tirsdag den 18. august 2015

Status på "ingen pasta, ris, kartofler & brød"

Piv altså... shit også..

Indrømmet - jeg satte mig som mål at skære pasta, ris, kartofler og brød væk ikke sandt? Jep - har det lykkes for mig? Næææ ikke helt som jeg havde tænkt mig... :(

Hvorfor? Nok fordi jeg måske ikke inderligt ville det helt så meget som jeg troede.

En typisk dag kan indeholde brød eller kartofler og så går det ligesom lidt af fløjten ikke sandt?


Dog har jeg det stadig i tankerne og jeg tænker stadig over det ved mine måltider. Ex så undlader jeg ofte kartofler til aftensmaden og hælder i stedet ekstra op af salaten eller broccolien, men jeg har ikke helt undladt det som jeg ellers skrev jeg ville.
Jeg synes jeg ville være ærlig og fortælle hvordan det stod til med "projektet".

Jeg elsker pasta og specielt frisk pasta. Min kæreste er ikke så meget fan af det, så vi får det ikke helt så ofte som jeg ellers godt kunne tænke mig, men hey - omvendt passer det måske meget godt ind i det her såkaldte "spis ingen xxxx-projektet" :-)

Til gengæld så havde vi et vennepar ovre forleden aften (som jeg vist ikke har set siden marts måned eller sådan noget lignende), og det første de begge 2 mere eller mindre sagde var "sig mig - har du ikke tabt dig eller hvad?".
Det var da dejligt at blive spurgt om, for jo siden de har set mig sidst har jeg haft tabt mig, så helt forkert på den var de ikke (at jeg så havde taget lidt på i min ferie behøver de jo ikke vide vel.. fnis).

Nå men jeg har ikke helt opgivet projektet - updatering følger når jeg er blevet lidt mere flink til faktisk at følge min egen "retningslinie".



Ingen kommentarer: