Kalender gaver til de små

Som barn fik jeg pakke kalender indtil jeg vist var en 12 år eller deromkring. Jeg husker det som en af de dejlige ting ved december måned. Jeg kan dog også huske, at jeg (i takst med at jeg blev større) senere hen blev skuffet over de ting som jeg fik pakket ud.
Hvilket jo meget belejligt førte til, at min mor ligesom ikke synes hun gad bruge tid, penge og kræfter på det længere. Det bebrejder jeg hende dog ikke for.

Nu har jeg jo selv 2 skønne drenge, hvor af den store har fået pakke kalender en del år efterhånden. Desværre i takt med han blev ældre blev han ligeledes skuffet over hvad for et syn som mødte ham når pakken var åbnet.
For et par år siden troede han, at hver pakke ville være en Ipad eller andet stort - det er min pengepung ikke gearet til. Det kommer den nok heller aldrig til, men ikke desto mindre spurgte jeg ham i år om han hellere ville have adventsgaver for på den måde at få lidt større gaver pr gang.
Nu er han ikke ældre end at han gerne ville beholde pakke kalenderen for dermed at få flest gaver kontra at få 4.. hehe

Normalt køber jeg dem selv - alle de små gaver og stort set hver gang har jeg stået i enten Tiger butikken, BR eller andre forretninger og tænk "ihh altså - det som ik kun er småt plastik skrammel det koster simpelthen for meget pr stykke".

Så i år tænkte jeg hvorfor ikke købe sådan en af de her "færdige pakke kalender" som findes på nettet til et fast beløb? Jeg synes først at det var mange penge, men jeg må jo erkende at jeg alligevel ender op med at bruge samme kroner og ører ved selv at købe det.

Derfor bestilte jeg en kasse, hvorefter jeg så selv måtte stå og pakke alle de små gaver ind. Jeg havde troet de lå i små poser eller sådan noget, men åbenbart ik den variant jeg havde valgt.

Anyway - nogle af dem har han kigget sådan lidt "øhhh hvad skal jeg med den" på, men største delen af gaverne har (indtil videre) været en succes.
Perfekt !!!

Spørger du dog mig om jeg synes at gaverne er noget værd, så er svaret nej ik rigtig og jeg kommer også til at "forlægge" nogle af tingene på den anden side af jul, men nu har vi trods alt prøvet sådan en "færdig pakke kalender".

Hvad vil jeg så næste år? Det ved jeg ikke endnu. Måske næste år vælger han advents varianten og lillebror vil næste år være lige så happy for at få en pakke rosiner som et lille brio tog eller andet småt.
Så næste år må jeg se ad :)

Source: Pinterest.com
Eftersom vi nu er nået godt igennem måneden vil et billede af vores egen kalender derhjemme være pænt tomt og jeg nåede ik at få taget et af den fulde kalender, så derfor et lille låne billede. 

Ingen sukkerfrie dage eller måneder her!

Er det bare mig eller vrimler nettet i denne måned med alverdens bloggere som laver "sukkerfri måned" ???

Fristet til at tænke "but why???" eftersom sukkerstoppet kun varer denne ene måned og folk så propper sig med slik, kage, julekonfekt, pebernødder osv ad libitum så snart vi rammer 1. december :O
Måske er det bare mig - jeg tænker bare lidt av mit hoved. Først at tage sukkeret bort = hovedpine for fuld udblæsning for de fleste (i hvert fald dem med stort sukkerindtag) og når folk så er kommet ovenpå og igennem abstinens helvede, så er man i december og fylder kæften med sukker igen.
Goddag hovedpine - rart at møde dig igen..... eller noget... 

Giver bare ikke helt mening for mig, men halleluja til dem der er med på bølgen denne måned.

Nu er november jo så også mere eller mindre gået, så for mit vedkommende allerede er det ligesom udelukket, men selv ved 1/11 så havde jeg ikke startet det alligevel.
 
Det er ellers ikke fordi vægten er på den gode side - eller hvad er den gode side? Er det når den er under et vist tal?
For mit vedkommende ja, men min vægt står stille. Jo den svinger 1 kg den ene eller anden vej, men aldrig rigtig alvorligt den vej jeg gerne vil.
Jeg gør pt heller ikke meget ekstra for det. Som skrevet i tidligere indlæg, så er det ik der mit fokus ligger, men så snart jeg føler jeg har styr på de andre ting så kommer fokus til at være lidt mere på træning igen.

Snart skal jeg af sted på team arrangement med min afdeling. Det er på et spa sted hvilket betyder at man kan udnytte nogle af deres faciliteter som ex at tage sig en svømmetur. Der bliver endda også lidt tid til det.
Jeg er bare i syv sind for lige pt er jeg ikke mega happy for spejlbilledet. Jeg har dog også lige haft min "kvindelige periode" og der er man aldrig mega happy for sin krop og dens mere bløde udseende.
Det hjalp så heller ikke at jeg synes at familien skulle på running sushi bar.
Dagen efter (og rent faktisk et par dage) er jeg mega oppustet og vægten er steget hver gang. Jeg tror det er risene eftersom jeg jo ikke ellers spiser så mange ris.

Nå men smart var det jo så ikke, at gå på sushi fråderi kun et par dage før end man skal af sted, men jeg har tendens til at gøre stupide ting og først indse det efterfølgende.. hahaha så kan jeg lære det :)

Source: pinterest.com

Time to get my ducks in a row..

Jeg kan se, at det med at passe på sig selv er omtalt lidt på nettet pt, og således at man ikke ender med at gå ned med stress.
Det er dog også stadig et ret så tabu lagt emne, selvom det begynder at gå op for arbejdsgivere, at det realt er noget som også kan ske for deres arbejdsplads.

I disse dage har jeg selv personligt fokus på det med at passe på sig selv, og indse at livet ikke kun handler om arbejde. Det lyder måske lidt negativt og enormt let bare at ændre på, men det har det nu ikke været.
Det har taget mig lang tid at erkende at tingene ikke helt var som de burde, men nu er jo også bedre end når det er for sent ikke sandt?

Nogle læsere har måske bemærket, at det har været temmelig sporadisk om hvorvidt jeg har fået trænet styrketræning eller ej over de sidste 4 måneders tid. Der har simpelthen ikke været overskud til det. Det er der heller ik endnu, men jeg håber på at det vender når vi når ind i det nye år, og jeg har fået møbleret lidt rundt på de andre opgaver som pt fylder ret så meget af min tid.

Heldigvis holder jeg fast i min ridning 2 gange om ugen. Det giver mig luft, lys og motion og har jo altid været en sport jeg har holdt af, så jeg er ikke klar til at droppe den endnu.
Styrketræning holder jeg skam også af, men den har måtte vige pladsen på det seneste. Ikke noget jeg er fan af, men sådan er livet jo en gang i mellem.

Vi skriver midt november og jeg glæder mig sindssyg meget til juleaften, juledagene og bare hele december.  December måned kommer til at flyve endnu hurtigere afsted end de foregående måneder, men jeg synes det er en dejlig hyggelig og rar måned. Jeg bliver stort set aldrig stresset over julegave indkøb. Ofte er jeg god til at få dem alle overstået på en dag og så er der tid og ro til hygge resten af måneden. Alle weekender i december er også booket op. Jeg har en fødselsdag som i år vist bliver fejret med at det kun er manden mig og jeg som går ud og nyder en god middag. Der er en enkelt julefrokost samt en vennemiddag og vupti så er det jul.
Vi skal holde jul i år så det bliver også dejligt at skulle ud og finde et juletræ samt pynte det.

De næste par uger kommer til at gå med at få nye rutiner indarbejdet og som sagt få styr på hvilke af mine opgaver i min hverdag (det gælder både arbejde og hjemme) som jeg kan undlade / out source / skal have opprioriteret osv.
En lærerig proces for man lærer ting om sig selv og hvordan man er nød til endda måske at lave en "for & imod" liste.
Dem har jeg sgu ikke lavet siden jeg gik i skole og vi skulle lave dem i fht diverse afleverings opgaver. Jo herregud - man laver nok en kort en i ens hoved engang i mellem, men jeg mener mere den her fysiske som er skrevet ned sort på hvidt!
Listen bliver nok udvidet med en "hvad jeg ønsker skal blive & hvad jeg ønsker skal væk".

Er det snart weekend ???

Sikke et held at det er weekend om lidt! Jeg føler lidt der er drøn på ugerne og dagene flyver af sted. I princippet bør jeg vel ikke klage over at have noget at få tiden til at gå med, hvilket jeg heller ik gør. Jeg ville dog ønske jeg nåede noget mere af alt det jeg gerne vil. Det er som om hverdagen er gået inden man blinker og weekenden er fyldt med aftaler, så der sjældent er tid til spontanitet eller andre ting. Det kan godt frustrere mig lidt. Jeg elsker at man kan køre en tur hen et sted - bare sådan ud i det blå.

Det er allerede ved at være en del uger siden vi var af sted på bryllups rejse - shit en fed tur, men mere om det i et andet indlæg.

Kort kan jeg dog nævne at turen gik til Rom og det var kun os voksne, hvilket var perfekt for sådan en storby er ikke noget for 2 drenge i alderen 2-8 år. De havde slet ikke ville med på alle de vandre ture vi var på, plus vi nød i stor stil vores "alene-tid".
Masser af skøn lækker italiensk mad, smukke omgivelser, dejligt vejr (solskin og 32-36 gr ja tak!), det bedste selskab leveret af manden min og bare en super god tur.

Denne uge har jeg fået presset en omgang styrke træning ind udover ridningen. Skønt og tak til ømme lår & baller. Det er "straffen" for ikke at have trænet styrke sådan ordentligt siden juni!! Shit det er længe siden.. Jeg måtte da også nedjustere mine håndvægte i mit overkrops program. Det huer mig ikke og jeg føler mig mega slap og skodagtig, men seriøst - jeg kunne ikke lave øvelserne ordentlig ellers. Jeg kunne mærke jeg brugte ryggen forkert og det er bare ikke det værd, at få en skade fordi man partour synes man skal tage samme antal vægt som for 3 måneder siden. Total tumpet.. Så jeg måtte nedjustere.
But hey jeg fik jo trænet og det er jo det som tæller!

Jeg har endnu ik haft tid til at komme forbi det nye center og få meldt mig ind. Det må jeg se at få gjort.

Hvad vi spiser denne uge

Nogle gange kan det være lidt af et puslespil at finde på retter i vores lille hjem. Ikke så meget fordi jeg ikke gider lave mad, eller ik kan. Mere pga storebror desværre pt er ret så kræsen

Nogle vil mene, at jeg gør det helt forkert eller griber det helt forkert an. Din mening.. ikke min. Jeg er opdraget med at man helst ik går sulten i seng, så hvis det betyder at mine børn får noget andet mad end det jeg spiser og bliver mætte - ja så er det sådan det bliver.

Normalt forsøger jeg at lave mad som han kan lide, eller i hvertfald at lave noget som han kan lide og så supplere op til os andre med noget som han ik spiser.
Han er ik fan af kød og hos os spiser vi gerne bøffer i weekenden, eller en steg. Det er nok mere reglen end undtagelsen faktisk. Der er da hverdage hvor vi også kan få en bøf, men ellers så får vi det gerne en fredag eller lørdag.

Han får så en grillet kylling filet istedet for bøf - for det spiser han.

I denne uge skal vi have dette :

Mandag : planen var rester af lasagne fra om søndagen, men vores aften blev brugt på hospitalet pga lillebror. Heldigvis ik noget alvorligt og vi var hjemme samme aften. Sent, men dog hjemme.

Tirsdag : Laks & kartofler i ovn. En form for hjemmelavede pommesfrites. Salat til.

Onsdag : Hel kylling med kartofler og salat

Torsdag : Lamme culotte med grøntsager (& kartofler)

Fredag : Culottesteg med bearnaise, kartofler i ovn og salat

Lørdag : Vi skal ud til fødselsdag hos min veninde så kender ik menuen.

Søndag : Hookaido suppe med brød

Jeg spiser ik som sådan kartofler så jeg spiser en lidt større portion af salat.

Vægttab - eller mangel på samme!

Som skrevet om snart 117 gange så har jeg i snart 100 år forsøgt at tabe mig. Der sker bare ik en dyt. Jeg ville jo gerne sige at jeg gør alt for at det sker, men faktum er jo at jeg kan ikke have gjort alt for så ville der være sket noget.

Jeg træner, jeg spiser fornuftigt og når at drikker omkring 1,5 liter vand hver dag, men jeg sover ex ik nok og jeg spiser også kager nogle dage og nyder rødvin i weekenden.

Det må vel være dét blandet sammen med at jeg ikke er 25 år længere. Jeg har svært ved at acceptere det. Det skal ikke være nogen hemmelighed.

For hulen da.... hvorfor har jeg så pokkers svært ved at acceptere, at jeg ser ud som jeg gør? Altså mht min krop - jeg er ikke utilfreds med mit udseende i ansigten, på røven, på barmen, benene osv. Jeg ved at alder også spiller en rolle og jeg forsøger at huske mig selv på det, når jeg endnu engang sammenligner mig med yngre piger på 25-27 år. Jeg fylder 37 år, så 10 år til forskel er jo også til at føle på.

Vægttab føles som by i Rusland.... Jeg sidder nogle gange og tænker tilbage på hvad gjorde jeg sidst som var en succes mht at få et vægttab. Sidst hvor jeg kan se at jeg har taget "process billeder" der var der en forandring at spore efter 16 uger. Dengang kan jeg huske, at jeg tænkte at det tog en evighed og jeg følte vitterligt der INTET skete. Det gjorde der jo, så det er bare om at være tålmodig og stole på processen.
Har jeg 16 uger til forandring - ja. Har jeg tiden til det? Ikke helt, men jeg er endnu engang nød til at forsøge at få lagt mere ind i min hverdag.
Det er svært - ingen tvivl om det. Det er drøn svært at skulle hive sig selv op om igang. Eller måske er det bare mig som har svært ved det ?
Jeg fik spurgt en kollega forleden dag om hun fik tid til at træne med 3 børn. Det gjorde hun. Hun træner 3 gange om ugen.
Som hun pænt sagde, så var det "kun 1 gang pr uge at hun skulle tage sig sammen til at træne om aftenen. En tidlig morgen træning og så træner jeg 1 hurtig omgang i weekenden."
Er du slet ik træt der om aftenen spurgte jeg pænt - "jo måske men det er kun 1 gang pr uge jeg skal gøre det om aftenen og det bør jeg kunne overkomme".
Det måske ikke de dybeste ord, men de gav mega meget mening for mig. Jeg indrømmer gerne at jeg alt for ofte tænker negative tanker, og hvis man vender tankegangen lidt om til i stedet som hende at tænke at det kun er 1 gang pr uge jeg skal gøre det om aftenen også selvom det er halv sent. Ja så bør det kunne overkommes.
Pt rider jeg en hverdags aften - dvs efter arbejde og er sent hjemme så det tæller som en aften træning. Derudover er der en ridedag i weekenden hvilket betyder at jeg (hvis jeg skal følge hendes model) "kun" skal have en morgen træning med.
Det vil jeg gerne og jeg har de sidste par uger tænkt at jeg skulle til og igang igen. Man bliver frisk af en omgang morgentræning og samvittigheden for resten af dagen er skøn.

Sommeren er ved at være ovre og jeg er et nossefår til at få trænet om sommeren. Det gælder også ridning. Sommer er varme = strand, is, hygge, solbadning, cykelture i langsomt tempo, læse bøger/blade i solen og lave mindst muligt.
Nu går vi jo efteråret i møde (det er jo startet i følge kalenderen, selvom varmen har jo været med os), hvilket også betyder for mit vedkomne mere energi og lyst til at træne.
Jeg er ligeglad med at det er mørkt om morgenen når jeg kører afsted til træning. Det genere mig ikke. Jeg synes det er langt hårdere at stå indenfor og træne (eller være på et hold) mens solen bager udenfor.

Forleden dag tog fanden også ved mig og jeg hoppede i træningstøjet så snart jeg kom ind af døren derhjemme. Min mand skulle til tennis træning, så jeg var alene med ungerne men den store er så stor at han drøner ud og leger med de andre børn, så det var kun lillebror jeg skulle have med på ideen om at jeg lige skulle bruge 30 min på at hoppe rundt.
Det var han nogenlunde med på, inkl lidt bamse & kylling på Ipad og en del hoppen rundt for hans vedkommende. Dog var det ik helt uden brok fra ham, men det er jo kun 30 min og ud af de 30 min vil jeg skyde på at det var 5 min han var utilfreds. Det stressede mig en smule men jeg fuldførte! Fik dejlig meget sved på panden og da jeg tog ham op efter og han mærkede mine skuldre var kommentaren også "ad mor våd".. ha ha ha ha..
Derefter igang med aftensmaden, spise, læse lektier, putte, smøre madpakke, arbejde lidt og i bad og jeg nåede endda at være i sengen inden kl var 23. Mega optur!!
Det var en af de dage hvor det bare spillede, men jeg vil helt sikkert tage nogle flere af disse 30 min hjemmetræninger. Måske ik lige hver uge men hvis jeg kan få dem udført, samtidig med en morgen træning & 2 x ridning så vil jeg mene jeg er godt på vej.

September - halvvejs igennem!

Jeg er bare slet ik klar til at det bliver efterår. Eller vinter for den sags skyld. Jeg er det ihvertfal ikke i skrivende stund.
Det ender nok med at jeg bliver klar... eller rettere sagt dagene går, så i princippet kan jeg ikke forhindre at efteråret kommer for jeg kan jo ikke stoppe tiden.

Hvilket ellers ville være enormt behageligt og temmelig praktisk nogle gange. Ex når jeg er max presset på tid og på vej ned for at aflevere unger, og imens jeg bakker ud kommer i tanke om at jeg har glemt noget (som jeg SKAL have med på job som ex min laptop... dåååå) for så at vende om. Dette resultere ALTID i at jeg så er for sent på den.

Med andre ord - der gad jeg godt lige stoppe tiden så de ekstra minutter det tager at hente tingene og komme af sted igen. I realiteten bør jeg nok bare snart lære at komme tidligere ud af døren så det hele ikke er presset til alle sidste minut.
Tja.. det bør jeg vel - i en alder af 36 år har jeg stadig ik lært det. Jeg begynder at tvivl på at jeg nogensinde lære det, men man kan jo håbe...eller drømme om det.

Jeg gad også godt stoppe tiden - den for alle andre, snuppe mig en lur og så tiden igang igen når jeg lige havde nået at sove lidt. Føles som jeg ofte er i konstant søvnunderskud, men lillebror vågner også stadig min 1 gang pr nat. Andre gange oftere. Jeg GLÆDER mig til en sammenhængende nattesøvn. De sidste 2 nætter har vi været heldige at han har sovet igennem og først grædt omkring kl 06, men jeg tør slet ikke tro på at det er nu han for real sover igennem.
Det betyder dog at man trods alt er det friskere når man vågner. Nøj hvor det bliver godt!

Eller når jeg kigger på mine skøre umulige lækre unger og ser hvor store de er blevet.

Det med ingen ordentlig nattesøvn er også med til at jeg tænker "no more kids". Jeg skal dælme ik til at starte forfra med ik at kunne sove mere end max 2,5 time af gangen. No way!
Babyer er søde, dejlige, nuser og det er på sin vis dejligt at rende rundt med stor mavse og en babyklump in the making, men jeg sætter dog også stor pris på at kunne være aktiv igen. Jeg kunne i begge mine graviditeter ikke få lov til at være helt så aktiv som jeg havde ønsket, uden at kroppen svarede igen med en røvfuld plukveer. Så ikke flere børn til os.
Der er også det praktisk aspekt i det som logistik, hus og bil så næste familie forøgelse må blive af en 4-benet art.

 Source: pinterest.com

Din lille tyv.. du stjal solen - hit med den og dens sommervarme!

Hvem var det som havde indgivet ønsket om, at sommeren 2016 ikke skulle være særlig lang, ikke indeholde super mange solskinsdage eller vare særlig længe??

Ja jeg spørger bare!!! For jeg føler mig i den grad snydt. Mega snydt.

I maj måned, der nåede jeg ikke at holde fri eller ferie og jeg nåede på stranden én sølle søndag eftermiddag hvor jeg ikke engang kom længere ud i vandet end knæ højde. I min sommerferie var jeg på stranden - hold nu fast - hele 2 gange! Oh yeah - det må da vist siges at være det mest sølle badeår nogensinde for mig. Altså sølle i den forstand, at jeg ikke kom mere på stranden eller i vandet. I andre kom garanteret afsted, nød det og var top tilfredse med sommeren.
Mig derimod - jeg brugte alt for mange timer på min arbejdsplads. Var det det værd ? Nej.. suk, men man kan jo som alle ved ikke lige skrue tiden tilbage, og jeg følte ikke at jeg kunne gå tidligere fra arbejde, da jeg har haft en hel del at se til. Hvilket gælder i alle henseender.

Jeg har været pænt passiv her på bloggen. Jeg er bare ikke lige så mega kreativ, sprulende med energi eller for den sags skyld særlig vågen kl 22 om aftenen når der endelig er tid til at jeg kan blogge. Jeg burde nok gøre det. Altså blogge... kl 22 eller senere.
Jeg burde nok træne lidt mere.. altså også kl 22.. men burde er bare ikke det jeg får gjort mest af. Jeg var i en kort periode rigtig god til at træne mit Jillian Michaels kl 22 når alle unger var puttet & madpakkerne smurt, men jeg satte det lidt på standby da jeg også samtidig fik lagt et program af en træner fra FW.

Det holdt jeg skam ved lige mht styrke træning og derudover var jeg fast til spinning 1 gang om ugen. Så kom sommeren hvor jeg sagde ja til at hjælpe min veninde med at passe og ride hendes hest mens hun var syg og havde ferie efterfølgende. Det blev til 5 ugers ridning fast 3 gange om ugen. Igen - jeg BURDE nok have trænet yderligere og dermed holdt fast i min styrketræning, men jeg magtede det simpelthen ikke. Jeg var (og er stadig) rigtig ofte træt og duer ikke til at træne 5 gange i ugen.
Jo hvis det er for en kort periode og det er en trænings omgang på 30 min så ja.. men jeg føler ikke jeg kan plukke 1 time ud af min i forvejen fyldte hverdag og putte træning ind 5 gange i ugen.

Så knækker filmen. Jeg kan sagtens være misundelig på dem som får det gjort 5 gange. Eller dem som har en mere trænet, slank krop end min, men om det er fordi jeg ikke brændende nok ønsker det eller hvad det er (eller manglende rygrad? Who knows), så ender jeg med at stoppe med det.

Det kan vel til sidestilles med dem som prøver alverdens kure for at indse at det ikke er dem og de så stopper igen.
Jeg har længe jo gerne ville tabe mig og bliver mere strammet op på kroppen. Jeg har meget længe gerne ville det, og tja.. vægten er ikke gået ned ad. Den er i den grad steget.
Det går mig på - uden tvivl. Det gør mig ked ad det nogle gange. Siden oktober sidste år har jeg taget 5 kg på. Det lyder måske ikke af meget, men 5 kg på knap 1 år. Det synes jeg er for meget. Det er for meget i forhold til hvordan jeg selv ser mig selv. For meget i forhold til de ideer jeg har om mig selv.
Det kan være de ikke er realistiske og det kan være at jeg aldrig får bugt med de 5 kg, men jeg har pt endnu ikke opgivet kampen. I realiteten er det ikke længere kun 5 kg som jeg ville ønske var væk. I realiteten ville jeg gerne under 60 kg - 58 kg gad jeg godt.

Mit store "problem" (for direkte problem er det vel ik.. men det kalder vi det her, så bær over med mig) er, at jeg taber mig i løbet af ugen for så at have taget det hele på igen efter weekenden. Klassisk tilfælde ikke sandt??
Nu er det jo ikke lige 3 kg jeg når at smide i løbet af en uge, men mere i omegnen af knap 1 kg og ja vægten kan man ikke regne med. Man skal i stedet måle sig i cm da vores kroppe også er påvirket af vores menstruelle cyklys osv.
Nu er det bare sådan, at jeg HAR målt mig. Der sker INTET på cm.

Lidt skørt - inden jeg blev gravid (dvs lidt over 3 år siden nu.. shit som tiden går) der havde jeg disse mål i cm

Bryst : 90 cm
Talje : 75 cm
Hofte : 84 cm

& en vægt på 60 kg

Idag hedder vægten lige under 65 kg og cm siger

Bryst : 93 cm
Talje : 77 cm
Hofte : 86 cm

Nå ja så er min røv vokset med hele 5 cm fra da jeg var skadet (og min ene balle blev ret så flad af ikke at bruge benet i 4 måneder).
Så forstår jeg bedre hvorfor nogle bukser strammer pænt meget.

Jeg synes min talje ser meget pænere ud på de gamle billeder og vi snakker altså kun 2 sølle cm. Det er jo skørt ik?
Det giver mening at nogle toppe sidder lidt stramt når man tænker på at jeg er 3 cm større over barmen end tidligere. 3 cm er jo meget når det er en top i ustrækbart materiale.. ha ha ha.

Det jeg siger er bare, at det er vildt som ens tanker kan fucker så meget op med os. Eller ens eget billede af os selv. Jeg har klart en forestilling om hvordan jeg godt gad se ud. Flad mave, pæne bryster, god røv. Det er jo ikke meget anderledes for en stor del af den kvindelige befolkning og jeg har da heldigvis 2 af de ting...
Jep - pæn ok fyldig barm og en god røv..,... hvis jeg selv skal sige det!

Et andet meget godt ex på at det hele basker rundt oppe i vores egne små fuglereder af en knold. Det nye center som jeg omtalte i et tidligere indlæg er åbnet. Det virker til allerede at være godt besøgt og jeg spottede op til flere unge mennesker (pænt "slim line" størrelser) og mænd som var pænt lækre (ja er lykkelig gift, men det betyder da ik at jeg ik stadig kan synes at andre mænd kan være lækre af udseende. Jeg er sikker på at min kære husbond også støder på fremmede mennesker i ex netto hvor han kan tænke - hun er en pæn kvinde.. og lader det være ved det.. nå men tilbage til det andet) og jeg tænkte straks :

"arrgghhh..... shit. Så kan jeg da ikke træne der. Jeg er da slet ikke lige så tynd som dem. Jeg bliver da til grin" osv eller hvad det nu var for en latterlig tanke jeg havde. Pointen var bare at jeg lige fik talt så super negativt til mig selv. 
Et par dage efter skældte jeg lidt ud på mig selv, for selvfølgelig kan jeg tage derned og træne. Jeg er måske ikke den tyndeste men er det ikke ligesom det som er et af formålene med at træne? Alt efter hvilke præcise mål man har. Det er jo ik et adgangskrav for at træne - at man er slim line figur. Eller man er super hot babe.

Jeg får bare engang i mellem en hjerneblødning (metaforisk ment), som så aftager efter et par dage når jeg er lidt mere realistisk. 

Gør mig tanker om at skifte center

Nu er det jo ikke fordi det kræver de helt store dybe tanker at skifte center, men ikke desto mindre overvejer jeg om jeg skal skifte fra Fitness World til Fitness DK.

Hvorfor ?

Mest fordi de åbner et sprit nyt center lige oppe i byen. Jeg er også lidt lun på deres 100 dage koncept. Jeg gad godt at prøve at se hvor langt jeg kunne komme på 100 dage, med lidt hjælp fra dem.

Nå men tænk engang, hvis jeg får et lækkert center kun knap 1 km fra mig. Fuck det ville være nice. Pt så skal jeg minimum 5 km fra mig og der har de kun begrænset med hold (altså de hold jeg vælger) og ellers skal jeg 15 km hjemmefra. Ikke mega langt, men det kræver lidt mere planlægning. Hvilket jo også ofte er med til at jeg træner hjemme. Det passer ofte skidt ind i familie programmet at booke mig ind på de hold som findes. Lidt øv, men jeg vælger jo at se min familie og så må man være kreativ på andre måder.

Centret skulle åbne her i august måned og jeg må indrømme, at jeg er pænt spændt på at de åbner. Som sagt så kunne det næsten ikke ligger tættere på min bopæl end det gør, men jeg har også indtryk af at de kommer til at have nogle nye spændende hold der.
Synes jeg et sted læste at Fitness DK kører Les Mills træninger. Dem har jeg kun lige snuset til, men de virkede gode og varieret.

Sikke da et kedeligt sommer vejr det så ellers lige skiftede til. Det eneste gode ved det er, at man ik behøver vande blomsterne/haven og at man kan træne indendørs uden at føle, at man går glip af et par solskins timer.

Nu er det desværre ikke meget jeg har været i trænings centret de sidste 2 uger. Der har været alt for meget at lave på jobbet pga min kollega havde 2 ugers ferie og jeg havde ingen back up til egne opgaver = jeg skulle udføre 2 mands arbejde på en "normal" arbejdsuge. Det kunne selvsagt ikke helt lade sig gøre hvor meget jeg end knoklede igennem, så der var da aftener hvor jeg måtte åbne pc igen derhjemme inden man krøb i kassen.
Jeg er glad for at det er overstået for jeg ender som regel med at være stresset efter sådanne 2 uger. Mest fordi jeg har et vist forventnings pres til mig selvom at jeg SKAL nå alle mine egne opgaver, samt hendes på "den halve tid" kan man vist kalde det. Det er jo urealistisk at tro at man kan det.
Ikke desto mindre er det hvad jeg forventer af mig selv, så når jeg ikke kan så bliver jeg frustreret og sur på mig selv.
Men hey... klap hesten søster - du er ikke unormal.. du er menneske som kan arbejde et vist antal timer i døgnet. Resten skal altså gå til familien, søvn, mad osv.
Nå ja - der var jo også lige et bryllup som skulle planlægges og afholdes i samme periode. No wonder jeg har været træt her efterfølgende. Man kan kørt på minus søvn, ingen tid til træning, for meget arbejde og for mange planer i fritiden.
Jeg ville nu ik have holdt mit bryllup på en anden dag - den var helt perfekt!!!

Nu er hun tilbage igen, hvilket betyder en smule mere overskud. Jeg er bagud med mine egne opgaver så ugen her går med at komme mere up to date. Heldigvis betyder det at der er mere tid til træning igen. Jeg har sagt ja til at hjælpe min veninde med at passe / ride hendes hest mens hun er på ferie. Dvs at de næste 3-4 uger skal jeg ride 3 gange om ugen. Dejligt!
Det har dog indtil videre betydet at jeg ikke har kunne finde den ekstra tid til styrketræning. Ikke at jeg ikke vil, men mere fordi vores familie liv ikke helt kan passe sammen hvis jeg skal have flere end 3 dage til træning.
Jeg ved ikke helt om jeg misunder de familier som finder mere tid end 3 dage. På den ene måde ja - men så på den anden side nej. Jeg er overbevist om at det går udover tiden sammen med børnene og personligt synes jeg det er rigeligt med 3 dage væk fra dem. Storebror er jo selv meget ude og lege så ham ser jeg ikke helt så meget (jeg synes kun det er dejligt for ham at han har venner at lege & hygge sig med), men lillebror render jo ikke rundt på samme måde med "alle vennerne".

Jeg er bare glad for at der pt er tid til 3 dage om ugen.

Det der med at blive ældre..

Hmm.. nogle gange tænker jeg ikke over min alder, for jeg føler mig ikke lige så gammel som passet fortæller. Er det en klassiker eller mon blot mig? Er det noget med at man føler sig yngre jo ældre man bliver eller ?

Jeg husker ihvertfal tydeligt, at jeg som yngre gerne hurtigt ville være ældre end jeg var. Specielt i de episoder hvor det gjalt om at kunne komme ind på diverse diskoteker. Nu skænker jeg naturligvis ikke det en tanke (eftersom jeg vitterligt ikke længere kan gå som en på 18 år hahahah), men jeg har da oplevet at stå på et diskotek og føle mig gammel. Det er en meget mærkelig oplevelse.
Den er jo uundgåelig, men ikke desto mindre stadig underligt når man står der og føler sig tudse gammel.

Der er nogle år endnu, men jeg frygter lidt at jeg får en krise når jeg rammer 40! Jeg havde ikke krise da jeg blev 30, men der havde jeg også allerede første barn og havde prøvet at blive gift og skilt igen. Så det var ikke skræmmende at fylde 30 år - faktisk var jeg single og tænkte "fedt - 30 år og single og der er bare så meget foran mig jeg endnu ik har oplevet".

Jeg tænker stadig at der er masser endnu at opleve. Det er slet ikke det. Jeg siger på ingen måde at liver slutter når man rammer 40 år. Det er bare skægt så forskelligt man kan "frygte" en bestemt alder.
Når de 40 år rammes så håber jeg at jeg er lige så glad for livet som jeg er nu, måske endda mere. Jeg håber jeg er i god form og nyder livet, min familie og et job som jeg finder inspirerende og motiverende.
Jeg er pænt sikker på, at jeg ikke er samme sted som jeg er nu mht job & karriere. Det kan jeg mærke indeni. Det er som om der er noget "undervejs".. mest udviklingsmæssigt, men det tiltrækker mig og det er lidt som et frø jeg har plantet og hvor jeg så i disse dage går og vander det lidt. Håber på det vokser, men venter samtidig også spændt på at følelsen og tankerne rodfæster sig.

Desværre kan jeg ikke sige så meget mere specifikt lige pt, men jeg kan fortælle at jeg skal igang med at tage et par samtale med en coach, men først skal jeg have et par sessioner i healing. Der er en del indeni som ikke er som det skal være. En masse tanker omkring mig selv, hvad jeg kan/ikke kan, hvordan jeg opfatter mig selv mht krop og allervigtigst troen på mig selv.

Source:Pinterest.com

Når det er sagt, så aner jeg ikke hvad fremtiden bringer, jeg ved bare at den bliver anderledes end hverdagen som den er idag. Det tiltrækker mig og gør mig spændt. Spændt på hvad der skal ske..

Måske er det slet ikke så slemt at blive ældre...

Ikke stresse... ikke stresse....pyhh...

Bedst som jeg skrev, at jeg ikke ville stresse over lørdagens forberedelser, så må jeg krybe til korset og indrømme at jeg godt kan fornemme jeg total fejlbedømte tidsforbruget på forberedelserne.

Jeg mangler stadig at bage kagen.. HELE kagen, dække bord og pynte op. Dertil kommer jo på selve dagen at sætte håret og lægge makeuppen.

Vi når det hele, men jeg brændte onsdagen af på alt for meget spild tid i bilkø. Der er næsten ikke noget mere umotiverende end at sidde i en bilkø og bare ikke kunne komme nogle vegne. SUK... jeg skulle fra Amager til Østerbro (for dem der ikke er kendt så er afstanden ikke særlig lang), men det tog mig over 1 time pga trafik, så når man kører fra Østerbro kl 17.30 så er en stor del af dagen ligesom brændt af allerede.
Derefter skulle der handles ind og findes champagne. Se det er jo lidt af en jungle når man som mig ikke lige er champagne kender.
Dog var jeg allerede blevet anbefalet en som de pt kører "tilbud" på i Irma. Så tjek... endnu et punkt på listen kunne hakkes af.

Jeg er lidt en sucker for planlægning. Ikke dermed sagt at jeg planlægger i god tid (det vil jeg faktisk slet ik påstå.. tværtimod!!!), men jeg elsker at planlægge og arrangere tingene. Det kan godt være at jeg kun starter med listen inde i hovedet, men tro mig - jeg starter som regel på den her "indvendige liste" læææææænge før end andre hører om den.

Igår kom jeg så hjem med de her fine balloner med helium i og lad det ikke være nogen hemmelighed, men kæresten havde inden da udtrykt sin manglede begejstring omkring ideen. Faktisk så var hans reaktion noget mere ala "WHAT ???!!! 100 kr pr ballon.. det er jo f.. crazy. Det skal vi ikke have", meeeen det var han ikke den som skulle bestemme og han kom med en lille bemærkning efterfølgende. Nemlig "hmmm skat - må indrømme at jeg tog fejl. De balloner er en skide god ide. De er vildt fine. Det passer godt ind. Kanon du købte dem".. hehe.. 

I told you so.. 

Jeg fandt en hjemmeside som har rigtig mange af præcis de ting jeg har tænkt mig at pynte op med. Fik jeg mon nævnt at der er så mange søde ideer på Pinterest ? Igen - jeg er en sucker for pinterest og alle de smukke billeder der findes der. Jeg har allerede noget i tankerne for når lillebror fylder 2 år. Lad mig dertil lige tilføje at storebror jo var VILD med ballonerne igår. 

LCHF status #3

Hvor er jeg så henne mht LCHF???

Jeg er ikke et hak bedre end så mange andre, for jeg klarede lige akkurat at være på LCHF i knap 2 måneder før end jeg droppede det.
Flot hva.. ? Ik specielt nej.

Det var lidt i tråd med at jeg droppede helt at tracke, kontrollere, holde øje med osv mht hvad jeg spiste.
Jeg synes stadig om LCHF men jeg spiser for mange proteiner (yep det kan man godt) hvilket resultere i vægtøgning.
Jamen altså.. helt ærligt. Det med at spise mad kan da for pokker ik være så svært. Det er da bare at putte mad i munden (sund lækker mad er nu smartest).

I realiteten forsøger jeg bare at spise mindre og det i sig selv kan være en udfordring for mig.

Jeg ved af erfaring, at jeg ikke duer til at sætte for mange begrænsninger for mig selv. Det resultere bare i at det er kun det jeg tænker på.

Så status er bare at jeg ikke helt spiser efter LCHF længere. 

Vejret er endelig skiftet til varmere vejr, men selv inden det gjorde det,m var jeg ude og få ekstra skridt i fusserne. Jeg har forsøgt at få lagt det ind som en god vane, at gå en lille kort tur efter frokost. Jeg har jo et stille siddende arbejde og på en normal dag så kommer jeg kun op på lige omkring 3.000 skridt på en hel dag.

Det er virkelig ikke meget!

De dage hvor storebror er til svømning, der bruger jeg tiden når han er færdig og skal klæde om, på at gå en tur. Hvor jeg før i tiden sad med hovedet begravet i mobilos i de 30 min han er om det.

Nu når jeg lige omkring 3 km (da jeg gemmensnitslig går 1 km på 10 min og jeg skal være tilbage inden ham).

Det er vildt fedt! Få frisk luft og grøn natur.

Nu har det ikke regnet endnu, men skulle det gøre det en dag, så er det bare at bruge parablyen og stadig komme ud og gå.

Der har været dage hvor jeg har indtaget min frokost foran computeren, men så i stedet har gået en tur på 30 min i min frokost pause. Det er altså lækkert.

Jeg må være kommet i lidt bedre kondi for jeg var ude og gå en tur med barnevognen i weekenden hvor jeg bemærkede at tempoet var pænt hele vejen igennem. Plus at jeg ikke var lige så forpustet som før når jeg skubbede den op af de bakker jeg møder på min tur.

Mega nice at opleve.