Allerede 9 uger inde i året. Næsten ikke til at fatte, men dagene flyver også bare afsted. Ihvertfald for min del.
Vi er allerede 2 dage inde i ugen og jeg kan mærke at det bliver en hektisk træningsuge. Husk på at jeg pt kun træner derhjemme. Næste uge var det planen at komme lidt mere igang med de tungere vægte (vi har et fitness rum tilknyttet arbejdet - lucky me :-), men denne uge bliver det hjemmetræning.
Mandag : ingen træning.... havde en off dag, så fandt det bedst at hoppe tidligt i seng og pleje mig selv
Tirsdag : Challenge, Day3 (stadig på level 3), plus ekstra øvelser - fokus på mave
Onsdag : Challenge, Day 4, plus ekstra øvelser - fokus på arme
Torsdag : Ridning
Fredag : hviledag
Lørdag : Day 5, plus ekstra øvelser - fokus på arme
Søndag : Day 6, plus ekstra øvelser - fokus på mave
30 Day Shred - update.... Jeg er pt stadig på level 3 og som jeg har skrevet tidligere så har jeg fundet ud af, at der vitterlig er en grund til at det er delt op i 3 levels. Level 3 ER hårdere end de andre levels.
Men det er jo også fedt, at man kan fornemme at man må presse sig selv for at lave øvelserne. Jeg måtte igen Day 2 tage en kort pause (de er meget korte) fordi min puls var så høj og jeg ved, at forsøger jeg at forsætte med den øvelse jeg er igang med, så er udfaldet dårligere end hvis jeg lige venter 10 sec og får min vejrtrækning under kontrol igen.
Jeg har besluttet mig for at jeg tager level3 2 gange. Dvs at når jeg er færdig med det første 10 dage, så forsætter jeg med endnu 10 dage. Mine resultater er ikke helt så synlige som jeg gerne ville have dem til at være, så den skal have en skalle og i et par uger ekstra. Jeg har valgt at tage 10 dage ekstra da jeg synes der er gode øvelser på level 3 og jeg er som sagt presset i øvelserne, så hvorfor ikke forsætte :-)
Mht selve "programmet / challengen" (30 Day shred) så er jeg stadig glad for det. Jeg synes stadig om øvelserne, der er god variation i dem og jeg er endnu ikke træt af at høre på Jillian kommentere på øvelserne og at man lige skal knibe ballerne sammen og tage 3 mere. :-)
Forhåbentligt bliver det snart varmere i vejret så man bedre kan komme udenfor. I søndags gik vi en lille hygge tur - dejligt at komme ud i området, men det var nu også godt koldt. Sneen begyndte også at dale, men det gør kun naturen smukkere. Jeg elsker det område jeg bor i - det er fantastisk at kunne gå en tur i det grønne nærmest lige udenfor ens hoveddør... ahh....
Sjovt at se hvor længe vi var om det i søndags når jeg tænker på hvor hurtig jeg laver samme rute når jeg går i rask tempo... he he... så er jeg 30 min om at gå 4 km, men man skal jo også huske på at nyde hinanden, omgivelserne og lydene undervejs, plus vi havde min svigermor med, så det gav sig selv ang powerwalk eller ej :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar