønne som de er og når min store dreng spørger mig om hvorfor jeg "går til gymnastik" eller træner siger han endda nogle gange, så er svaret IKKE at det er fordi jeg er for tyk og skal tabe mig!! 

Nej det er mere som dette "det gør jeg fordi jeg godt kan lide det. Jeg kan godt lide at blive stærkere f.eks. Det er ligesom når du spiller fodbold. Det gør du også fordi du synes det er sjovt."

For selv da jeg var tyndere end nu, følte jeg mig ik mere elsket. Jeg følte mig ikke mere værd. 

Det er når vi er små, at vi skal føle os elsket og noget værd. Det er her vi lærer om den følelse og hvordan den føles og hvor rart det er. 

Det er i vores hovedet det starter og hvis du ikke selv tror på det, så kan andre fortælle dig det nok så meget. Du vil alligevel ik selv tro det inderst inde. 

Derfor danser jeg foran spejlet. I stort set bar røv... for tøjet kan gøre meget ved dit udseende, men det er det indenunder du skal elske. 

Det som du ser... den du er... 

Jeg tog mig selv i at kigge på en flot kvinde, som var perfekt i makeuppen og tøjet så skide godt ud. 

Tænkte "åh.... hvorfor kan jeg ik se sådan ud?" Og maste så den tanke fuldstændig flad. Den gavner mig ikke... på nogen måde. 

Jeg ser godt ud! Som den jeg er. Jeg går stort set aldrig med mere end blot mascara. 

Jeg klæder mig som jeg har lyst til og i det tøj jeg selv føler sidder godt på mig og som jeg kan lide. 

Så accepter det og vær den du er. Ikke gå og drømme om andre. Du er ikke dem. 

Jeg aner f.eks ikke om hun bruger tonsvis af penge på makeup. Eller tøj... eller fitness og aldrig er hjemme. Eller om hun aldrig går til fitness og blot spiser som en fugl ... eller om hun elsker mad så meget som mig. 

I bund og grund aner jeg ingenting om hende og jeg er faktisk også ligeglad. 

Blogger mediet - når man får en på kassen

Holy Shit !!! Jeg ved jo godt, at det at skrive online og for alle at kunne læse, er noget man lige skal overveje, og man skal nok også til tider overvejer hvad man skriver, men jeg havde nu alligevel ikke set den komme at andre folk melder en til kommunen ud fra ens blog.

Det er ikke mig (skal jeg måske evt lige nævne), men en anden blogger jeg følger. Jeg indrømmer også gerne, at jeg ikke har læst alle hendes post, men jeg har nu aldrig fået det indtryk eller læst mig frem til at hun skulle være en dårlig mor for sit barn.
Det som er så vildt, er at det er der åbenbart 3 forskellige personer som følger (eller ihvertfald læser hendes blog) som mener. De har meldt hende til kommunen for forsømmelse af hendes barn.
SAY WHAT !!!

Jeg er sgu målløs. Jeg ved at nettet er så skide træls, at det bugner med trolde og folk som kun har negative ting at sige, men at det nu betyder at en mor skal til samtale for at redegøre for om hun nu også er en dårlig mor eller ej. Det synes jeg er vildt.
Der er så mange børn som har det skidt, og jeg tror ikke hendes lille søde dreng er en af dem, og det regner jeg også med bliver udfaldet for kommunen at se. Hvad med alle de stakkels børn som har vitterligt har forældre som ikke onder dem noget godt? Eller som ik sørger for dem. Ex ikke sørger for at de kommer i institutionen med korrekt tøj efter årstiden, eller med tøj som er mega for småt eller ekstremt beskidt.
Eller de forældre som ikke skifter deres børn, og ungerne kommer i institutionen dagen efter med samme ble som da de blev hentet? Det har jeg hørt om. Jeg forstår så ikke, hvordan det kan lade sig gøre. Enten får de børn intet at drikke og spise i de mange timer de ikke er i ex vuggestuen, eller også så må det være jordens bedste ble de bruger, for dem vi bruger, er da pænt tunge og våde efter en nats søvn hos lillebror.


Men hvor er det trist og sørgeligt at folk kun læse det negative i oplæggene og ikke alt det andet. Samt det er da skræmmende at man så VIRKELIG skal passe på med online at skrive for meget om ens tanker og hvad man evt har det svært med. Ihvertfal hvis man er kendt blogger.
Det er sgu sørgeligt, at der findes mennesker som går så meget op i andres liv at de ikke bare kan passer deres egen biks. Evt kontakte bloggeren selv og udvise sin eventuelle bekymring og få et feedback fra personen selv i stedet for at "gå bag om ryggen" og melde hende til kommunen.

Jeg sidder ofte og har lyst til at skrive om visse emner og ting online, men hvor jeg så ender med ikke at turde for hvad nu hvis det ender i dårlig jord? Eller at man selv blive meldt til kommunen?
Jeg synes det er trist at der ikke er så meget ytringsfrihed i DK som man går rundt og tror. Eller jo du må gerne ytre dig, men du skal forventer i den grad at få en på kassen.

Er du klar på det???? Det er de færreste da vist - mig selv inklusiv.

Jeg har ikke været inde og tjekke hendes blog for at se hvad status er. Så jeg er svar skyldig på status.

Når man sammenligner sig med andre....

Når man sammenligner sig med andre, så ved de fleste vist god inderst inde at det er fuldstændig åndsvagt. Ihvert fald for rigtig mange af os, for mange af os (mig selv inkluderet) sammenligner os med folk som slet ikke ligner os.

Ex så kommer jeg ofte til at sammenligne mig med nogle jeg ser på instagram, eller kvinder som er yngre. Eller for den sags skyld kvinder som ikke endnu har født nogle børn. Jeg sammenligner mig også gerne med andre mødre, men man glemmer ligesom i vendingen, at det kan jo være deres daglig er helt helt anderledes end min.

Det nytter heller ikke noget, at jeg sammenligner mig med andre som træner styrketræning 5 ud af ugens 7 dage.
Jeg ville måske jo også se anderledes ud, såfremt det var mig som trænede 5 dage, og ikke den der sporadiske enkelte træning jeg har formået at presse ind de sidste mange måneder.

Jeg læste et sted - det her med at vi ikke bliver tykke over natten og at det i realiteten sker over ex antal måneder/uger/år det med vægtøgningen.
Dog forventer vi (mig selv inklusiv i allerhøjeste grad) at vi kan "skrabe" det af på få uger.

Samme siger man om det at være gravid. Nemlig at det har taget 9 måneder at skabe barnet og den tilhørende krop, og at man skal forvente at det tager 9 måneder at få før-baby kroppen tilbage.

Bør jeg så ikke tænke samme om mig selv mht at jeg er gået op i vægt? Nemlig at det er sket gradvist over det seneste år at jeg har taget små 3 kg på... så bør jeg vel forvente at det kommer til at tage mig et helt år at komme af med dem igen. Eller ???

Når man sætter det sådan op, så kan jeg et eller andet sted både tænke "ahh se det er ikke så slemt, så har jeg god tid til at lykkes med det i".
Samtidig tænker jeg med lidt angst i stemmen" fuck... et helt år før end de ekstra kilo er elimineret".

Under alle omstændigheder så indrømmer jeg blankt, at jeg forventer, at starter jeg i denne uge med al muligt træning og holder øje med kosten, ja så bør der ihvertfald som minimum været røget 1 kg om en uge ikke sandt?
Hallo... det kommer jo ikke til at ske, så hvorfor pokker forventer jeg det så. Specielt når jeg jo VED at der skal mere til og at der ikke kommer til at være sket en kæmpe ændring blot 1 uge fra. nu... suk.. jeg bliver sgu aldrig klogere !!

Når ens børn har det hårdt

Jeg synes 95% af tiden at det er skønt at være mor og jeg har de skønneste, frækkeste, mest kærlige, sjove og smukke børn.
95% af tiden er det bare lykken!

De sidste 5% hvor jeg ikke synes det er lykken bliver fordelt over frustrationer når ens børn har det hårdt, når de starter diskussioner, ikke hører efter, ikke sover igennem om natten endnu, ikke gider spise den mad man laver, når de er kræsne, når de tisser i sengen kl 04 om natten og man derfor er smadret stort set hele dagen efter fordi man nåede at blive rigtig vågen der ml kl 04 - 04.30 og når de er syge.

Jeg synes det er super hårdt når ens børn har det hårdt. Det kan være på mange måder, men det jeg specifikt tænker på her, er de udfordringer min store dreng har i skolen. Det synes jeg gør ondt i hjertet.
Han trives ikke. Eller jo han synes han har nogle gode venner, men rent fagligt så har han udfordringer stort set dagligt. Hvis så bare det var fordi han var mindre klog (hvilket ikke er tilfældet), for så kunne man få ekstra undervisning, eller lade ham evt gå et år om eller andet.
Det er også svært lige at sige præcis hvad han ikke trives med, for jeg kan ikke sætte ord på det, og han kan slet ikke selv (han er lige fyldt 9 år og selvom at han bliver bedre og bedre til at få udtrykt sig om ting han bliver ked ad det over eller frustreret, så er der stadig lang vej før end han selv kan fortælle prævis hvad det er som tricker ham eller hvad det præcis er som gør ham ked ad det).

Jeg drømmer om, at han synes skolen er et fedt sted. Om at den dag en dag kommer.

Måske gør den - måske gør den ikke.

Lige nu er hans nuværende skole igang med at lave "justeringer" som vi prøver af om han trives bedre med. Om de kan være med til at han får en bedre skoledag.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg nogle gange ville ønske der var en facit liste for hvad der skulle til for at lykkes med dette, men det er vist ikke sådan verden hænger sammen. Man må forsøge sig så godt man kan og så håbe på det bedste. En af de ting som er SKIDE svært som mor. For der er INGEN facit liste over hvad som gør sig gældende for at lige præcis dit barn kommer til at lykkes, eller at dit barn vokser op og bliver lykkelig eller om det er dit barn som ender med at blive moppet i skolen osv osv.

 Billedet er lånt fra pinterest.com

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg overvejer om det at skifte skole ville være løsningen, men når jeg ikke ved om det gør tingene bedre eller værre, så har jeg svært ved at træffe det valg pt. Igen så er det skide svært at vide, om det ville være en bedre ide at skifte eller om det er bedst at blive hvor han er og lige prøve de tiltag af de tilbyder og har planlagt.

Jeg hører bare fra mange andre mødre, at de har haft gode erfaringer med at skifte skole når deres barn ikke har trives i den pågældende skole, hvilket jeg lytter til og tager med i min rygsæk hvor alle mine bekrymringer ligger i.
Han starter i 3 kl her efter sommerferien, og jeg synes at der har været problemer blot efter de første 3 uger af hans skole tid. Det vil med andre ord sige, at han har ikke 120% trives i 3 år allerede.
Som mor tænker man lidt "jamen er det så ikke lidt at pine drengen og udsætte ham for evt unødigt nederlag ved at lade ham blive?".
Samtidig har jeg ikke lyst til at skifte skole, for så at ende måske endnu dårligere stillet eller i nøjagtig samme situation, men det ved jeg jo ikke på forhånd og så bekymre jeg alligevel over det.

Jeg tænker lidt at jeg giver den nuværende skole 1 år mere og hvis det ikke kan ændres til det bedre (han har super gode perioder, men så er der bare stadig rigtig mange lang dårlige perioder og lægger man dem sammen så er der flest af de dårlige... suk), ja så må et skole skift altså prøves. På daværende tidspunkt (om et pr fra nu), vil jeg sige at den nuværende skole har haft mere end rigelig tid til at forsøge at få det til at fungere.

Nogle tænker måske, at det lyder som om jeg kun bebrejder skolen og at jeg får det til at lyde som om det kun er dem som kan få dette til at lykkes. Overhovedet ikke!!

Vi gør mange ting herhjemme for at få det til at lykkes, men hverken skolen eller os som familie kan gøre det alene og kun i fællesskab kan vi lykkes. Det er også derfor at jeg tænker at 1 år mere er max for om en ny skole skal på tale og om de bedre kan løfte opgaven i samarbejde med os. 

Det går bare slet ikke som jeg gerne ville - det der vægttabs halløj

Stod det til mig, så vejede jeg minimum 6 kg mindre end hvad vægten viser og en hel del cm mindre. Desværre er det bare ikke tilfældet.

Lige så meget jeg er sur, frustreret og ked af det over det, lige så meget ved jeg jo godt, at jeg ikke kan klandre andre end mig selv. Ved sgu ikke om det frustrere mig endnu mere.

Det sidste år har jeg taget 3 kg på - lyder måske ikke af meget, men når det jo så ender op med 6 kg (i princippet ville 8 kg heller ik gøre noget hvis det forlod korpus for evigt), ja så synes jeg det er dumme 3 kg ekstra.

Hvis skyld er det ??? min.... I know. Jeg bør lukke munden eller ihvertfald starte med at droppe rødvinen på weekenderne. Eller de små snacks som lister sig ind. Dem man har tendens til at sige til sig selv, "de betyder ikke noget. Det er jo ingenting. Det er jo bare en lille chokolade skildpadde. Herregud det giver jo intet på kalorie regnskabet".
Men det gør det jo.. for det er den enkelte lille chokolade skildpadde den ene dag, den anden dag er det måske en flødebolle, et par bolsjer den tredje dag og på 4 dagen tager man lige en ekstra portion af aftensmaden (eller frokosten) fordi det bare smager så godt.

Dog har jeg kunne fornemme, at jeg de sidste 2 uger ikke har haft samme trang til søde sager. Jeg nuppede et par vingummier lørdag aften, men endte rent faktisk med at spytte dem ud fordi de slet ikke smagte mig .. what !!! Det var en blanding af gammel vane og så det faktum at jeg var sulten (det her var inden aftensmaden var konsumeret), så jeg var så hellig lige at mærke efter om det var slik/vingummi jeg rent faktisk ville have eller om det ikke mere var mad.
Ud med slikket ... ind med maden, som var laks med lidt citron sovs og salat til. Fik et enkelt glas rødvin. Der var jeg nu ikke særlig hellig om fredagen - der røg en del vin indenbords.


Jeg sad og kiggede på billeder tilbage til før barn nr 2, og dvs så sige billeder, som er snart 4 år gamle. Der havde jeg sgu en meget pæn figur. Samme figur jeg godt gad have på nuværende tidspunkt.
I stedet har jeg erhvervet mig mormor deller aka rygdeller.
Hvorfor kalder jeg dem mormor deller ? Fordi det er præcis samme deller min kære mor har på ryggen, og ja hun er mormor til min skønne unger.

Jeg har lige downloadet app'en "from couch to 5K" og tænker at jeg skal igang med den denne her uge. Jeg vil hive den store søn med. I starten er man afsted i 20 min sammenlagt, og dem kan han sagtens brænde af på sit løbehjul og så kan mor her både være sammen med ham, men også få lagt lidt motion ind.

Er vist virkelig nød til at steppe op på det her område. Jeg har ikke tiden til at være mere væk fra ungerne end jeg er pt, eftersom de rent faktisk ofte synes jeg ikke er hjemme.
Dermed går det ikke, at jeg propper endnu 2 timers træning ind hvor jeg er væk fra hjemmet. Det at træne hjemme, synes de ikke er lige så slemt, for der er jeg jo stadig indenfor rækkevidde.

Jeg bestiller også en ny kettlebell som vejer mindst 12 kg. Rent faktisk overvejede jeg 20 kg, men måske jeg bare skal starte med de 12 kg og så vente lidt med de 20.
Jeg har en på 4 & 6 kg - alt for lette. Bruger aldrig den på 4 kg og den på 6 kg er også for let, så en tungere vil være rart.

Så plamer.. planer  - masser af planer. Nu er næste step at få dem til live. Jeg har jo haft gode intensioner før, men jeg er også indehaver af alverdens gode undskyldninger.

Føles som en evighed og som om der er laaaangt mellem de ledige øjeblikke.

Det er pænt længe siden jeg har blogget sidst. Det er en blanding i mellem ikke at føle jeg har tid, ikke har så meget på hjerte, samt bloggen ikke bliver opprioriteret.

Eneste ledige øjeblik er hver aften efter kl 21.30. Som skrevet tidligere, så er det ikke der jeg er mest produktiv.
På de rigtig travle dage, så når jeg ikke engang at lave madpakkerne klar inden vi har ryddet af fra aftensmaden, hvilket vil sige de også lige skal laves når alle mand er puttet.

Træningen kører sådan lidt op og ned. Nogle uger får jeg trænet 2 gange styrketræning, samt redet 2 gange. Andre uger får jeg kun redet 2 gange pr uge. Det svinger lidt. Vi er en af de familier hvor det ikke altid kan lykkes at jeg får tid til at træne. Jeg synes ikke rigtig, at jeg kan brokke mig over det for både min mand og jeg får hver uge tid til os selv - 2 gange som minimum.
Styrketræningen er jo så udover.

Hvordan får andre bloggere tid til at blogge hver dag? Altså dem med 2 børn, fuldtids arbejde og sportslige aktiviteter?
Jeg gad godt vide det.

Måske når de det, når de sidder i toget på vej hjem fra arbejde? Eller når deres børn er puttet tidligere end vores bliver. Eller måske er det i deres frokost pause?
Der er vel i princippet masser af muligheder og nok mere mig som ikke prioritere at finde tiden til at blogge.

Måske er det bare ikke det jeg skal for tiden, men det føles nu alligevel rart at få skrevet lidt.

Vi har også været ekstremt ramt af sygdom i huset. Fåååårk - lillebror var mere eller mindre syg non stop fra november til marts måned. Det tog hårdt på kræfterne, men nu hvor han er rask igen og foråret er igang begynder energien så småt at komme igen. Det er fedt.

Så måske kommer der flere indlæg på bloggen her ... You never know :)

Indtil da - hav en skøn dag :)

Billedet er fra pinterest.com

Træt med træt på - men maden on point!

Pyhhh... det har været en travl uge. Jeg har stået for at arrangere vores afdelings julefrokost dvs med diverse indkøb, bestilling af mad, invitation, finde lokation, pynte op & arrangere diverse aktiviteter.

Ja altså udover den normale arbejdsdag, hverdags rutinen, morgen træningerne og rideturene, men det er heldigvis ikke noget jeg kun har haft en uge til.
Det skal nok blive godt og da jeg jo godt kan lide både at handle ind/shoppe og arrangere festlige sammenkomster, så gør det mig nu ikke noget.

Jeg håber bare folk kommer til at få en god aften og hygger sig. Jeg har ihvertfald forsøgt at gøre mit til at det bliver en hyggelig aften.

I morges snoosede jeg lige lidt ekstra (jeg plejer aldrig at snoose, men på 3 dagen med kun 6 timers søvn så er kroppen lidt træt) og jeg var så hamrende sent hjemme igår, at jeg ikke orkede at forberede maden til idag. Derfor var jeg lidt presset på tid i morges da jeg skulle forberede maden, men synes nu selv det lykkes meget godt.

Morgenmaden blev græsk yogurth rørt op med lidt protein pulver og lidt minimælk (for ellers bliver det så røv tørt), en håndfuld mandler og en håndfuld friske blåbær.

Snacken er gulerødder med hummus.

Frokosten er frisk spinat, forårsløg, cherry tomat, avokado, quinoa, lidt røget laks& en håndfuld friske blåbær. Dressingen er salt/peber, lidt olie og lidt æblecider eddike. Bum.. Quionaen havde jeg lavet på forhånd men resten tog mig ik mere en højst 10 min lige at bikse sammen.

Jeg er glad for jeg gjorde det for aftensmaden byder på ren julemad - den gode gamle klassiske julemad med sild, laks, leverpostej, æg, ribbensteg, frikadeller, fiskefilet og ris a la mande, lidt tartelleter med kylling og en del flere ting. Ikke det mest sunde, men en dag i kalenderen går vist :) Desuden så har de andre måltider ikke været mega usunde, så jeg klare mig nok.

 

Goddag 2017 !!!

Bum.... Bang.... chokolademand. Så blev det 2017.

Januar - måneden for alle nytårsforsætterne og måneden hvor trænings centrene bugner, bladene skriver side og side ned omkring diverse slankekure og hvor der er max fokus på vægttab.

Eftersom jeg heller ikke er særlig speciel, så kommer starten af året også til at omhandle "slankekur" for mig. Dvs at jeg kommer til at putte 1-2 gange træning ind i ugens løb udover mine rideture. Samt at jeg spiser en smule anderledes end før. Jeg har valgt for en periode at droppe maden i kantinen. Ikke fordi den smager dårligt (nok nærmere modsat), men fordi jeg simpelthen ikke kan lade være med at øse for meget mad op på min tallerken.
Det konsolidere ligesom lidt med et ønsket vægttab, det der med at have for meget mad på tallerkenen.

Så for en periode er det madpakke med hjemmefra. Det spiller pt, men det er jo også kun anden uge vi er igang med. Til gengæld har det indtil videre haft positivt udslag på vægten. Den siger 1,2 kg mindre end før. woop woop... ikke så ringe endda.
Dog bliver denne weekend lidt en udfordring for fredag er forsinket julefrokost med arbejdet hvor maden er den total klassiske julefrokost mad. Dvs frikadeller, lun leverpostej, laks, sild, ris a lamande osv. Inkl alkohol.
Lørdag er vi inviteret over til gode venner som altid laver god mad og sørger for rigeligt af de røde dråber. Jeg overvejer at være den som kører bilen hjem = ingen alkohol til mig. Nu må vi se. Selvom jeg nøjes med et par glas bliver det jo så en taxa som skal transportere os hjem og så tænker jeg lidt om det ik bare er nemmere med ingen alkohol, ingen udgifter til taxa og ingen hovedpine dagen efter. (Det med hovedpinen er nu meget sjældent, men you know what I mean.)

Jeg har pt kørt mit gamle trænings program og er dejlig overrasket over at jeg stort set kan starte hvor jeg slap sidst mht antal kg i vægte. Jeg havde ømme lårbasser den første uge, men ikke her i 2 uge. Jeg har heller ikke haft ømme arme eller skuldre, så tænker at vægten skal øges lidt i næste uge.
Det er nu heller ik fordi jeg har haft aaaaaalt for tunge vægte. Jeg har kørt med 7 kg til skulder/arme i håndvægte dvs som frivægte øvelser. 20 kg som dødløft og øgede den allerede i sidste uge til 22 kg uden problemer så tænker 22 kg denne uge med og så evt 24 kg i næste uge.

Det har været inkl 8 kg vægt ved mine bulgarian squats som jeg regner med at øge til 10 kg i næste uge.

Til gengæld er min motivation helt i top. Jeg har endnu ikke haft svært ved at komme ud af sengen til de tidlige morgen træninger og jeg har heller ik fortrudt at have madpakkerne med. Måske går jeg død i madpakkerne om 2-3 uger, men så håber jeg at have fået skrællet mere af vægten.
Jeg havde en lang periode - stort set hele december måned hvor jeg slet ik var motiveret til at spise sundt, grønt eller lave maden selv, så der var en hel del gange vi fik "take-away" mad og det satte sig.

Nu er motivationen som sagt her igen så det er bare med at udnytte det. Måske får jeg endda mulighed for at booke endnu en omgang personlig træning med en evt fedtmåling her i løbet af februar måned. Indtil da kører jeg lige det program jeg fik lagt sidst. Jeg synes det virker som om jeg kommer hele kroppen igennem.