Det er også bare 100 år siden jeg sidst har fået skrevet.
Hvad har jeg mon lavet? Fornuftigt spørgsmål. Jeg har brækket skinnebenet - endda begge knogler. Jo jo det er skam sandt nok. Lige små 5 dage før end jeg skulle tilbage på arbejdet og min barsel skulle slutte, er jeg så pisse uheldig at blive sparket af en fandens krikke og ende op med brækket ben.
Det gør NALLER ondt siger jeg bare at brække et ben.
Dog er den største smerte jeg til dags dato har oplevet stadig at føde. Der er intet der slår en fødsel.. for slet ikke at tale om 2 fødsler, men det er en anden historie. (Nogen som er interesseret i at høre min fødselsberetning ? Sig til så skriver jeg den :-)
Et fint "lige" brud som du kan se.
Jeg valgte farven lilla - aldrig har jeg oplevet så mange kommentarer omkring mit farvevalg. Ret sjovt!
Blomsterne er fra mine søde kollegaer som jeg fik tilsendt da jeg var kommet hjem fra hospitalet. Så sødt af dem
6 uger med den lange gips som går op til midt på låret. Hvis det vokser sammen som det skal så skal jeg have en "kort" gips (dvs fra under knæet og ned) på i yderligere 6 uger.
Dvs 12 uger ialt hvor jeg IKKE må støtte eller gå på benet.
Kan lige informere om, at det tager en krig for et skinne ben at hele. Lad vær med at brække det - hellere en arm. Det tager kun omkring 4 uger at vokse sammen :-)
Der er lav blod gennemstrømning i dine skinneben hvilket er grunden til at det tager så lang tid.
Jeg er dog bare glad for at være sluppet for en operation. Til gengæld tager det så lang tid at hele.
Bruddet skete i en ride "ulykke". Jeg var en tur ude og ride i skoven med en staldkammerat og lige som vi var på vej tilbage, lossede den anden hest ud efter den jeg sad på. Med det resultat at jeg blev ramt "perfekt" lige på skinnebenet. Fuck hvor gjorde det ondt. Jeg var pænt sikker på med det samme at benet var brækket. Både pga den måde det føltes på, men også fordi det næsten ikke kunne være undgået når jeg blev ramt som jeg gjorde (jeg havde aftryk af hestens sko på min støvle og afstaden var ret lille plus der er mega kraft i sådan et spark).
Jeg var derefter nød til at blive siddende på hesten og ride til nærmeste ridested for derefter at vente på ambulancen. Tro mig - jeg var ved at besvime 4-5 gange mens jeg red tilbage. Mest pga smerterne og fordi man hyberventilere en kende. Eller jeg gjorde - selvom jeg forsøgte såvidt muligt at bevare roen. Dog var jeg også bekymret for om hesten skulle finde på at gøre noget mens vi var på vej tilbage. I såfald ville jeg ikke kunne have gjort det store med et brækket ben. Jeg forsøgte bare at holde det sådan nogenlund stille i stigbøjlen.
Det er en meget underlig fornemmelse at kunne mærke at knoglerne ikke sidder sammen, men ligesom rykker sig når man bevæger benet. Det gjorde ik sååå ondt mens vi red. Eller jeg havde tankerne på så meget andet. At holde mig fast, komme igennem til 112 og give adresse osv.
Det er vildt hvad man er i stand til når man er nød til det. Hvis du havde bedt mig om at ride rundt med et brækket ben havde jeg jo klart afvist overhovedet at bare tænke på det, men eftersom vi som sagt var ude midt i skoven og ingen til at hjælpe os - ja så var jeg ligesom nød til det. Desuden havde ambulancen ikke være kommet derud. Plus hende jeg var med havde jo ikke kunne hjælpe mig og holder 2 heste samtidig.
Nå men det lykkes. Jeg kom på hospitalet og endte op med at de ikke ville operere. Så her sidder jeg og venter på ugerne og dagene skal gå, så jeg kan komme op på 2 ben igen.
Det er overraskende så invalid (måske et stort ord) man bliver når man ikke kan det man plejer.
Den første uge var værst. Jeg synes det var hårdt - alt sammen. Benet gjorde temmelig ondt og jeg skulle helt klart vende mig til at de kommende uger ikke ville blive helt som først antaget.
Nu hvor der er gået nogle uger går det bedre. Tankerne har vænnet sig mere til det og benet gør heldigvis ikke så ofte ondt. Hvis jeg er for aktiv så gør det ondt om aftenen. Dvs hvis jeg "hopper" for meget rundt på mine krykker.... men jeg forsøger at holde mig lidt i ro.
Dog kan det ikke lade sig gøre fuldstændig med 2 unger i huset.
Så status på kroppen 11 mdr efter fødsel..... vægten kom ned på 59,5 kg inden skaden.
Vægt : 59,5 kg
Bryst : 91 cm
Mave : 82 cm (stilstand!)
Talje : 77 cm
Læg : 35 cm
Jeg vidste at bryst målet sidst var påvirket af at der stadig var lidt mælkedepoter i dem. Nu er de ved at være tilbage til normal størrelse og jeg kan passe mine bh'er igen.
Jeg forsøger at spise varieret i disse dage, men der ryger også en del slik ind. Hvorfor? I princippet burde jeg slet ik når nu jeg ik rører mig, men min hjerne samarbejder ikke helt på dette område. Det er ikke hver dag, men vil nu være ærlig at indrømme at det nok er 4-5 dage ud af 7 hvor der ryger slik eller kage ind.
De andre dage (og de dage hvor jeg æder slik.. ha ha) spiser jeg stadig efter min app. Jeg ligger pænt omkring 1200-1300 kalorier. Man må ikke forsøge at slanke sig når man skal hele. Det lidt op af bakke på det område. Jeg har jo ikke den store lyst til at tage vildt meget på bare fordi jeg ikke sådan rigtig kan bevæge mig, så jeg har ikke sat app op til 1500 kcal men holdt den til omkring de 1200-1300. Jeg har taget lidt på.. et par cm i taljen og omkring maven er der kommet på. Jeg kan ik regne med vægten eftersom jeg har tabt muskelmasse på benet.
Fuck hvor er det vildt så hurtigt man taber det!!!! Allerede efter 1 uge sad min gips løsere. Det kommer til at blive en kæmpe opgave at komme i form igen og få trænet benet op. Det ser jeg nu frem til. Det skal nok blive godt!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar