onsdag den 21. januar 2015

Samme rille ??

Beklager jeg ikke er særlig innoverende pt i mine indlæg, men det er begrænset for hvad jeg oplever som ikke omhandler baby i disse dage.
Jeg føler lidt mange af mine indlæg kører i samme rille - irritere det mig? Ja gud-hjælpe-mig om det gør. Det er røv irriterende.

Mine uger ser ofte således ud : ridning 2 gange pr uge, madindkøb, hente barn, mødregruppe (1 gang pr uge), vasketøj (fåååååååårk hvor er det bare nærmest uendeligt!! jeg overvejer seriøst om man skulle smide noget af tøjet ud.. ha ha), baby... baby og endnu mere baby. Jeg elsker min baby - men jeg kan også nogle dage tænke "shit jeg når bare intet andet end at enten underholde baby, made ham, skifte ham eller lægge ham til at sove."
Det kan få gange være en smule ensformigt..ha ha. Der er vel en grund til at det hedder barsel.

Jeg forsøger at holde stien sund eftersom jeg stadig kæmper med de sidste forpulede 5 kg - total klassiker ik sandt? De evendelige 5 kg.

Til gengæld har jeg her pr 1/2 2015 10 års jubilæum på mit arbejde. Det havde jeg ik set komme dengang jeg startede. Jo herre gud jeg synes allerede fra starten af, at det var en fed arbejdsplads og skønne produkter, men jeg havde ik lige forudset at jeg ville være der og opleve 10 års jubilæum. Skør tanke for jeg føler jo ikke selv, at jeg også dermed er blevet 10 år ældre.
Jeg er lige fyldt 35 - dvs jeg startede som 25 årig.. nøj.. jeg var ung dengang hva?

Hvilket får mig til at tænke på, at jeg stadig ikke her 10 år efter føler mig smuk. Jeg tror aldrig helt jeg kommer til det. Nogle vil mene jeg er det - andre vil ikke. Jeg har da flere gange fået af vide at jeg ser godt ud, men igen - det er ikke hvad jeg ofte selv ser i spejlet. Hvor er det dog sølle. Gid jeg virkelig snart kunne tage mig sammen og se lidt mere af det andre åbenbart ser, men det er jo igen klassikeren. Nemlig at man har et indtryk/billede af sig selv som ikke er samme som det andre ser.

Jeg er nok kommet lidt længere trods alt på de 10 år, men jeg har laaaaaaang vej endnu. Jeg håber bare jeg snart er der og ikke sidder som 40-årig og tænker grimt om mig selv. Det er der jo ingen grund til. I stedet bør jeg nyde livet, acceptere jeg ser ud som jeg gør og på ingen måde sammenligne mig med andre. Jeg tror nu nok at det udlignes mere som man bliver ældre, men har man behov for at sætte sig selv op mod hvad andre kan / ser ud, så er jeg ikke sikker på at man nogensinde bliver helt fri for det.
Jeg kan jo håbe og arbejde på det.

Jeg har ikke krise i mit liv - tværtimod så er jeg et dejlig sted. Jeg har 2 skønne børn, en mand som elsker mig, et godt job, et sundt helbred (alt er relativt) og et godt sted at bo. Jeg har egen bil og en fast indtægt, en ok uddannelse bag mig og en familie som til tider kan være skør, men jeg har trods alt stort set alle mine familiemedlemmer stadig.
Vil man have mere? Ja vil man ik altid det?


Pt flere timer i døgnet, mere energi, en krop som er tilbage til før baby og et hår som IKKE er præget af en graviditet, et barn som sover igennem, en dreng som trives i skolen og en smule flere penge på kontoen er nogle af de ting som jeg godt kunne tænke mig pt.. he he.. Dream on !!



søndag den 11. januar 2015

Ny smoothie variant!

Åh.. jeg har lige fundet en ny måde at lave min smoothie på og nøj hvor jeg synes om den.

Her er hvad jeg putter i :

½ dåse kokosmælk
1 håndfuld frosne hindbær
1 håndfuld frosne jordbær
1 banan
1 tsk chiafrø
kanel (jeg hælder bare i til jeg kan lide smagen)
Evt en stor håndfuld frisk spinat
(Nogle dage tilsætter jeg en stor spiseskefuld valleprotein)

I blenderen med det hele. Blend - nyd !!

Det hele er kokosmælken - den gør den ekstremt cremet og lækker.. uhm... Jeg spiser det gerne 2-3 gange om ugen til morgenmad og den holder mig faktisk mæt overraskende længe.


torsdag den 8. januar 2015

Den der følelse...

Suk... Jeg har endnu ik helt erkendt, at jeg er blevet ældre og at realiteten er, at der nu er 2 unger som skal serviceres. I mit hovede kan jeg det samme som før, men min krop vil bare ik lige helt det samme.
Jeg er død træt meget af tiden. Måske skulle jeg undersøge om jeg får nok D-vitamin og jern osv. Det kunne jo være at det havde en indflydelse, men jeg tager nu ellers min ammevitamin pille som burde dække mig ind og spiser varieret og sundt osv.
Måske er det bare det der med den manglende søvn eller manglende prioritering? Det kunne man vel mene eftersom så mange andre mødre kan finde ud af at komme ud og få deres form tilbage. Jeg er ik i nærheden af det. Suk... jeg har planer om det, men lets be hornets - not gonna happen anytime soon sålænge jeg har en daglig dag som nu.

Min dag ser nogenlunde sådan her ud :

Ammer omkring ved en 6 tiden, står op 6.20/6.40 alt efter om jeg skal i bad eller ej inden jeg vækker storebror som skal i skole.
Nogle gange vågner lillebror samtidig med at jeg står op og så gøres han klar mht ren numse og tøj på.

Ellers så igang med morgenmaden, finde tøj til mig og storebror. Få storebror i tøjet, "fodre ham af", tandbørstning og afsted til skolen. Aflevering og hjem igen.
Lillebror aktiveres og er vågen ca 1-1,5 time før end han tager sin første lur.
Ammer lige inden han puttes. Som regel har natten været lidt "udfordrende" for mig så jeg snupper en lur sammen med ham.
Jo jeg kunne nok lave "mig" ting der, men jeg prioritere søvn.

Vi sover alt fra 1-2 timer, op og ren ble på. Aktivere lillebror på legetæppet. Ordne vasketøj - dvs enten smide en ny vask over eller tømme tørretumbler og lægge sammen. Hold nu op hvor der er meget vasketøj i det her hjem... Fatter det ik !! Hvordan formår vi at have en maskinefuld nærmest hver anden dag ??? Sådan en baby genere ekstremt meget vasketøj og det klarer ikke sig selv hvor meget jeg end sender tanker om at det skal folde sig selv eller selv hoppe ind i skabet.

Igang med frokosten for baby. Spise ham af og se om jeg kan nå at få lidt selv samtidig.

Baby sover lur nr 2. Nogle dage sover han bedst hvis jeg ligger i sengen ved siden af ham, men det begrænser jo ligesom mit aktivitetsniveau. Det er jo her jeg burde gøre noget aktivt som ex træne. Det har jeg forsøgt, men afbrydes nærmest hver 10 min af en grædende baby som skal bruge 5-7 min før end han er i drømme land igen.

Baby vågner, amme igen. Ny ble - Shit de tisser som om de har drukket 7 liter væske! Ha ha....
Lege med baby, spise en snack for er som regel sulten igen hvis jeg har fået frokost der tidligere og ellers er det nu jeg spiser. Dvs omkring kl 14-15.
Kl 16 hentes storebror fra skole/SFO. Inden da skal der handles ind... inkl baby :-)

Ny numse igen igen.. Aftensmaden skal laves. Lektier med storebror. Lillebror skal have en lille powernap omkring ved en 17 tiden for han puttes ved en 20-20.30 tiden sammen med storebror og han kan ik holde hele aftenen uden en lur.
Vi spiser aftensmad, rytter op, gøre 2 unger klar til godnatlæsning og putning.
Ved en 21 tiden sover begge og først der har jeg endelig lidt egen tid. Det er ikke altid at baby lader mig slippe der, men klokken kan snildt blive 21.30 før end han er sikkert i drømmeland.
Tid til at lave madpakke til storebror og evt ligge lidt på sofaen.

Så kl 21.30 er der hvor jeg umiddelbart har mig tid og kan gå igang med at træne, men motivationen er der ik :(
Jeg er overrasket over det - hvorfor? Jeg troede nok meget naivt at jeg ville have mere energi, overskud, motivation og prioritering denne gang. Jeg har lige snakket med en veninde idag om at jeg synes jeg havde bedre tid på barsel med første barn.
Hun var ik helt enig, men mente at jeg sov ekstremt meget denne gang. Hun har ret i lidt af det og jeg har sagt til mig selv at fra næste uge så "booker" jeg tid ind hos farmand som må tage sig af ungerne mens jeg bruger tid på mig selv.
Han kan sagtens være den som går igang med maden efter han har hentet unger og jeg er den som får trænet lidt og snupper et bad og derefter er klar til aftensmaden. Så putter jeg gerne bagefter og laver madpakker for så at kunne slappe af med god samvittighed på sofaen.

He he he.. klart det som kommer til at ske minimum en dag om ugen fra nu af. Jeg kommer til at ride igen og det er 2 gange så min "cardio tid" bliver ridning, så skal jeg bare have lagt en styrketrænings time ind og det bliver der farmand må hjælpe til.
Han synes jo også at jeg stadig lige mangler lidt for at være tilbage i form - hvilket jeg jo også synes, og miraklet sker åbenbart ikke. Nemlig det med at kroppen selv vender tilbage til hvordan den var for 1 år siden.