Jeg havde klart troet at jeg ville være startet på arbejde, være i bedre form og i fuld gang med en travl hverdag. Sgu ikke at jeg ville sidde hjemme med et skide brækket skinneben. Ikke at jeg kan ændre på det, men jeg savner helt ekstremt at kunne gå rundt. Bevæge mig.
Man tænker ikke over hvor meget det betyder, at kunne rejse sig op af sofaen, gå på toilettet eller i køkkenet, ned på gaden, ud i bilen eller hvad man nu end gør. Bare sådan lige uden videre.
Jeg var til et tjek op og havde klart forventet at det ville være ved at være helet pænt sammen. Nope - det var ikke vokset sammen endnu. Det er ved at være 10 uger siden skaden skete. De havde sagt 6-8 uger så ville det være vokset sammen og så var tiden derefter kun til at gøre det ekstra stærkt.
Måske med andre - ikke med mig. Det var heller ikke just kun positive meldinger vi fik. Lægen sagde, at jeg kunne forvente at det blev forlænget mht hvor lang tid jeg skal have gips på.
Pis !! og lort !!
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg havde set for mig at gipsen kom af d. 18/8 (det kan den jo stadig, men efter sidst her, så forventer jeg det ikke mere.. øv), og jeg var godt indstillet på at jeg ville have et mega langt genoptrænings forløb foran mig og en del smerter.
Sgu bare ikke at jeg evt skal have forlænget forløbet, ej heller at jeg måske skal gå med sådan en her skinne/sok i 6 måneder derefter. Ej heller, at hvis det ikke vil vokse sammen så ender vi måske alligevel med en operation.
Det håber jeg godt nok ikke. Der er hele 70% af dem som har fået lavet sådan en operation som har mange smerter efterfølgende og en del som har måtte opereres om. Så det er IKKE noget jeg foretrækker. Dog vil jeg heller ikke ønske at rende rundt med et brækket ben i 1 år.
Kan du se min fine nye "gå-gips"?
Den er blevet gjort lidt smallere (yeah) så jeg nu kan have lidt flere lange bukser på (hvilket jo åbenbart er nødvendigt her i sommervejret.. what the f..??), og jeg fik besked på at jeg nu skulle begynde at støtte på den 100%
Dvs at jeg skal til at gå rundt uden mine krykker og"gå almindeligt". hmmm... ja jo.. det er jeg glad for. Ingen tvivl om det, men fortæl det lige til min hjerne som pt skriger "det kan du da ikke?? Er du fuldstændig skør?? Det er jo stadig brækket!!"
Jeg har derfor gradvist forsøgt at støtte mere og mere på det. Jeg "går" på det med begge krykker og får dermed vægt på det og jeg har humpet (er nok mere det rigtige ord) uden krykker. Det er pænt grænse overskridende for mig, men jeg er jo nød til det.
Lægen sagde at benet skulle stresses for at blive stærkt og hele sammen, så nu prøver vi det.
Det er dog ikke helt uden smerter, så der er en naturlig grænse for hvor meget jeg kan fra dag til dag.
Med et brækket ben og en gips på er det begrænset til hvad man kan lave af aktiviteter. Jo jeg har nu fået lov til at cykle f.eks. (på en motions cykel vil jeg gætte på) men som lægen også sagde "sved på panden betyder også sved i gipsen = den kommer til at stinke og den kommer til at klø helt vildt", så jeg holder stadig lidt igen med sved på panden.
Jeg er ikke i form og kommer det heller ikke lige forløbig. Jeg har nogenlunde holdt min vægt stabil og forsøger stadig at justere på kosten således at jeg trods alt ikke tager mere på end højst nødvendigt. Faktisk går jeg stadig og forsøger at komme de sidste kg til livs.
Dog må jeg jo erkende at jeg er heldig, at jeg ikke er en større størrelse end jeg er. Jeg ved udemærket godt at jeg måske for nogle piver over noget som slet ikke bør pives over, men hey - vi har alle vores dæmoner at kæmpe imod ikke.
Det er også lykkes mig (i en periode INDEN min ferie) at tabe mig lidt her mens jeg ikke har kunne lave en dyt, men jeg er godt klar over at det også er muskelmasse. Jeg har ikke lavet en analyse på om hvad min krop indeholder mht fedt/muskelmasse. Jeg kan ikke rigtig se formålet med det lige nu.
Her i løbet af vores 2 ugers ferie tog jeg ca 1-1,5 kg på og det sidder der stadig. Så i princippet er jeg tilbage til hvor jeg startede vægtmæssigt inden jeg blev skadet. Bum bum.. optimalt ? Nej, men ferie er ferie og jeg gider ikke være rigrid i min ferie. Den skal indeholde is, alkohol, kage og lækker mad hvis det er det som jeg har lyst til at spise.
Mine mål er mere eller mindre uændret. Jeg ligger og svinger lidt i cm men har jeg fokus på og tja.. jeg gør hvad jeg selv kan overskue, så må resten vente.
Indrømmer gerne at jeg er en tude marie når jeg sidder og tænker på at jeg intet motions agtigt kan (jeg er lidt sortseende på det område), og må så lige trække vejret dybt og huske mig selv på at det nok skal komme. Dog får jeg tårer i øjnene (man har vel ondt af sig selv ... he he) hver gang jeg tænker på alt det jeg gerne vil igang med, men må vente med og tja.. selvom det ikke ændre en skid på min situation, så vil jeg stadig mene at det er en lorte situation at sidde med brækket ben når man har en familie at tage sig af, et job som er sat på standby, en krop som skal vedligeholdes og en hjem som trænger til en oprydning.
MEN.... tid læger sår.. ikke sandt? Nu har jeg haft gips på i 10 uger og skal ind til tjek om 2 uger. Derefter ved jeg vel lidt mere om hvad der skal ske. Indtil da må jeg bare "træde vande" og lave det jeg nu kan.
Bortset fra det så regner jeg med at starte op med arbejdet hjemmefra og på lidt længere sigt et par dage på selve kontoret. Det glæder jeg mig til. Trænger til at bruge hjernen! (på andet end skøn litteratur, kalorier og begrænsninger)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar