Jeg har tendens til at lave huske lister i hovedet, eller du ved lister over ting jeg gerne vil lave/skal gøre. Ex så fik jeg jo bestilt det her protein pulver igår (og venter spændt på at det bliver leveret), men det gør jo at jeg så leder rundt efter gode hjemmelavede protein barer opskrifter for det skal jeg da liiiiige have lavet asap!
Jeg tænker og planlægger hvad jeg skal træne i aften efter min challenge. Læser lidt på andre blogs / hjemmesider ang. øvelser for at finde lidt inspiration til hvilke jeg vælger.
Dette er ikke min liste for min træning i aften, men et billede jeg fandt via nettet.
Igår var jeg forbi momse og hygge med hende. Det er desværre ikke noget jeg får gjort alt for ofte (bare kald mig det dårlige barnebarn - I know), og damen er jo 86 år så det er ligesom begrænset for hvor længe vi har hende endnu. Nå men det var hyggeligt, og at sidde sammen med hende og tale igennem forskellige ting i livet efterlader mig - for some reason - ofte med en lidt melankolsk følelse indeni. Hvad det er præcis kan jeg ik sige, men tror det er det her med at man ofte tager andre for givet (hvilket jeg desværre gør med hende) og når man så får lange snakke blandt andet om døden, gravstene, begravelser samt mere sjove ting som kærligheden, dagligdagen og fortiden så er der pludselig mange følelser som bliver berørt.
Det skal lige tilføjes at jeg havde haft en stresset dag på arbejdet, så jeg var kommet ud af døren med den her mave følelse af, at man ikke havde nået det hele og man burde sidde og lave mere. Så jeg var lidt "følelsesmæssigt off" fra starten af.
Da jeg kom hjem kunne jeg heller ikke falde i søvn før end kl 00.45 af bare tanker og uro i kroppen. Ville næsten ønske jeg havde lavet lidt træning inden så jeg var blevet fysisk træt. Det havde måske hjulpet lidt. Hvad der nok ikke hjalp var de 2 store kopper kaffe jeg drak omkring ved en 21 - tiden...he he...
Udover en masse dejlig hygge så fik jeg mig også lige en overraskelse. Jeg fik 10 K i gave.. du ved de store K ;-)
Igen tanker ... hvad skal jeg bruge dem til? Skal jeg være fornuftig at bruge dem på nye sommer dæk, samt fælge (praktisk), det service syn som kommer her i løbet af sommeren (praktisk), sommerferie med sønnen og kæresten (meget mere hyggeligt) eller på ting til mig selv, som ex den taske jeg har drømt om at købe i 2 år (dejlig tanke) ???? Eller ????
Jeg tænker over nye blog indlæg.. forsøger at komme på ideer til hvad jeg har lyst til at dele.
Derudover kan jeg ikke helt bestemme mig for om jeg skal blive på Instagram eller om jeg skal droppe det. De har jo lavet opdateringer i deres vilkår. De nye af dem har jeg forsøgt at læse mig igennem, men for pokker hvor tager det lang tid. Jeg har dog ikke været på siden d 19/1 som var dagen, hvor hvis man loggede på, så automatisk accepterede man deres betingelser.
MEN.. jeg savner det. Jeg savner at følge med i hvad andre tager af billeder fra deres liv / dagligdag. Det giver mig ofte inspiration til ideer selv. Kan være tøj forslag, men lige så meget mad og andre ting. Samtidig føler jeg at jeg lærer dem lidt at kende, selvom jeg jo på ingen måde kender dem (ex så følger jeg et par amerikanske piger).
Tror nu at jeg logger på - faktisk idag... og skynder mig at blive opdateret i deres liv :) Uhh kan næsten helt glæde mig til togturen hjem hvor jeg så kan sidde og "ose" rundt i div billeder.
Dette var blot nogen af de ting som kører rundt.. og dette er skam kun et udpluk af det!!! Hvis jeg skulle skrive om dem alle så ville det jo blive et blog indlæg på GIGANT mange sider.. ha ha ha...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar