onsdag den 21. januar 2015

Samme rille ??

Beklager jeg ikke er særlig innoverende pt i mine indlæg, men det er begrænset for hvad jeg oplever som ikke omhandler baby i disse dage.
Jeg føler lidt mange af mine indlæg kører i samme rille - irritere det mig? Ja gud-hjælpe-mig om det gør. Det er røv irriterende.

Mine uger ser ofte således ud : ridning 2 gange pr uge, madindkøb, hente barn, mødregruppe (1 gang pr uge), vasketøj (fåååååååårk hvor er det bare nærmest uendeligt!! jeg overvejer seriøst om man skulle smide noget af tøjet ud.. ha ha), baby... baby og endnu mere baby. Jeg elsker min baby - men jeg kan også nogle dage tænke "shit jeg når bare intet andet end at enten underholde baby, made ham, skifte ham eller lægge ham til at sove."
Det kan få gange være en smule ensformigt..ha ha. Der er vel en grund til at det hedder barsel.

Jeg forsøger at holde stien sund eftersom jeg stadig kæmper med de sidste forpulede 5 kg - total klassiker ik sandt? De evendelige 5 kg.

Til gengæld har jeg her pr 1/2 2015 10 års jubilæum på mit arbejde. Det havde jeg ik set komme dengang jeg startede. Jo herre gud jeg synes allerede fra starten af, at det var en fed arbejdsplads og skønne produkter, men jeg havde ik lige forudset at jeg ville være der og opleve 10 års jubilæum. Skør tanke for jeg føler jo ikke selv, at jeg også dermed er blevet 10 år ældre.
Jeg er lige fyldt 35 - dvs jeg startede som 25 årig.. nøj.. jeg var ung dengang hva?

Hvilket får mig til at tænke på, at jeg stadig ikke her 10 år efter føler mig smuk. Jeg tror aldrig helt jeg kommer til det. Nogle vil mene jeg er det - andre vil ikke. Jeg har da flere gange fået af vide at jeg ser godt ud, men igen - det er ikke hvad jeg ofte selv ser i spejlet. Hvor er det dog sølle. Gid jeg virkelig snart kunne tage mig sammen og se lidt mere af det andre åbenbart ser, men det er jo igen klassikeren. Nemlig at man har et indtryk/billede af sig selv som ikke er samme som det andre ser.

Jeg er nok kommet lidt længere trods alt på de 10 år, men jeg har laaaaaaang vej endnu. Jeg håber bare jeg snart er der og ikke sidder som 40-årig og tænker grimt om mig selv. Det er der jo ingen grund til. I stedet bør jeg nyde livet, acceptere jeg ser ud som jeg gør og på ingen måde sammenligne mig med andre. Jeg tror nu nok at det udlignes mere som man bliver ældre, men har man behov for at sætte sig selv op mod hvad andre kan / ser ud, så er jeg ikke sikker på at man nogensinde bliver helt fri for det.
Jeg kan jo håbe og arbejde på det.

Jeg har ikke krise i mit liv - tværtimod så er jeg et dejlig sted. Jeg har 2 skønne børn, en mand som elsker mig, et godt job, et sundt helbred (alt er relativt) og et godt sted at bo. Jeg har egen bil og en fast indtægt, en ok uddannelse bag mig og en familie som til tider kan være skør, men jeg har trods alt stort set alle mine familiemedlemmer stadig.
Vil man have mere? Ja vil man ik altid det?


Pt flere timer i døgnet, mere energi, en krop som er tilbage til før baby og et hår som IKKE er præget af en graviditet, et barn som sover igennem, en dreng som trives i skolen og en smule flere penge på kontoen er nogle af de ting som jeg godt kunne tænke mig pt.. he he.. Dream on !!



Ingen kommentarer: