fredag den 3. januar 2014

Kettlebell træning derhjemme = ahhh ømme lår - ja tak!!

Jeg kan jo godt lide til tider at træne hjemme. Af mange årsager. Både det at man kan gøre det lige præcis når det passer én, at det tager INGEN tid at "komme hjem" (he he siger jo sig selv), at man kan vælge at sammensætte ens trænings program som man ønsker. Har du brug for en pause, så tager du den bare. Vil du stoppe før end tid, ja så gør man jo det osv osv.
Jeg ved godt at man jo også sagtens kan tage sig en pause hvis man er i centret eller til holdtræningen og er du med på holdet, ja så kan du også gå midt i timen, men det gør man jo ikke og nogle gange har du måske kun 30 min til at træne i og så er det da bedre at gøre det hjemme og faktisk få trænet i de 30 min, fremfor at droppe træningen fordi du ikke har tid til hele holdtimen inkl transport til centret osv.

Som du kan høre er jeg fan af hjemme træning. Mange er ikke, fordi de godt ved at de højst sandsynligt IKKE får trænet hvis det kun er dem selv. Der er vi jo meget forskellige fra person til person.
Der er mange som kan komme ud og løbe (jeg er ikke en af dem - jeg laver undskyldninger i stedet for) hvilket jo er det samme. Nemlig at man kommer igang uden at være tilmeldt et hold.




Jeg fik trænet derhjemme her i sidste weekend (du ved efter juledagene trængte kroppen til at blive banket lidt igennem... ) og nøj det var skønt.
Mine ben / lår bagpå og baller var smadret i flere dage efter. Smadret som i ømme efter god træning. Ikke ondt som i, lavet noget forkert/ødelagt noget.
Ahhhh.... elsker at have ømme muskler pga det. Da jeg skulle ud og ride dagen efter var jeg også spændt på om jeg faktisk ville kunne komme til det uden "smerter", men det gik fint. Jeg var øm når jeg skulle rejse mig/sætte mig, men det at sidde på hesten er slet ikke samme ting, så da først kroppen var varmet op var det intet problem.

Min søn elsker når jeg "skal lave gymnastik". Han synes det er top hyggeligt. Hvor dejligt er det lige? Ikke nok med at han kan lide det (han er som regel bare i samme rum og kigger på Ipda/Iphone, eller hopper lidt rundt sammen med mig.. sker ik så ofte mere. Mest det med at kigge på Ipad), men jeg får også sendt et signal om at det er super fint at røre/bevæge sig. Det synes jeg da er top nice.
Vi hygger os med det og som du måske kan ane så skyndte han sig at lægge sig på min måtte lige så snart jeg var færdig. Jep.. man skal jo være med der hvor mor er - ikke sandt ;-)

Mit puls ur har drillet mig en hel del på det seneste - aner ik hvorfor og jeg er desværre nok nød til at sende det ind så de kan gå igennem det. Fejlen er, at når jeg har det på (og jo det sidder skam rigtigt) så kommer uret op med teksten "check heart rate monitor". Dvs den på en eller anden mystisk måde ikke fanger min puls.. What the F... ?? hvorfor nu det? Uret er ikke engang 1 år gammelt og jeg passer altid på mine ting, så jeg er for at sige det mildt, temmelig utilfreds med det her.
Ikke nok med at jeg skal bruge penge på at sende det ind, jeg skal også afvente at de finde ud ad fejlen (afviser den er jo også pt en mulighed og så bliver jeg godt nok tosset!!) plus jeg så skal undvære det i den periode det nu tager.
Jo jeg kan godt træne uden, men jeg kan også RIGTIG godt lide at træne med det på.
Træningen sidst blev også påvirket af at det ik rigtig fungerede optimalt. Nå men jeg fik sved på panden og pulsen op og synes det havde været en fin træning, så jeg er tilfreds med det (bare ikke lige uret.. he he). Jeg trænede som sagt over 2 omgange og jeg fik kun tracket det ene - nemlig det med Jillian Michaels, men jeg vil skyde på at jeg på de 45 min jeg har trænet, har brændt omkring 400 kcal :-)

Jeg trænede disse 2 programmer. Juhuuu min ynglings træner - Jillian Michaels har åbenbart også lavet et program hvor kettlebells indgår. Hvor perfekt var det lige ?? Top nice.

http://www.youtube.com/watch?v=W2E3Qd5r3uM

http://www.youtube.com/watch?v=4w2ssgjdIts

Den første er med én jeg ikke kender, men det var nu ok program han kørte. Nr 2 er med Jillian.

Nr 1 varer ca 20 min. Lidt mindre for han snakker en del. Nr 2 varer ca 28 min inkl udstrækning.

Træningen med Jillian tror jeg helt sikkert jeg prøver igen og ellers er Youtube jo lige så fantastisk som altid - der findes næsten uendeligt med programmer man kan træne efter.

PS. jeg fik ros idag - nævnte for vores massør på job at jeg lige fik trænet derhjemme her forleden dag. Hun synes det var top motiverende at høre at jeg faktisk gjorde det og ikke var en af dem som kun snakkede om det. Hun er endda selv fitness instruktør, så jeg smilede stort dernede i "hullet" (du ved der hvor man han hovedet mens man får massage) og takkede for de fine ord! 


Ingen kommentarer: