Jeg har lidt givet op
på alt det der træning. Orker det simpelthen ik for tiden.
Jeg gider ik... nok
mere rammende en udtalelse. For min undskyldning ville gå på, at jeg ikke har
tid til at træne, men enhver ved også godt, at hvis du virkelig vil det, så
finder du tid til det. Samme med at du lige kan finde 7 min til den der app
træning hvor du kommer hele kroppen igennem på 7 min. Har du mere tid, så
snupper du den da bare 1-2 gange mere.
Selv jeg har vist 7
min i løbet af min dag jeg kunne træne... hvis jeg gad altså.
Det er så her jeg jo
må groft erkende - at det gider jeg ikke.
Fjollede mig, kan så
godt finde på at brokke mig over at min krop ik er helt som jeg ønsker.
Hm.... stupide mig.
Nå men man kan jo
altid være led ved sig selv ikke sandt?
De sidste par uger
har jeg dog ikke været det. I stedet har jeg danset foran spejlet og tænkt, at
min skønne krop gør, at jeg stadig lever, ånder og vågner op hver dag.
Min skønne dejlige
bløde krop har formået at forme 2 endnu mere skønne og dejlige børn.
Det er sgu da ik så
dårligt.
Ja jeg har rygdelle
og jeg er ik fan af det, men Hey sådan ser jeg ud lige nu. Så lige nu hvor jeg
ikke gider træne, så tænker jeg at rygdellen får lov at blive og være en del af
mig.
I mange år har jeg
nok inderst inde tænkt, at hvis jeg var tynd, så var jeg smuk og folk ville
synes godt om mig. Folk ville måske endda elske mig.
Sikke noget åndssvagt
noget. Idag lærer jeg mine børn, at de er skønne som de er og når min store
dreng spørger mig om hvorfor jeg "går til gymnastik" eller træner
siger han endda nogle gange, så er svaret IKKE at det er fordi jeg er for tyk
og skal tabe mig!!
Nej det er mere som
dette "det gør jeg fordi jeg godt kan lide det. Jeg kan godt lide at blive
stærkere f.eks. Det er ligesom når du spiller fodbold. Det gør du også fordi du
synes det er sjovt."
For selv da jeg var tyndere
end nu, følte jeg mig ik mere elsket. Jeg følte mig ikke mere værd.
Det er når vi er små,
at vi skal føle os elsket og noget værd. Det er her vi lærer om den følelse og
hvordan den føles og hvor rart det er.
Det er i vores
hovedet det starter og hvis du ikke selv tror på det, så kan andre fortælle dig
det nok så meget. Du vil alligevel ik selv tro det inderst inde.
Derfor danser jeg
foran spejlet. I stort set bar røv... for tøjet kan gøre meget ved dit
udseende, men det er det indenunder du skal elske.
Det som du ser... den
du er...
Jeg tog mig selv i at
kigge på en flot kvinde, som var perfekt i makeuppen og tøjet så skide godt ud.
Tænkte "åh....
hvorfor kan jeg ik se sådan ud?" Og maste så den tanke fuldstændig flad.
Den gavner mig ikke... på nogen måde.
Jeg ser godt ud! Som
den jeg er. Jeg går stort set aldrig med mere end blot mascara.
Jeg klæder mig som
jeg har lyst til og i det tøj jeg selv føler sidder godt på mig og som jeg kan
lide.
Så accepter det og
vær den du er. Ikke gå og drømme om andre. Du er ikke dem.
Jeg aner f.eks ikke
om hun bruger tonsvis af penge på makeup. Eller tøj... eller fitness og aldrig
er hjemme. Eller om hun aldrig går til fitness og blot spiser som en fugl ...
eller om hun elsker mad så meget som mig.
