I torsdags var vi med afdelingen ude til Team building, men denne gang var det ikke sådan noget med at være fysisk aktiv og gribe hinanden og hvad man nu ellers kan lave.
Næ vi var ude og lave mad til os selv, nemlig på Meyers Madhus. Der kan man komme ind som team, så får man udstukket en meny, ingredienser, opskrifter, tilbehør og drikkevarer (naturligvis for en vis sum penge, men da det var firmaet der betalte ved jeg intet om prisen på det hele).
Sikke en fantastisk mad oplevelse. Det kan virkelig anbefales at gøre sådan en ting. Det kan jo være som team på arbejdet, men det kan også sagtens være i forbindelse med en polter abend f.eks.
Det var en rigtig god oplevelse, og vi hyggede os alle med madlavningen, hjalp hinanden hvor man nu kunne og lærte et par tricks med i farten.
Vi blev alle delt op i hold, hvor vi så i hvert hold delte os yderligere op da vores hold også skulle stå for 3 retter.
Jeg var med på holdet ang. steamed muslinger - NØJ!!! siger jeg bare...
Jeg missede at tage billeder af ret nr 2, men det var torskerogn på en helt ny måde bla inkl kapers mayonaise.
Selve hovederetten var svineskank (som i mine ører ikke lød helt så indbydende, men nøj hvor tog jeg fejl), med rosenkåls salat og persillerods mos til.
Dessereten - igen en meget krativ og anderledes version end jeg nogensinde ville finde på selv - var en jordsokke kage med karamelmouse til.
Behøver vist ikke at sige at jeg blev MEGET mæt.. og inkl vin til alle retterne, velkomstchampagne og dessertvin, så var al min træning for denne uge vist "spildt" på denne ene aften. Dette er jo både trist, men også ok. Jeg ved jeg kan pive over at der ikke sker forandringer hurtigt nok, men jeg forsøger også at nyde livet i disse tilfælde som her.
Jeg vil ikke sidde og sige "nej, det kan jeg ikke spise, nej tak. Puh alt for mange kaloerier i" osv. Så hellere nyde det og acceptere at der lige må trænes lidt ekstra for de ekstra kalorier.
Dagen efter må jeg indrømme, at jeg var meget mæt stadig. Selvom jeg på ingen måde var fuld dagen før, så kunne jeg næsten fornemme hvordan jeg havde "puttet gift" i kroppen i form af al den alkohol, så jeg drak en masse vand og skøn the, samt fik et godt måltid mad som holdt mig mæt længe men som også føltes let og samtidig med til at holde mave kørende.
Min frokost var 2 stk ristet rugbrød. Den ene med et spejlæg på, den anden med ost og peberfrugt. Ved siden af havde jeg lidt rester af nogle grønne linser fra tidligere på ugen. De smagte skønt med lidt citronsaft på.
Selvom jeg nød aftenen, så var den også med til at ændre hele min opfattelse af det med at "putte forskellige alkohols ting" i kroppen. Lyder måske lidt frelst og sådan skal det heller ikke være, men det var lidt af en omvæltning at opleve.
2 kommentarer:
Lækker frokost! Elsker ristet rugbrød :)
Hej Danica,
Ja sjovt som bare det at riste det kan gøre det hele meget mere attraktivt! Et ristet stykke er så meget mere lækkert end alm "vådt/blødt" stykke.
Min morgenmad idag var også inkl et ristet stykke gulerods rugbrød og spejlæg. :-)
Jeg kan forresten anbefale at riste det til frokost, smøre en lille smule sennep & mayo på (bare en lille bitte smule som skrabet "smør") og ellers have et stykke magert pålæg på. Mums :)
Send en kommentar