torsdag den 29. september 2016

Er det snart weekend ???

Sikke et held at det er weekend om lidt! Jeg føler lidt der er drøn på ugerne og dagene flyver af sted. I princippet bør jeg vel ikke klage over at have noget at få tiden til at gå med, hvilket jeg heller ik gør. Jeg ville dog ønske jeg nåede noget mere af alt det jeg gerne vil. Det er som om hverdagen er gået inden man blinker og weekenden er fyldt med aftaler, så der sjældent er tid til spontanitet eller andre ting. Det kan godt frustrere mig lidt. Jeg elsker at man kan køre en tur hen et sted - bare sådan ud i det blå.

Det er allerede ved at være en del uger siden vi var af sted på bryllups rejse - shit en fed tur, men mere om det i et andet indlæg.

Kort kan jeg dog nævne at turen gik til Rom og det var kun os voksne, hvilket var perfekt for sådan en storby er ikke noget for 2 drenge i alderen 2-8 år. De havde slet ikke ville med på alle de vandre ture vi var på, plus vi nød i stor stil vores "alene-tid".
Masser af skøn lækker italiensk mad, smukke omgivelser, dejligt vejr (solskin og 32-36 gr ja tak!), det bedste selskab leveret af manden min og bare en super god tur.

Denne uge har jeg fået presset en omgang styrke træning ind udover ridningen. Skønt og tak til ømme lår & baller. Det er "straffen" for ikke at have trænet styrke sådan ordentligt siden juni!! Shit det er længe siden.. Jeg måtte da også nedjustere mine håndvægte i mit overkrops program. Det huer mig ikke og jeg føler mig mega slap og skodagtig, men seriøst - jeg kunne ikke lave øvelserne ordentlig ellers. Jeg kunne mærke jeg brugte ryggen forkert og det er bare ikke det værd, at få en skade fordi man partour synes man skal tage samme antal vægt som for 3 måneder siden. Total tumpet.. Så jeg måtte nedjustere.
But hey jeg fik jo trænet og det er jo det som tæller!

Jeg har endnu ik haft tid til at komme forbi det nye center og få meldt mig ind. Det må jeg se at få gjort.





Ingen kommentarer: