søndag den 17. januar 2016

Weekend tur, ild i pejsen og Jillians cardio

Weekenden blev brugt i det jyske bla pga svigermors fødselsdag, men også bare fordi vi havde lyst, tid og mulighed for det.

Det er altid hyggeligt at være afsted derovre og det bliver ikke dårligere af at de har pejs, så når nu vejret er så piv koldt og der er sne udenfor, så er det da perfekt at kunne tænde op i pejsen og både nyde varmen men også udsynet. Jeg elsker ild på den måde (altså som bål eller i en pejs/brændeovn.. kontrolere ild om man vil)

Jeg havde fået taget mit trænings tøj med og havde sat mig for at jeg skulle have trænet lidt. Det sker ofte at jeg får det med, men at tiden smutter for mig og jeg ik får gjort mere ved det. Det var også lige før at det samme var ved at ske denne gang, men jeg VILLE have lavet bare et eller andet.

Planen var først at tage ned i det lokale trænings center og styrketræne, men tiden løb fra mig så endte med at lave en omgang Jillian Michaels hjemme på stuegulvet.
Tag ik fejl af dem. Mange af dem er altså helt fine hvad angår udfordringer.

Jeg valgte et program (via youtube) som varede 35 min (lige hvad jeg havde tid til), og jeg må sige at jeg fik varmen og pulsen op.
Der er INGEN pauser i de 35 min og hendes programmer foregår som regel således at det er styrke, cardio og mavetræning. Mave sektionen er så der, hvor du får mulighed for at få vejret lidt igen og pulsen lidt ned. Dvs aktive pauser.

Der var RIGTIG mange armebøjninger, squats, hoppende lunges, alm lunges og burpess så fik for alle minutterne! Temmelig svedig bagefter og faktisk lidt ømme arme i dag efter armbøjningerne. Jeg er også ude af form ang. dem. Jeg prøvede forleden dag bare lige at se ad - 20 på strakte ben gav mig kamp til stregen. Da jeg nåede 15 var jeg ok færdig, men VILLE tage 20. Lykkes men fik bekræftet at det var lang tid siden.

Mit puls ur virker ikke pt (hvilket er pænt irreterende mest af alt fordi det ik er særlig gammelt så jeg er nød til at reklamere over det - øv. Tingene skal bare fungere synes jeg), så jeg ved ikke hvor meget jeg fik brændt af, men ingen tvivl om det var en ok omgang. Hvis man dømme udfra hvor rød jeg var i hovedet samt hvor vådt mit tøj var, så var ikke en kedelig omgang.

Jeg er bare glad for, og ja også lidt stolt af mig selv over rent faktisk at holde mit eget mål om træning, selvom jeg var afsted. Jeg ville gerne have haft lidt gåture inde men det lykkes ik rigtig.

En dejlig hyggelig weekend hvor jeg stadig har spist efter LCHF principperne. Det gav lidt udfordringer ved fødselsdags frokosten, men ikke større end at de var til at overkomme og ja man dør vist ikke af en enkelt tartelet!

Jeg fik et enkelt rundstykke (som jo ellers ik ingår i kosten), men det var hendes fødselsdags morgenmad, så følte mig temmelig udhøflig hvis jeg ikke havde spist det. Igen - jeg tror ikke et stykke dræber mig, men jeg kunne mærke efterfølgende at jeg følte mig lidt halv utilpas og ekstremt træt, så ja kroppen er i den grad ved at vende sig til ikke at få det. Med andre ord - jeg har spist 2 ting som ik var med i planen, men ellers alt ok. Næste uge er en ny uge og så er det bare fremad som hidtil. Jeg synes selv jeg kan se det i spejlet og på noget af tøjet så det skal nok komme.
Plus jeg sprang hygge slikket over fredag aften. Snuppede i stedet et lille stykke 85% chokolade.. Stolt af mig selv.. Det skal man også huske at være!!!

tirsdag den 12. januar 2016

LCHF status #1

Jeg startede på at køre over på LCHF principperne lige inden jul, men vidste jo godt at det ikke helt ville kunne lade sig gøre med den traditionelle julemad. Jeg forsøgte at justere lidt til og ellers så nyde det og tage en tørn når juleferien var overstået.

Nu er ferien overstået og jeg har her efter en lille uges tid tabt mig, men mere vigtigt så har jeg ikke har følt mig sulten. Der er en verden til forskel at gå fra at være konstant sulten til at være mæt mellem måltider og samtidig gå ned i vægt.
Det er bare ikke fedt at gå rundt og være små sulten konstant. Det gør mig gnaven og sur og jeg får endnu flere negative tanker om mig selv og min krop.
Dumt.. mega dumt. Nu er det sådan at jeg ikke altid er god til at være sød ved mig selv, men det lykkes i perioder.

Jeg føler at kroppen har det bedre og hovedet ligeså. Det er virkelig en vigtig ting for mig. Pt må jeg sige, at det føles fedt og helt rigtigt.

Det hjælper at kører lifesum appen ved siden af som kan informere mig om jeg overholder mine mål mht antal kulhydrater pr dag. Jeg har ikke valgt at køre striks LCHF, men en mere moderat version hvor jeg får ca 50 gr kulhydrater pr dag.
Denne uge har jeg ligget over i protein og fedt, men vægten er stadig gået ned plus jeg ikke har været ekstra sulten eller gået rundt og været sur. NICE!!!

Hvis man læser lidt om det, så siger de alle at brød blandt andet er super dårligt for din krop, men samtidig indrømmer de, at man nok ikke helt kan lade være med at spise det. Personligt så kører jeg lige den her periode (indtil vægt mål er nået) hvor jeg ikke spiser brød overhovedet, men så kan det tænkes at jeg tillader mig lidt brød efterfølgende. Vi får se.
Hvis jeg på ingen måde har behov for det, så er der jo ingen grund til at spise det, så det vil kun tiden vise.

Denne uge fik jeg f.eks pandekager med flødeskum og hindbær som aftensmad. Hvor nice er det lige? Som min veninde skrev som kommentar "det er jo snyd.. det er jo ikke kur", men jo det er det skam - bare LCHF mad. Man kan jo køre LCHF som kur, eller man kan forsætte med at spise efter det. Jeg tror personligt, at jeg kører og forsætter med det i min hverdag men hvor jeg nogle dage nok tillader mig.
 
Efter 1 uge på LCHF har jeg tabt mig 800 gr. Jeg har spist minimalt af mørk chokolade (70-85%), holdt mig fra frugt og kulhydrater, samt heller ikke fået alkohol. Samme mht saftevand eller sodavand. Det har jeg heller ik rørt.

Denne weekend skal vi over til svigerfamilien - det bliver lidt en prøvelse for de spiser efter gammeldags version, men eftersom det jo er familie så finder jeg nok ud af det. Jeg ved, at de ikke vil have noget imod at jeg laver lidt justeringer, hvis bare jeg selv står for det. F.eks så plejer de at lave morgenboller til morgenmad med ost og syltetøj. Jeg laver et par æg og snupper osten med kaffen.
Mht frokosten så må jeg bare lave et par stilke af peberfrugt og agurk og tage med ind således at jeg stadig kan spise samme pålæg men bare uden brødet. Det løser sig - jeg har ihvertfal tænkt mig at forsætte for det ville være spild af kræfter, såfremt jeg tager denne weekend med alt for mange kulhydrater.

Min mor kom dog med en "skarp" kommentar da jeg nævnte at jeg ik skulle have nogle kartofler.. "nå du skulle vel ikke være på kur som altid?". SMÅKAGE siger man så! Tak for de søde ord mor.
Jeg er ikke altid på kur, men det er sandt at i mange år har jeg ikke været helt tilfreds med min vægt. Ikke at hun på nogen måde har afholdt sig fra at kommentere på min vægt, nærmere tværtimod.. hun kommer gerne med kommentarer om at min mave er for stor og at jeg bør tabe mig 5 kg osv osv.

Jo jo... det kommer ik fra fremmede :-)





fredag den 8. januar 2016

Motivations billeder!

Det er en evighed siden jeg sidst postede motivations billeder, så følte at det var tid til at kigge på et par stykker.

Håber de kan sætte lidt igang på øverste etage og måske endda få ens mindset skubbet i den rigtige retning!

Det er fredag.. yeah.. lillebror har været små syg de sidste par dage og hoster natten lang, så jeg ser frem til at vi ikke behøver stille vækkeuret og kan sove til man vågner (altså nu sover vi ikke til kl 11 eller noget, men der er stadig en verden til forskel på at stå op kl 06 eller kl 08).

Vi har ikke de store planer for weekenden. Jeg skal have trænet lidt (planlagt at træne lørdag) og det føles som en evighed siden. Planen var at træne torsdag denne uge, men når lillebror er syg så må planerne desværre ændres. 

Skidt pyt - det er fredag og weekend om lidt. Vejret er skiftet til sne hvilket kun ser smukt ud. Det skal nok blive en lækker weekend!
 



Nogle ville måske sige at hun er for stor i sin overkrop. Personligt synes jeg at det ser (det udfra vinklen ihvertfald) flot ud.

 Source : Pinterest.com



tirsdag den 5. januar 2016

Denne uges træning

Som "frygtet" ... ha ha.. ej nok nærmere som antaget, så fik jeg ikke lavet helt så meget motion her i min lille juleferie.

Jeg fik gået et par ture og trænet en enkelt gang, men hey.. jeg dødede i det mindste ikke.

Nu er det en ny uge - faktisk første uge i året og planerne ang træning denne uge er som følger:

Tirsdag : morgentræning. Styrke/cardio på jobbet

Torsdag : morgentræning. Styrke/cardio på jobbet

Lørdag : hold træning FW. Bodyfit time

Jeg har sat min veninde i stævne og vi forsøger at motivere & provokere hinanden her den næste måned hvad gælder vægttab. Vi vil gerne se at komme aktivt igang og når jeg siger provokere, så er det ment kærligt. Det er kun fint at få et verbalt spark bagi nogle gange.

Jeg ville rigtig gerne ned og have en prøve time i Crossfit Hillerød på søndag, men nu må vi se om planerne giver mulighed for det. Jeg skal jo lige have resten af familien til at "passe ind".

Jeg har fundet mig et lille kettlebell program via Youtube.com som fungere ret godt. Jeg får pulsen op, får lavet masser af squats og lunges og forbrændt en dejlig masse kalorier. Win - win !!!

mandag den 4. januar 2016

Glædelig bag-jul. Var pakkerne både bløde & hårde ?

Uh... så er det nye år startet. Julen er overstået og nytåret skudt af. Jeg håber julen var god for mange og at alle fik stort set det de ønskede sig.

Personligt fik jeg stort set alt det jeg havde ønsket mig, hvilket jo er super dejligt. Noget skulle byttes, men kun til en anden størrelse.

Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke var i den helt store julestemning, men hvem var det når frosten & sneen lader vente på sig? Det er svært at tænke på jul når det er 9-10 gr og mega regn. Det var også første år vi ikke havde pyntet op derhjemme. Jeg gjorde det ikke af den simple årsag, at ham den lille hiver alt ned. Som i ALT!!!
Jeg orkede ikke at sætte diverse jule ting, nisser og adventskrans op for at skulle kunne sætte tingene på plads minimum 7 gange pr dag fordi ham den lille har været der. Eller skulle sige nej 117 gange fordi han vil pille i lysene på kransen. Næ det må vente til næste år. Lillebror forstår det alligevel ikke og storebror overlever, at vi ikke har i år.


Nu er det hele jo så overstået og der tages hul på et nyt år. Jeg går og tænker lidt over hvad jeg gerne vil have at 2016 indeholder. Mere om det i et andet indlæg....


 Glædelig bag-jul !