fredag den 24. juni 2016

Ikke stresse... ikke stresse....pyhh...

Bedst som jeg skrev, at jeg ikke ville stresse over lørdagens forberedelser, så må jeg krybe til korset og indrømme at jeg godt kan fornemme jeg total fejlbedømte tidsforbruget på forberedelserne.

Jeg mangler stadig at bage kagen.. HELE kagen, dække bord og pynte op. Dertil kommer jo på selve dagen at sætte håret og lægge makeuppen.

Vi når det hele, men jeg brændte onsdagen af på alt for meget spild tid i bilkø. Der er næsten ikke noget mere umotiverende end at sidde i en bilkø og bare ikke kunne komme nogle vegne. SUK... jeg skulle fra Amager til Østerbro (for dem der ikke er kendt så er afstanden ikke særlig lang), men det tog mig over 1 time pga trafik, så når man kører fra Østerbro kl 17.30 så er en stor del af dagen ligesom brændt af allerede.
Derefter skulle der handles ind og findes champagne. Se det er jo lidt af en jungle når man som mig ikke lige er champagne kender.
Dog var jeg allerede blevet anbefalet en som de pt kører "tilbud" på i Irma. Så tjek... endnu et punkt på listen kunne hakkes af.

Jeg er lidt en sucker for planlægning. Ikke dermed sagt at jeg planlægger i god tid (det vil jeg faktisk slet ik påstå.. tværtimod!!!), men jeg elsker at planlægge og arrangere tingene. Det kan godt være at jeg kun starter med listen inde i hovedet, men tro mig - jeg starter som regel på den her "indvendige liste" læææææænge før end andre hører om den.

Igår kom jeg så hjem med de her fine balloner med helium i og lad det ikke være nogen hemmelighed, men kæresten havde inden da udtrykt sin manglede begejstring omkring ideen. Faktisk så var hans reaktion noget mere ala "WHAT ???!!! 100 kr pr ballon.. det er jo f.. crazy. Det skal vi ikke have", meeeen det var han ikke den som skulle bestemme og han kom med en lille bemærkning efterfølgende. Nemlig "hmmm skat - må indrømme at jeg tog fejl. De balloner er en skide god ide. De er vildt fine. Det passer godt ind. Kanon du købte dem".. hehe.. 

I told you so.. 

Jeg fandt en hjemmeside som har rigtig mange af præcis de ting jeg har tænkt mig at pynte op med. Fik jeg mon nævnt at der er så mange søde ideer på Pinterest ? Igen - jeg er en sucker for pinterest og alle de smukke billeder der findes der. Jeg har allerede noget i tankerne for når lillebror fylder 2 år. Lad mig dertil lige tilføje at storebror jo var VILD med ballonerne igår. 

torsdag den 23. juni 2016

LCHF status #3

Hvor er jeg så henne mht LCHF???

Jeg er ikke et hak bedre end så mange andre, for jeg klarede lige akkurat at være på LCHF i knap 2 måneder før end jeg droppede det.
Flot hva.. ? Ik specielt nej.

Det var lidt i tråd med at jeg droppede helt at tracke, kontrollere, holde øje med osv mht hvad jeg spiste.
Jeg synes stadig om LCHF men jeg spiser for mange proteiner (yep det kan man godt) hvilket resultere i vægtøgning.
Jamen altså.. helt ærligt. Det med at spise mad kan da for pokker ik være så svært. Det er da bare at putte mad i munden (sund lækker mad er nu smartest).



I realiteten forsøger jeg bare at spise mindre og det i sig selv kan være en udfordring for mig.

Jeg ved af erfaring, at jeg ikke duer til at sætte for mange begrænsninger for mig selv. Det resultere bare i at det er kun det jeg tænker på.

Så status er bare at jeg ikke helt spiser efter LCHF længere. 


Vejret er endelig skiftet til varmere vejr, men selv inden det gjorde det,m var jeg ude og få ekstra skridt i fusserne. Jeg har forsøgt at få lagt det ind som en god vane, at gå en lille kort tur efter frokost. Jeg har jo et stille siddende arbejde og på en normal dag så kommer jeg kun op på lige omkring 3.000 skridt på en hel dag.
Det er virkelig ikke meget!

De dage hvor storebror er til svømning, der bruger jeg tiden når han er færdig og skal klæde om, på at gå en tur. Hvor jeg før i tiden sad med hovedet begravet i mobilos i de 30 min han er om det.
Nu når jeg lige omkring 3 km (da jeg gemmensnitslig går 1 km på 10 min og jeg skal være tilbage inden ham).
Det er vildt fedt! Få frisk luft og grøn natur.
Nu har det ikke regnet endnu, men skulle det gøre det en dag, så er det bare at bruge parablyen og stadig komme ud og gå.

Der har været dage hvor jeg har indtaget min frokost foran computeren, men så i stedet har gået en tur på 30 min i min frokost pause. Det er altså lækkert.

Jeg må være kommet i lidt bedre kondi for jeg var ude og gå en tur med barnevognen i weekenden hvor jeg bemærkede at tempoet var pænt hele vejen igennem. Plus at jeg ikke var lige så forpustet som før når jeg skubbede den op af de bakker jeg møder på min tur.
Mega nice at opleve.

 

tirsdag den 21. juni 2016

Jeg glæder mig - det er lige om lidt !!!

Der er ikke mange dage til... som i MEGET FÅ dage til...

Til hvad ?.. 

Til at jeg skal giftes!


Faktisk så er det lige om lidt - mere bestemt her d 25/6 2016. 

Har jeg styr på det? næææ... Burde jeg have styr på det? Ja nok lidt mere end jeg har.

Lidt info - det bliver en vielse på rådhuset da vi ikke vil låne pengene i banken og vi har ikke nået at spare nogle op, men efter familie forøgelsen vil min kære kæreste meget gerne have os bedre sikret. Derudover vil han naturligvis også gerne giftes pga kærligheden.. det er ik kun rent praktisk, men jeg indrømmer gerne at han oprindeligt ikke fik "solgt ideen" helt så romantisk. 
Til gengæld var han nede på knæ den dag lillebror og jeg kom hjem fra hospitalet og naturligvis sagde jeg ja inkl en masse glædes tårer. 

Vi skulle have været viet sidste sommer, men et brækkede benet gjorde det blev udskudt lidt. Det var ikke så top attraktivt - tanken om at stå i fin kjole med hele benet i gips og på krykker (har jeg nævnt at jeg er HAPPY over det er overstået?? Nøj hvor jeg ik håber jeg nogensinde EVER brækker et ben igen).
Hvorfor så helt til denne sommer ? Hmm... jeg følte først jeg var sådan "rigtig" klar mht benet omkring juletid, hvor der ikke lige var tid til et bryllup. Hele foråret var booket med diverse aftaler, så vi fokuserede på sommeren i stedet. 

Det er da også en dejlig ting at kunne fejre bryllupsdag hver sommer (ikke dermed sagt at det ikke er dejligt såfremt det havde været en efterårsdato) .

Jeg har jo været gift før og jeg ELSKER bryllupper, så det er ikke fordi jeg ikke har lyst til det helt store. Det har jeg skam, men som sagt så vil vi ikke lige ud og låne penge pt til det helt store bryllup. Vi har aftalt at den store fest skal holdes på et tidspunkt. Hvornår sådan nærmere - det har vi ikke bestemt endnu.

Dvs at nu her... snart.. som nu her i weekenden, så bliver det til en vielse på rådhuset hvor det kun er familien der er inviteret til middag (hvilket bliver frokost & så bryllupskage) bagefter. 
Vi holder det hjemme af flere årsager. 
  • Det er langt billigere at holde middagen hjemme
  • Vi har 2 små børn at tage hensyn til og det er altså bare nemmere at de kan lege hjemme fremfor på en restaurant
  • Fik jeg sagt at det var billigst ? 
Jeg har bestilt mad udefra som bare skal varmes så jeg ikke skal stå og bikse en stor middag sammen til 10 personer. 
Omvendt har jeg så planer om at lave bryllupskagen selv. Aner ik om den bliver god, flot, lækker, tør, falder sammen eller noget helt andet for jeg har ikke prøvet at lave en før. Jeg tænker lidt "hvor svært kan det være?"
Så må jeg jo se om det er for svært. Jeg har fundet en opskrift på de bunde jeg vil have i og den er testet. Jeg ved hvilken form for frosting jeg vil have på, hvordan det skal se ud samt jeg vil pynte den med lidt friske roser, men hvad der skal imellem lagene har jeg endnu ikke besluttet mig for.

Min kollega holder ferie i denne uge - dvs at jeg skal lave hendes opgaver og jeg kan ikke lige tage en fridag. Hvilket ellers nok havde været smart alt taget i betragtning, men det er trods alt "bare" familien som kommer og fejre os, så det går nok det hele. 

Jeg har på ingen måde styr på selve borddækningen. Faktisk fik jeg lidt stress på da min svigerinde ringede forleden dag og spurgte om der var noget hun skulle købe, noget hun kunne gøre osv. Æhhh.. måske ?? 

Hun tilbød også at tage over og stå for det hele, men det ved jeg at jeg ville fortryde fordi jeg godt kan lide at planlægge det selv og arrangere det. Jeg når det nok... Håber jeg ! 

Åhh... der er så mange fine billeder på Pinterest - suk.. jeg ville ønske mange af dem kunne blive en realitet, men det er altså ik helt det samme når man holder det hjemme i eget køkken kontra holde det ude i en stor sal. 

Dog har jeg nogle ideer i mit hovede og så er det ellers bare om at søge inspiration her de næste par dage. Jeg har tirsdag & onsdag til at shoppe i, men jeg har nu allerede bestilt lidt på nettet som jeg forhåbentlig kan tage forbi og hente fremfor at vente på posten. Jeg glæder mig til at sætte det hele sammen. Det skal nok blive godt - det er jeg sikker på.

Torsdag & fredagen er sat af til kagen og borddækning og vupti så er det lørdag.

Jeg skal ikke have stor brudekjole på lørdag. Den gemmer jeg til den store fest, men vi skal have pænt tøj på og det er jo stadig en stor dag. Kirke, stor fest eller ej så bliver jeg stadig gift på lørdag - det bliver sååååå godt !!


Shit jeg glæder mig.. der er begyndt at dukke små sommerfugle op i maven.
 

lørdag den 4. juni 2016

Weekend... !

Så gik ugen og det blev lørdag. Woop woop.. nice.

Sommeren er kommet, vi har officielt startet på sommeren og vejret er pt med os. Det er da super fedt.

Denne uge har jeg fået trænet 3 gange, hvilket passer mig helt fint. Jeg har som mål at nå min 3 gange og hvad der kommer derudover er bare win-win.
Ugen har været spinning, styrketræning og ridning. Yep.. ridning!
"Var det ikke noget med at du brækkede benet ved ridning ? Hvordan kan det så være du vil det igen? " tænker du måske, men jeg har aldrig sagt jeg var færdig med at ride. Overhovedet ikke. Jeg har bare ikke (lige efter min skade) følt at jeg havde nok styrke til at komme igang igen, men nu er det jo 1 år siden skaden skete og jeg har fået trænet en del siden. Jeg føler mig ikke lige så "udsat" som før.

Det passer med, at min veninde skal opereres snart og i tiden efter må hun ikke ride, og har derfor spurgt mig om jeg vil hjælpe til med hendes hest. Det vil jeg gerne, såvidt jeg kan nå det. Jeg kommer jo ikke til at kunne nå at passe den alle ugens 7 dage, men forhåbentligt finder vi en aftale som er til alles bedste.
Nu da jeg så ikke lige har siddet på en heste ryg i pænt lang tid, så vil jeg gerne have at hun er med og lige er med på sidelinien til hvis der skulle være noget. Som udgangspunkt regner jeg ikke med det, men det skal siges at det er en hest som godt kan lide at tage styringen, så man skal altså være klar i spyttet og eftersom det jo er en rum tid siden, så forventer jeg mig at vi får lidt at arbejde med.

Hehe.. det betyder garanteret også ømme inderlår i morgen og nok også mandag, men det tager jeg gerne med.


Billedet er min post-trænings aftendsmad fra i tirsdags. Græsk yougurth, lidt mysli, frisk blåbær & zero topping. Dertil snuppede jeg også en klap-sammen af knækbrød, parmaskinke, lidt mayo & ost. Haps !

I torsdags fik jeg gået en lang tur med en veninde, hvor vi sluttede at med at få vendt noget privat. Nu var alt det vi snakkede om jo privat, men lige det sidste er noget jeg skal gå og bruge lidt tid på og sætte i kasser og få det på plads. Hun er uddannet coach, så det er kun på den fede måde at jeg skal gå og arbejde med det. Arbejde på nogle områder af mig selv og det er mega motiverende. Jeg havde måske frygtet at jeg ville være lige modsat og blive panisk angst for det, men det er faktisk rart at blive sat i gang med det. 

Noget helt helt andet.. jeg mangler at skrive en opdatering på LCHF og mit Jillian Michaels program. 
Kort så kan jeg sige, at omkring Jillian Michaels, så blev det sat lidt i ro efter mit møde med den personlige træner, da der ikke kommer flow i det ved at skulle bruge 3 andre dage på at træne hans program (eller jeg træner det 2 dage og spinner 1 dag). Dermed er der nærmest kun 2 dage tilbage til at tage det i og det bliver ik optimalt... men jeg er stadig fan af hendes programmer og jeg synes det var kanon at køre dem 5 aftener om ugen. De er (som beskrevet tidligere) ik særlig lange så man kan fint overkomme at køre dem igennem.

LCHF må blive opdateret i et andet indlæg - nu er det weekend og jeg vil nyde den og familien.. 

Ha en kanon lørdag !!

onsdag den 1. juni 2016

Motivations billeder!

Hmm.. jeg synes det er 100 år siden sidst jeg lavede disse motivations billeder, så her kommer lidt.

Igår var spinnings dag og endnu engang kunne man godt mærke i salen, at vejret udenfor lige er et par grader varmere = man sveder en hel del mere. Jeg er stadig fan af mine spinings timer. Fedt at have noget som man synes er sjovt. Det er jo trods alt 50 min du bruger af din tid i sadlen, så skal det da helst også være sjovt.

I weekenden havde jeg planer om at komme i centret og lave mit trænings program, men tiden var knap lørdag og søndag var der intet batteri tilbage, eftersom jeg var til 30 års fødselsdags fest lørdag aften. Jeg var lidt ramt af tømmermænd søndag, hvilket jeg ellers ikke plejer at være, men det skyldes nok lidt for meget champagne (men det smagte jo virkelig godt hihi) og det at komme sent i seng. Jeg bor udenfor byen hvor festen blev afholdt og det tager 1 time at komme hjem med natbussen..gaaaaab! Fåååååårk - jeg havde ik lige kalkuleret med at bussen i lørdags ikke kørte hele vejen (det viser sig åbenbart at der er 2 linier på ruten.. en som kører halvdelen af vejn og en som kører hele vejen) så mutter her stod og blomstrerede ved et busstop sted kl pænt sent om natten. Det var sgu røv & nøgler. Heldigvis skulle jeg kun vente 10 min, men det var 10 min jeg absolut ik gad på det tidspunkt! æv..

Jeg kom som sagt ikke af sted, men kørte i stedet nogle videoer fra youtube.com. Denne gang fra "Tone it up". Deres serier er ikke så lange, men ok og så kan man jo mixe som man vil.
Jeg valgte en HIIT & en som var "all around" og svedte pænt (men det var jo heller ik koldt i lørdags). Det var bare fedt at få det gjort og ligesom alle de andre gange så bliver man jo glad i låget af træning.





Source: Pinterest.com