Pt er hun hundesyg. Hun har ligget på hospitalet i 2 uger pga en blodprop i hjernen. Hun har tabt sig sindsygt, fået en kold lungebetændelse og har pt svært ved at tygge og synke maden.
Det er så sindsyg hårdt at se dem man holder af ligge der og være så syge.
Det er ikke første gang jeg har set ældre ligge syge i en hospitals seng, men alligevel gør det mig hamrende trist. Får mig til at blive gal på mig selv, over jeg i mange år bare har været forvent med at min mormor var der, og ikke fået besøgt hende helt så ofte som jeg ellers gerne ville.
Nu er tiden måske ved at være slut. Det ser ikke for godt ud, men man kan jo håbe på det bedste hvilket man jo automatisk gør. Damen er 89 år gammel, så det er ikke fordi hun ikke har nået at opleve noget, men man vil aldrig helt have at ens familie medlemmer forlader denne jord.
Jeg synes det hamrende synd for min mor. Ens mor er bare nok det mennesker man står tættest knyttet til. (det er det for mig og gætter på mange andre har det på samme måde - dog ved jeg det jo ikke så det er en antagelse. Beklager hvis det ikke er sådan for dig)
Det får mig bare til at tænke på, at man altså skal huske at bruge tid på de menneske man holder af. De er her måske ikke i næste uge, eller i morgen for den sags skyld.
Vis dem at du holder af dem. Det kan være så enkelt som et telefon opkald eller et lyn visit. Ofte er f.eks bedsteforældre glade bare du lige stikker hovedet ind for en kop kaffe og dine venner happy for et telefon opkald. Det behøver ikke tage så lang tid, men lov mig at bruge lidt tid på dem du holder af!
Min momse & mig. Hun betyder utrolig meget for mig og tanken om at hun snart ikke er her længere gør ondt helt ind i sjælen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar