fredag den 17. januar 2014

A dream come true...

Jeg er meget glad for at kunne "hakke" en af mine drømme af på min liste for 2013.

Jeg forventer ikke at du kan huske dem, men jeg kan jo så i stedet fortælle at 2014 bliver året hvor familien bliver udvidet med endnu et familie medlem !! juhuuu.....

Det var meget (læs:ekstremt) ønsket og vi har "arbejdet" på det længe, så da testen viste de fine 2 streger var det næsten ikke til at fatte.



Jeg er endnu ikke så langt henne, men har de første 3 mdr været utrolig ramt af træthed. Derfor har der heller ikke været super mange indslag med "træning". Jeg har simpelthen ikke haft energien til det. Da jeg var gravid med min søn var jeg ikke såååå god til at lytte til min krop og høre efter hvad den fortalte mig, hvilket resulterede i at jeg fødte 5 ½ uge for tidligt.
Man lærer vel af det ik?

Jeg har lært at jeg skal lytte bedre til min krop denne gang, så da jeg var ramt af en nærmest lammende træthed har jeg fremfor at piske mig selv ned i trænings centret, valgt at lægge mig på sofaen.
Jeg drømte om at jeg ville opretholde træningen på samme plan som inden, men det har ikke været muligt. Det eneste jeg har haft lyst til har været at sove. Så sove må man.

Jeg har holdt ridningen ved lige og fået trænet en lille smule, men nej ikke på samme niveau. Det kan være det kommer lidt tilbage nu hvor jeg er i 2. trimester og har fået noget energi tilbage. Jeg regner med det. Det vil ikke blive på samme aktive niveau som inden - det kan man rent fysisk ikke. Dog er målet at komme afsted/træne 2-3 gange de uger jeg ik har min søn. Nok en enkelt gang eller 2 de uger jeg har ham og når jeg ikke længere kan ride, så vil jeg lave anden form for træning.

Pt har jeg taget omkring 3 - 3½ kg på, så det kunne være værre og jeg forventer skam også at ramme de min 10 kg inden graviditeten er færdig.
Det er nemmere denne gang at acceptere at man tager på. Det havde jeg ekstremt svært ved i første graviditet, men det er en del af "udviklingen" og for at få et sundt og velskabt barn er du nød til at tage på for at kunne opnå dette.
Der er ingen tvivl om at jeg ikke behøver at æde løs af diverse usunde ting eller slik, kager og chips (hvilket jeg ikke gør) og nej man skal heller ikke spise for 2.
Pga trætheden har jeg dog haft manglende energi til at lave mad, så der har været flere dage hvor vi har valgt den hurtige løsning med en pizza.
Det skal der være plads til. Jeg ved hvem der skal kæmpe med at få kiloene af igen så der er ingen grund til at bare "at give los og æde". Det kommer der intet godt ud af. Hverken for dig, din krop, dit velvære eller din baby.
Når det er sagt, så havde jeg en del kvalme oveni trætheden her i 1. trimester, så der var også lidt madlede blandet ind over.

Bloggen kommer ikke kun til at handle om baby og graviditet fra nu af, men jeg kommer meget naturligt heller ikke til at kunne komme med helt så mange indlæg ang træning. Jeg skal nok blogge om de træningspas jeg får lavet, komme med trænings programmer (dem som du allerede har set nogle stykker af) og forhåbentlig også lidt opskrifter. Alt sammen blandet sammen med alle de tanker som jeg ellers går rundt med.


Jeg håber du har lyst til at følge med på den nye udvikling af mit liv som jeg går i møde her i 2014. 



2 kommentarer:

Anonym sagde ...

TILLYKKE :) :)
Hvor må det være skønt!

Hilsen Maya


www.mayadroem.dk

Miranda sagde ...

Tak Maya... Det er nemlig bare lykken. Kniber lidt mig selv i armen nogle gange for kan ikke helt tro det. Men jo - den er god nok.
hi hi.. nu skal det bare nydes for ingen tvivl om det bliver en helt ny hverdag når den lille ankommer, men vi glæder os meget :-)