tirsdag den 20. september 2016

Vægttab - eller mangel på samme!

Som skrevet om snart 117 gange så har jeg i snart 100 år forsøgt at tabe mig. Der sker bare ik en dyt. Jeg ville jo gerne sige at jeg gør alt for at det sker, men faktum er jo at jeg kan ikke have gjort alt for så ville der være sket noget.

Jeg træner, jeg spiser fornuftigt og når at drikker omkring 1,5 liter vand hver dag, men jeg sover ex ik nok og jeg spiser også kager nogle dage og nyder rødvin i weekenden.

Det må vel være dét blandet sammen med at jeg ikke er 25 år længere. Jeg har svært ved at acceptere det. Det skal ikke være nogen hemmelighed.

For hulen da.... hvorfor har jeg så pokkers svært ved at acceptere, at jeg ser ud som jeg gør? Altså mht min krop - jeg er ikke utilfreds med mit udseende i ansigten, på røven, på barmen, benene osv. Jeg ved at alder også spiller en rolle og jeg forsøger at huske mig selv på det, når jeg endnu engang sammenligner mig med yngre piger på 25-27 år. Jeg fylder 37 år, så 10 år til forskel er jo også til at føle på.

Vægttab føles som by i Rusland.... Jeg sidder nogle gange og tænker tilbage på hvad gjorde jeg sidst som var en succes mht at få et vægttab. Sidst hvor jeg kan se at jeg har taget "process billeder" der var der en forandring at spore efter 16 uger. Dengang kan jeg huske, at jeg tænkte at det tog en evighed og jeg følte vitterligt der INTET skete. Det gjorde der jo, så det er bare om at være tålmodig og stole på processen.
Har jeg 16 uger til forandring - ja. Har jeg tiden til det? Ikke helt, men jeg er endnu engang nød til at forsøge at få lagt mere ind i min hverdag.
Det er svært - ingen tvivl om det. Det er drøn svært at skulle hive sig selv op om igang. Eller måske er det bare mig som har svært ved det ?
Jeg fik spurgt en kollega forleden dag om hun fik tid til at træne med 3 børn. Det gjorde hun. Hun træner 3 gange om ugen.
Som hun pænt sagde, så var det "kun 1 gang pr uge at hun skulle tage sig sammen til at træne om aftenen. En tidlig morgen træning og så træner jeg 1 hurtig omgang i weekenden."
Er du slet ik træt der om aftenen spurgte jeg pænt - "jo måske men det er kun 1 gang pr uge jeg skal gøre det om aftenen og det bør jeg kunne overkomme".
Det måske ikke de dybeste ord, men de gav mega meget mening for mig. Jeg indrømmer gerne at jeg alt for ofte tænker negative tanker, og hvis man vender tankegangen lidt om til i stedet som hende at tænke at det kun er 1 gang pr uge jeg skal gøre det om aftenen også selvom det er halv sent. Ja så bør det kunne overkommes.
Pt rider jeg en hverdags aften - dvs efter arbejde og er sent hjemme så det tæller som en aften træning. Derudover er der en ridedag i weekenden hvilket betyder at jeg (hvis jeg skal følge hendes model) "kun" skal have en morgen træning med.
Det vil jeg gerne og jeg har de sidste par uger tænkt at jeg skulle til og igang igen. Man bliver frisk af en omgang morgentræning og samvittigheden for resten af dagen er skøn.

Sommeren er ved at være ovre og jeg er et nossefår til at få trænet om sommeren. Det gælder også ridning. Sommer er varme = strand, is, hygge, solbadning, cykelture i langsomt tempo, læse bøger/blade i solen og lave mindst muligt.
Nu går vi jo efteråret i møde (det er jo startet i følge kalenderen, selvom varmen har jo været med os), hvilket også betyder for mit vedkomne mere energi og lyst til at træne.
Jeg er ligeglad med at det er mørkt om morgenen når jeg kører afsted til træning. Det genere mig ikke. Jeg synes det er langt hårdere at stå indenfor og træne (eller være på et hold) mens solen bager udenfor.

Forleden dag tog fanden også ved mig og jeg hoppede i træningstøjet så snart jeg kom ind af døren derhjemme. Min mand skulle til tennis træning, så jeg var alene med ungerne men den store er så stor at han drøner ud og leger med de andre børn, så det var kun lillebror jeg skulle have med på ideen om at jeg lige skulle bruge 30 min på at hoppe rundt.
Det var han nogenlunde med på, inkl lidt bamse & kylling på Ipad og en del hoppen rundt for hans vedkommende. Dog var det ik helt uden brok fra ham, men det er jo kun 30 min og ud af de 30 min vil jeg skyde på at det var 5 min han var utilfreds. Det stressede mig en smule men jeg fuldførte! Fik dejlig meget sved på panden og da jeg tog ham op efter og han mærkede mine skuldre var kommentaren også "ad mor våd".. ha ha ha ha..
Derefter igang med aftensmaden, spise, læse lektier, putte, smøre madpakke, arbejde lidt og i bad og jeg nåede endda at være i sengen inden kl var 23. Mega optur!!
Det var en af de dage hvor det bare spillede, men jeg vil helt sikkert tage nogle flere af disse 30 min hjemmetræninger. Måske ik lige hver uge men hvis jeg kan få dem udført, samtidig med en morgen træning & 2 x ridning så vil jeg mene jeg er godt på vej.


Ingen kommentarer: