fredag den 14. juli 2017

Når man sammenligner sig med andre....

Når man sammenligner sig med andre, så ved de fleste vist god inderst inde at det er fuldstændig åndsvagt. Ihvert fald for rigtig mange af os, for mange af os (mig selv inkluderet) sammenligner os med folk som slet ikke ligner os.

Ex så kommer jeg ofte til at sammenligne mig med nogle jeg ser på instagram, eller kvinder som er yngre. Eller for den sags skyld kvinder som ikke endnu har født nogle børn. Jeg sammenligner mig også gerne med andre mødre, men man glemmer ligesom i vendingen, at det kan jo være deres daglig er helt helt anderledes end min.

Det nytter heller ikke noget, at jeg sammenligner mig med andre som træner styrketræning 5 ud af ugens 7 dage.
Jeg ville måske jo også se anderledes ud, såfremt det var mig som trænede 5 dage, og ikke den der sporadiske enkelte træning jeg har formået at presse ind de sidste mange måneder.

Jeg læste et sted - det her med at vi ikke bliver tykke over natten og at det i realiteten sker over ex antal måneder/uger/år det med vægtøgningen.
Dog forventer vi (mig selv inklusiv i allerhøjeste grad) at vi kan "skrabe" det af på få uger.

Samme siger man om det at være gravid. Nemlig at det har taget 9 måneder at skabe barnet og den tilhørende krop, og at man skal forvente at det tager 9 måneder at få før-baby kroppen tilbage.

Bør jeg så ikke tænke samme om mig selv mht at jeg er gået op i vægt? Nemlig at det er sket gradvist over det seneste år at jeg har taget små 3 kg på... så bør jeg vel forvente at det kommer til at tage mig et helt år at komme af med dem igen. Eller ???

Når man sætter det sådan op, så kan jeg et eller andet sted både tænke "ahh se det er ikke så slemt, så har jeg god tid til at lykkes med det i".
Samtidig tænker jeg med lidt angst i stemmen" fuck... et helt år før end de ekstra kilo er elimineret".

Under alle omstændigheder så indrømmer jeg blankt, at jeg forventer, at starter jeg i denne uge med al muligt træning og holder øje med kosten, ja så bør der ihvertfald som minimum været røget 1 kg om en uge ikke sandt?
Hallo... det kommer jo ikke til at ske, så hvorfor pokker forventer jeg det så. Specielt når jeg jo VED at der skal mere til og at der ikke kommer til at være sket en kæmpe ændring blot 1 uge fra. nu... suk.. jeg bliver sgu aldrig klogere !!


Ingen kommentarer: