Ømme muskler.. viser man har trænet hårdt - eller bare at formen skal forbedres (??)

Puhh.. fed oplevelse, men også hård. Jeg var til min første time i Bodyfit igår sammen med en veninde. Det var kamp fedt at få brugt sin krop, sine muskler og stå der og være total svækket i armene bagefter fordi de absolut blev brugt på en anden måde end de er vant til.
Nærmest så jeg rystede over det hele i flere timer efter....

Føles dog temmelig oppustet idag. Underlig fornemmelse når man burde føle sig mere slim, lækker, veldrejet osv. Altså ik at det er sket, men man burde jo føle at man har fået trimmet noget, rykket rundt på noget osv. Jeg føler mig bare større.
Underligt - meget underligt. Min hjerne opfører sig sgu mærkeligt :(
Det er jo en dejlig tanke at man har fået brugt sin krop, men når den så ser større ud (og det er også sådan tallene faktisk er på målebåndet), så er det ik en særlig positiv tanke man får ind i hovedet. ;(

ha ha ha ha.. sad lige og kiggede igennem hvor meget jeg har løbet siden jeg startede op i maj mdr. Det er jo fuldstændig latterligt, men på den måde at jeg gennemsnitlig har løbet 3,75 gang pr mdr. Det vil ved sige 1 gang om ugen. No wonder jeg ik er kommet i bedre løbeform. Kan heller ik beslutte mig om jeg skal løbe idag eller ej. Mine baglår er ømme, så spørgsmålet er om jeg får en god oplevelser ud af det hvis jeg løber idag eller om jeg bare skal være med til boldtræning på job som først planlagt.
Jeg kunne bare rigtig godt tænke mig at forsøge at løbe 5 km uden at stoppe og ja naturligvis indenfor en god tid, men omvendt er målet bare mest at løbe hele turen uden at stoppe. Så må tiden blive derefter.
Det SKAL jeg prøve og jeg SKAL være tilfreds med en evt langsom tid fremfor at jeg stresser mig og får en for en puls og dermed ik kan holde hele vejen.
Hm.. bum bum - what to do ?

Har fået lagt mine uroligheder på hylden lidt hvad angår vægten. Jeg GIDER ik stresse over det. Jeg er jo ude og bevæge mig og gør dermed noget godt for min krop. Så må jeg bare acceptere at jeg går op i vægt. Jeg må vel stole på at jeg blive mere fit, får flere muskler og en strammere krop på længere sigt.
Eneste som er minus er dellen omkring maven for faktisk tror jeg at jeg har rimelig gode mavemuskler, de er bare gemt godt væk under alt fedtet.

Nå må lige tænke over hvad jeg gør med træningen idag. Boldtræning (muskler) eller konditionstræning = løb.....

Dagen derpå.. efter mit "jomfru løb"

øv øv.. sikke en fiasko jeg følte mig igår da jeg var den som havde dårligste tid ud af 28 startende fra jobbet. De fleste andre kvinder/piger løb det på 24,25,26 osv min og sløve, tunge, dårligt kondi klumpede mig løb det på f.. 32 min.

Det var sgu en nitte oplevelse. Alles "søde, opmuntrende og venlige" kommentarer var, at jeg skulle da ik være sur, ked, skuffet over min tid. Det var jo flot i sig selv at jeg kom igennem osv. MEN.. du kan tro nej. Det var ik godt nok for mig. Følte mig som den dummeste og største fiasko.
Hvorfor er det man kan have det sådan?

Idag taler jeg så med veninden som lige er startet med at løbetræne for små 2 uger siden.. hun løber så allerede 5 km på 29-30 min INKL en hel del snak. ??? Jeg har virkelig den største lyst til at lægge mig ned og stor tude. HVAD FANDEN gør jeg som er så forkert at jeg ikke kan være med? Altså mht at løbe det på samme tid og uden gåpauser.. ?

Synes det er sååå demotiverende at jeg ik formår bare at have lidt medvind i de ting jeg kaster mig ud i.
Her tænker jeg nu pt mest på sport.

Mange siger, "det er da fedt at du er kommet igang, du sidder ik bare derhjemme i sofaen men kommer ud" osv osv. "det er jo en start".. den kan jeg bare ik rigtig bruge til noget.
Det er i mit hovede at jeg ik er tilfreds. Andre er jo vel tilfredse ang mig - det er jo ik noget de behøver forholde sig til og sålænge jeg gør det dårligere end dem, tja.. så er jeg jo ingen "trussel" for dem.

Damn hvor jeg mangler motivationen til at komme videre, holde det ved lige og se de positive små sejre som der siges at være tilstede.
Hvorhenne?

Bare jeg kunne formå at få vendt mit eget syn på det. At jeg selv kunne være tilfreds med min indsats og bare være glad for hvad jeg gør og kan pt. Det kan jeg bare ik.. Øv hvor er det altså træls.
;((((

Må se om jeg kan finde på nogle motiverende positive ord til mig selv i aften... jeg tror dog bare ik på dem endnu... men alle siger at siger man det til sig selv mange gange nok så tror man på det på et tidspunkt. Før eller siden... tja... vi får se ;(

Min første blog ... ever !!!

Ser man det... ser man det. Min første blog nogensinde.
Underlig fornemmelse.

Meningen med bloggen - tja bare at komme af med nogle tanker, ideer, oplevelser og lade det være op til folk selv om de vil kommentere på det/dem.

Dagen idag står på DHL stafet med jobbet... puhh... føler allerede en del pres på skulderne om at skulle deltage. Nu er det sådan, at vores firma ik indeholder super mange som IKKE er konkurrence minded, så der er lagt op til at man SKAL have en super tid for ellers er man da lidt svag..
Bum bum. Det skal nok give ondt i maven senere !
Første gang nogensinde jeg stiller op til DHL stafet, der kommer jo til at være tonvis af mennesker og jeg er da vist heller ik den som kommer til at være den langsomste... meeeen man har vel altid sine egne mål/drømme at følge.
Har kun løbet siden maj mdr og faktisk været så pokkers sløv i juli (ferie tid - du ved), at jeg vist ik lige er i den bedste løbeform.
Nå vi får se om jeg klarer mine egne mål eller om jeg går hjem i aften med bøjet skamfuld nakke (håber naturligvis på det første)....