tirsdag den 2. maj 2017

Føles som en evighed og som om der er laaaangt mellem de ledige øjeblikke.

Det er pænt længe siden jeg har blogget sidst. Det er en blanding i mellem ikke at føle jeg har tid, ikke har så meget på hjerte, samt bloggen ikke bliver opprioriteret.

Eneste ledige øjeblik er hver aften efter kl 21.30. Som skrevet tidligere, så er det ikke der jeg er mest produktiv.
På de rigtig travle dage, så når jeg ikke engang at lave madpakkerne klar inden vi har ryddet af fra aftensmaden, hvilket vil sige de også lige skal laves når alle mand er puttet.

Træningen kører sådan lidt op og ned. Nogle uger får jeg trænet 2 gange styrketræning, samt redet 2 gange. Andre uger får jeg kun redet 2 gange pr uge. Det svinger lidt. Vi er en af de familier hvor det ikke altid kan lykkes at jeg får tid til at træne. Jeg synes ikke rigtig, at jeg kan brokke mig over det for både min mand og jeg får hver uge tid til os selv - 2 gange som minimum.
Styrketræningen er jo så udover.

Hvordan får andre bloggere tid til at blogge hver dag? Altså dem med 2 børn, fuldtids arbejde og sportslige aktiviteter?
Jeg gad godt vide det.

Måske når de det, når de sidder i toget på vej hjem fra arbejde? Eller når deres børn er puttet tidligere end vores bliver. Eller måske er det i deres frokost pause?
Der er vel i princippet masser af muligheder og nok mere mig som ikke prioritere at finde tiden til at blogge.

Måske er det bare ikke det jeg skal for tiden, men det føles nu alligevel rart at få skrevet lidt.

Vi har også været ekstremt ramt af sygdom i huset. Fåååårk - lillebror var mere eller mindre syg non stop fra november til marts måned. Det tog hårdt på kræfterne, men nu hvor han er rask igen og foråret er igang begynder energien så småt at komme igen. Det er fedt.

Så måske kommer der flere indlæg på bloggen her ... You never know :)

Indtil da - hav en skøn dag :)



Billedet er fra pinterest.com

Ingen kommentarer: