fredag den 21. august 2015

Motivations billeder!

Yeah... så er det fredag. Woop woop...

Nogle specielle planer for weekenden? Vi skal ikke det store, hvilket passer fint da lillebror er små syg. Dejlig snottet og hoster som en gal. Farvel nattesøvn!! Man bliver endnu engang mindet om, at 3 timers sammenhængende søvn og resten af brudstykker på højst 1 times varighed (jeg har ikke tjekket men det føltes godt nok sådan i nat) gør at man er temmelig træt dagen efter.

Nå men i mellemtiden er jeg ellers startet på arbejde igen. Det er rart at komme igang igen. Specielt efter så lang tid sygdom. Jeg er ikke sluppet af med min gips endnu, så jeg kommer til at arbejde hjemmefra det første lange stykke tid. Jeg kan endnu ikke klare at stå eller gå for langt på benet uden at det gør ondt (og bliver træt).
Bare det at komme igang igen er dog skønt!

Næste uge skal jeg mødes med mine kollegaer i fbm et team event. Det bliver så hyggeligt. Jeg glæder mig ihvertfald til det. Jeg vil skyde på at det er en 6 måneders tid siden jeg lige var inde på kontoret og sige hej sidst (hvis ikke det endda er længere tid siden). Jeg kan naturligvis ikke være med til de fysiske aktiviteter, men jeg kan jo stadig være med til selve arbejdsdelen, team møderne og middagen. Yeah ! :-)

Jeg fik sådan en lyst til at vise lidt inspirations billeder idag. Nok en blanding af at det er fredag, weekend om lidt, jeg er begyndt på arbejde igen og tja.. bare fordi. :-)



Source: pinterest.com

Håber du får en dejlig weekend!

torsdag den 20. august 2015

Når man er på barsel.. .

Så er det vel meget oplagt at bruge tid på om man sidder med præcis det job man ønsker eller om det er tid til at sadle om.

Hvorfor? Jo fordi man jo netop IKKE er inde på ens arbejdsplads, men i stedet går derhjemme og kan smage lidt mere på det med om "ku det ik være sjovt at gøre... " eller "mon jeg ville blive gladere hvis jeg gjorde".

Jeg er personligt glad for min arbejdsplads, men det er super normalt at man mens man går hjemme, lige overvejer om hvad man skal tilbage til når baby engang er blevet stor nok til, at mor her har tiltro til at guldbarnet kan passes af andre kompentente mennesker. Ej det er nok en blanding af det, men også et spørgsmål om økonomi for så attraktivt er det ikke at få barselsdagpenge (hurra for at vi har det overhovedet i DK. Det sætter jeg pris på - belive me!).

Men tilbage til det med om man bør sadle om. Hvordan finder man ud af om man bør gøre det? Er det at være på barsel ikke et oplagt tidspunkt til at mærke efter? Det ville jeg da mene.

Personligt har jeg været på samme arbejdsplads i 10 år. Vildt !!! Jeg havde faktisk ikke helt regnet med dette for ca 10 år siden. ha ha ha.. Tænk at der bare er fløjet 10 år af sted.
Jeg er pænt tilfreds med min arbejdsplads. Det har ikke altid været sådan - det indrømmer jeg gerne og jeg ved godt at jeg på længere sigt er nød til at finde noget andet.
Hvorfor tænker du måske, jo nu skal du høre, af den simple årsag at jeg bor usandsynligt langt væk fra min arbejdsplads.
Det tager mig som regel omkring 1 time i transport - HVER VEJ! Dvs at jeg spendere 2 timer af min hverdag på transport. Tid som jeg hellere ville have spenderet sammen med min familie, så jeg ved at på længere sigt er distancen til arbejdet nød til at være kortere.
Men men.. jeg er endnu ikke startet op efter barsel og min skade (dog starter jeg op lige om lidt og starter med at arbejde hjemmefra eftersom jeg ikke må køre bil med gips og jeg kan endnu ikke helt klare at stå op i et tog i 50 min!) og jeg har ikke tænkt mig at der bliver jobskifter lige nu og her. Jeg siger bare at på længere sigt er jeg nød til det.

Tilbage til det med at man tænker tanker omkring sit nuværende job. Det har jeg da også gjort. Det vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg så ikke ved hvad jeg ellers skulle lave er så noget andet.. Ha ha ha ha




tirsdag den 18. august 2015

Status på "ingen pasta, ris, kartofler & brød"

Piv altså... shit også..

Indrømmet - jeg satte mig som mål at skære pasta, ris, kartofler og brød væk ikke sandt? Jep - har det lykkes for mig? Næææ ikke helt som jeg havde tænkt mig... :(

Hvorfor? Nok fordi jeg måske ikke inderligt ville det helt så meget som jeg troede.

En typisk dag kan indeholde brød eller kartofler og så går det ligesom lidt af fløjten ikke sandt?


Dog har jeg det stadig i tankerne og jeg tænker stadig over det ved mine måltider. Ex så undlader jeg ofte kartofler til aftensmaden og hælder i stedet ekstra op af salaten eller broccolien, men jeg har ikke helt undladt det som jeg ellers skrev jeg ville.
Jeg synes jeg ville være ærlig og fortælle hvordan det stod til med "projektet".

Jeg elsker pasta og specielt frisk pasta. Min kæreste er ikke så meget fan af det, så vi får det ikke helt så ofte som jeg ellers godt kunne tænke mig, men hey - omvendt passer det måske meget godt ind i det her såkaldte "spis ingen xxxx-projektet" :-)

Til gengæld så havde vi et vennepar ovre forleden aften (som jeg vist ikke har set siden marts måned eller sådan noget lignende), og det første de begge 2 mere eller mindre sagde var "sig mig - har du ikke tabt dig eller hvad?".
Det var da dejligt at blive spurgt om, for jo siden de har set mig sidst har jeg haft tabt mig, så helt forkert på den var de ikke (at jeg så havde taget lidt på i min ferie behøver de jo ikke vide vel.. fnis).

Nå men jeg har ikke helt opgivet projektet - updatering følger når jeg er blevet lidt mere flink til faktisk at følge min egen "retningslinie".



torsdag den 6. august 2015

Baby er allerede 1 år - mor her stadig ikke i form!!

Baby er allerede fyldt 1 år - fatter det ikke helt for det betyder jo at et helt år er gået, at jeg er blevet ældre og vi snart går et efterår i møde. WHAT !!!!

Jeg havde klart troet at jeg ville være startet på arbejde, være i bedre form og i fuld gang med en travl hverdag. Sgu ikke at jeg ville sidde hjemme med et skide brækket skinneben. Ikke at jeg kan ændre på det, men jeg savner helt ekstremt at kunne gå rundt. Bevæge mig.
Man tænker ikke over hvor meget det betyder, at kunne rejse sig op af sofaen, gå på toilettet eller i køkkenet, ned på gaden, ud i bilen eller hvad man nu end gør. Bare sådan lige uden videre.

Jeg var til et tjek op og havde klart forventet at det ville være ved at være helet pænt sammen. Nope - det var ikke vokset sammen endnu. Det er ved at være 10 uger siden skaden skete. De havde sagt 6-8 uger så ville det være vokset sammen og så var tiden derefter kun til at gøre det ekstra stærkt.
Måske med andre - ikke med mig. Det var heller ikke just kun positive meldinger vi fik. Lægen sagde, at jeg kunne forvente at det blev forlænget mht hvor lang tid jeg skal have gips på.
Pis !! og lort !!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde set for mig at gipsen kom af d. 18/8 (det kan den jo stadig, men efter sidst her, så forventer jeg det ikke mere.. øv), og jeg var godt indstillet på at jeg ville have et mega langt genoptrænings forløb foran mig og en del smerter.
Sgu bare ikke at jeg evt skal have forlænget forløbet, ej heller at jeg måske skal gå med sådan en her skinne/sok i 6 måneder derefter. Ej heller, at hvis det ikke vil vokse sammen så ender vi måske alligevel med en operation.
Det håber jeg godt nok ikke. Der er hele 70% af dem som har fået lavet sådan en operation som har mange smerter efterfølgende og en del som har måtte opereres om. Så det er IKKE noget jeg foretrækker. Dog vil jeg heller ikke ønske at rende rundt med et brækket ben i 1 år.


Kan du se min fine nye "gå-gips"?

Den er blevet gjort lidt smallere (yeah) så jeg nu kan have lidt flere lange bukser på (hvilket jo åbenbart er nødvendigt her i sommervejret.. what the f..??), og jeg fik besked på at jeg nu skulle begynde at støtte på den 100%

Dvs at jeg skal til at gå rundt uden mine krykker og"gå almindeligt". hmmm... ja jo.. det er jeg glad for. Ingen tvivl om det, men fortæl det lige til min hjerne som pt skriger "det kan du da ikke?? Er du fuldstændig skør?? Det er jo stadig brækket!!"
Jeg har derfor gradvist forsøgt at støtte mere og mere på det. Jeg "går" på det med begge krykker og får dermed vægt på det og jeg har humpet (er nok mere det rigtige ord) uden krykker. Det er pænt grænse overskridende for mig, men jeg er jo nød til det.
Lægen sagde at benet skulle stresses for at blive stærkt og hele sammen, så nu prøver vi det.
Det er dog ikke helt uden smerter, så der er en naturlig grænse for hvor meget jeg kan fra dag til dag.

Med et brækket ben og en gips på er det begrænset til hvad man kan lave af aktiviteter. Jo jeg har nu fået lov til at cykle f.eks. (på en motions cykel vil jeg gætte på) men som lægen også sagde "sved på panden betyder også sved i gipsen = den kommer til at stinke og den kommer til at klø helt vildt", så jeg holder stadig lidt igen med sved på panden.
Jeg er ikke i form og kommer det heller ikke lige forløbig. Jeg har nogenlunde holdt min vægt stabil og forsøger stadig at justere på kosten således at jeg trods alt ikke tager mere på end højst nødvendigt. Faktisk går jeg stadig og forsøger at komme de sidste kg til livs.
Dog må jeg jo erkende at jeg er heldig, at jeg ikke er en større størrelse end jeg er. Jeg ved udemærket godt at jeg måske for nogle piver over noget som slet ikke bør pives over, men hey - vi har alle vores dæmoner at kæmpe imod ikke.

Det er også lykkes mig (i en periode INDEN min ferie) at tabe mig lidt her mens jeg ikke har kunne lave en dyt, men jeg er godt klar over at det også er muskelmasse. Jeg har ikke lavet en analyse på om hvad min krop indeholder mht fedt/muskelmasse. Jeg kan ikke rigtig se formålet med det lige nu.
Her i løbet af vores 2 ugers ferie tog jeg ca 1-1,5 kg på og det sidder der stadig. Så i princippet er jeg tilbage til hvor jeg startede vægtmæssigt inden jeg blev skadet. Bum bum.. optimalt ? Nej, men ferie er ferie og jeg gider ikke være rigrid i min ferie. Den skal indeholde is, alkohol, kage og lækker mad hvis det er det som jeg har lyst til at spise.

Mine mål er mere eller mindre uændret. Jeg ligger og svinger lidt i cm men har jeg fokus på og tja.. jeg gør hvad jeg selv kan overskue, så må resten vente.
Indrømmer gerne at jeg er en tude marie når jeg sidder og tænker på at jeg intet motions agtigt kan (jeg er lidt sortseende på det område), og må så lige trække vejret dybt og huske mig selv på at det nok skal komme. Dog får jeg tårer i øjnene (man har vel ondt af sig selv ... he he) hver gang jeg tænker på alt det jeg gerne vil igang med, men må vente med og tja.. selvom det ikke ændre en skid på min situation, så vil jeg stadig mene at det er en lorte situation at sidde med brækket ben når man har en familie at tage sig af, et job som er sat på standby, en krop som skal vedligeholdes og en hjem som trænger til en oprydning.

MEN.... tid læger sår.. ikke sandt? Nu har jeg haft gips på i 10 uger og skal ind til tjek om 2 uger. Derefter ved jeg vel lidt mere om hvad der skal ske. Indtil da må jeg bare "træde vande" og lave det jeg nu kan.
Bortset fra det så regner jeg med at starte op med arbejdet hjemmefra og på lidt længere sigt et par dage på selve kontoret. Det glæder jeg mig til. Trænger til at bruge hjernen! (på andet end skøn litteratur, kalorier og begrænsninger)

tirsdag den 4. august 2015

Fedme-epidemi & sukker!

Først og fremmest er jeg ikke frelst - jeg spiser selv sukker i form af både slik, kage, som frugtsukker og i forarbejdet mad, men jeg må indrømme at det satte en del tanker igang efter jeg så det her dokumentar program som hedder "FED UP".
Hvis du er medlem af Netflix kan du selv se det - faktisk ville jeg anbefale dig at du gjorde. Der er ikke noget nyt revolutionerende over programmet andet end at de faktisk siger, at man i USA har taget fejl af hvorfor folk bliver fede. Eller med andre ord - fokus har ligget et forkert sted.

Du har sikkert hørt det og jeg er også fortaler af det, nemlig at det handler om at spise en varieret kost og få rørt dig.
Nogle kalder det kalorier ind kontra kalorier ud, men som de også siger her i programmet så kan man være nok så god til at tælle kalorier osv men i bund og grund handler det om HVILKE kalorier man spiser for en kalorie er ikke bare en kalorie.

Lyder det forvirrende? Det handler om at børn (og voksne) skal f.eks cykle 1,5 time for at forbrænde en sodavand af. De fleste har ikke tid til det og mange børn kan slet ikke cykle sålænge. Det er vel heller ikke fair at de skal bare fordi de drikker en sodavand eller?
Det handler f.eks om, at der i en håndfuld mandler er en masser kalorier, men der er også en masse fibre i som er med til at det er langsomt optageligt. Med andre ord din lever kommer ikke på overarbejde for at "behandle" det du har indtaget kontra en sodavand eller anden kalorie kun baseret på sukker.
Det ryger direkte i leveren og den kommer på overarbejde og din bugspytkirtel træder til for at hjælpe. Det som i princippet kommer ud af dette er rent fedt til aflejring i kroppen.

Ikke super optimalt vel? Nope.

Nu kan man jo tale for og imod sodavand (igen jeg drikker det selv til tider) og sodavand er jo på ingen måde den eneste synder på markedet. Jeg ved godt at der er sukker i mange produkter, men jeg skal være ærlig og sige at jeg var slet ikke klar over HVOR mange produkter som har skjult eller ej skjult sukker i sig. Det er jo vanvittigt.
Dertil kommer, at mange tror at fedtfattige produkter er sunde for de er jo fedt reduceret ikke sandt? Jo jo.. det er de skam, men som de også siger i dokumentaren så smager produkterne bare klamt og hvad gør man så? Man tilsætter sukker og andre tilsætningsstoffer for at få det bare til at smage nogenlunde.
Skræmmende ikke?

Utrolig mange går rundt og forsætter med at tage på fordi de er uvidende om at deres fedtfattige / non fat/ zero osv er fedende. De er mindst lige så slemme som de almindelige produkter.
De produkter som har fået tilsat sødemidler er også "bad guys" idet de stadig sender besked til din hjerne om at den hermed får sukker. Din hjerne kan ikke kende forskel på kunstigt sukker eller almindelig sukker.

Sukker er lige så vanedannende som kokain. Vildt ikke? Det er heller ikke noget nyt. Jeg har hørt det før, men det er stadig rart at blive mindet om det engang i mellem.

Jeg er glad for at vi i Danmark ikke har helt samme forhold som ex. i USA med kantine ordninger som har samarbejde med de store virksomheder (som sælger junk food), men at vi i stedet mange steder giver vores børn en madpakke med.
Det næste er så at se på indholdet i denne madpakke. Det hjælper ikke at det alt sammen er fyldt med sukker, men det er forældrene der har ansvaret for hvad deres børn spiser. Specielt allerede fra de er helt små.

Min holdning til den stigende fedme i DK er, at der også i DK kommer mere og mere forarbejdet mad. Mad som er fyldt med alt muligt crap, men også fyldt med sukker og som er en hurtig løsning mange husstande tyer til. Af forskellige årsager.

Mine børn er ikke overvægtige, jeg er ikke overvægtig og min kæreste er heller ikke overvægtig. Gør det mig til en bedre person end dem som evt er? Nej - på ingen måde så det er ikke med det i mende, at jeg siger at vi selv er skyld i hvad vi spiser og hvornår og hvor meget.
Vi bliver påvirket af reklamer (sådan har det været i 100 år) og tiderne skifter mht om folk kan og gider lave mad.
Det er ikke alle som gider eller har lyst. Det er heller ikke alle som mener de kan. Det vil jeg nu mene er noget fis (husk det er min mening), for i mine øjne handler det om at kunne læse og kan du læse, så kan du både finde ud af at følge en opskrift OG læse ingrendiens listen bagpå de produkter du køber.
Nettet bugner med opskrifter og der findes et hav af opskrift bøger fra forskellige forfattere, så det er ikke lige fordi det ikke er til at få fat i.


Dog kan man sige, at vi alle bliver påvirket til at købe f.eks junk food, "fedt fattige produkter", hurtige madløsninger og forarbejdet mad hver dag i form af de forskellige reklamer der kører samt alle de produkter man støder på i forretningerne. Så det er op til den enkelte at navigere rundt i denne her jungle af reklamer, produkter og sukkerarter hvilket jeg vil sige kan være ret så umuligt nogle gange. Ingen tvivl om det.

Tilbage til det med at sukkeret er skyld i fedme. Føj hvor det er klamt at tænke på... når man så bliver gjort opmærksom på alt det skjulte sukker som findes i maden.
Jeg ville ønske, at det blev ulovligt at tjene penge på den måde, men det eneste vi som forbruger kan gøre indtil videre, er at STOPPE med at købe produkterne.
Det hjalp lidt da der kom sukker afgift på produkterne her i dk, men eftersom det er sløjfet igen så tror jeg der går lang tid før end man indser at der er nød til at være lovgivninger omkring dette.

Lad os håbe at der sker en ændring på dette - at folk bliver mere vidende om hvad det er de spiser for det er altså ikke bare ligegyldigt hvad du putter i munden!!!