Dagen derpå.. efter mit "jomfru løb"

øv øv.. sikke en fiasko jeg følte mig igår da jeg var den som havde dårligste tid ud af 28 startende fra jobbet. De fleste andre kvinder/piger løb det på 24,25,26 osv min og sløve, tunge, dårligt kondi klumpede mig løb det på f.. 32 min.

Det var sgu en nitte oplevelse. Alles "søde, opmuntrende og venlige" kommentarer var, at jeg skulle da ik være sur, ked, skuffet over min tid. Det var jo flot i sig selv at jeg kom igennem osv. MEN.. du kan tro nej. Det var ik godt nok for mig. Følte mig som den dummeste og største fiasko.
Hvorfor er det man kan have det sådan?

Idag taler jeg så med veninden som lige er startet med at løbetræne for små 2 uger siden.. hun løber så allerede 5 km på 29-30 min INKL en hel del snak. ??? Jeg har virkelig den største lyst til at lægge mig ned og stor tude. HVAD FANDEN gør jeg som er så forkert at jeg ikke kan være med? Altså mht at løbe det på samme tid og uden gåpauser.. ?

Synes det er sååå demotiverende at jeg ik formår bare at have lidt medvind i de ting jeg kaster mig ud i.
Her tænker jeg nu pt mest på sport.

Mange siger, "det er da fedt at du er kommet igang, du sidder ik bare derhjemme i sofaen men kommer ud" osv osv. "det er jo en start".. den kan jeg bare ik rigtig bruge til noget.
Det er i mit hovede at jeg ik er tilfreds. Andre er jo vel tilfredse ang mig - det er jo ik noget de behøver forholde sig til og sålænge jeg gør det dårligere end dem, tja.. så er jeg jo ingen "trussel" for dem.

Damn hvor jeg mangler motivationen til at komme videre, holde det ved lige og se de positive små sejre som der siges at være tilstede.
Hvorhenne?

Bare jeg kunne formå at få vendt mit eget syn på det. At jeg selv kunne være tilfreds med min indsats og bare være glad for hvad jeg gør og kan pt. Det kan jeg bare ik.. Øv hvor er det altså træls.
;((((

Må se om jeg kan finde på nogle motiverende positive ord til mig selv i aften... jeg tror dog bare ik på dem endnu... men alle siger at siger man det til sig selv mange gange nok så tror man på det på et tidspunkt. Før eller siden... tja... vi får se ;(

Min første blog ... ever !!!

Ser man det... ser man det. Min første blog nogensinde.
Underlig fornemmelse.

Meningen med bloggen - tja bare at komme af med nogle tanker, ideer, oplevelser og lade det være op til folk selv om de vil kommentere på det/dem.

Dagen idag står på DHL stafet med jobbet... puhh... føler allerede en del pres på skulderne om at skulle deltage. Nu er det sådan, at vores firma ik indeholder super mange som IKKE er konkurrence minded, så der er lagt op til at man SKAL have en super tid for ellers er man da lidt svag..
Bum bum. Det skal nok give ondt i maven senere !
Første gang nogensinde jeg stiller op til DHL stafet, der kommer jo til at være tonvis af mennesker og jeg er da vist heller ik den som kommer til at være den langsomste... meeeen man har vel altid sine egne mål/drømme at følge.
Har kun løbet siden maj mdr og faktisk været så pokkers sløv i juli (ferie tid - du ved), at jeg vist ik lige er i den bedste løbeform.
Nå vi får se om jeg klarer mine egne mål eller om jeg går hjem i aften med bøjet skamfuld nakke (håber naturligvis på det første)....