Er du gal jeg synes tiden formår at spurte derud af ...Den ene uge tager den anden. Det er som om det bliver mandag igen og igen... alt for hurtigt.
Ikke dermed sagt, at jeg kun synes om weekenderne. På ingen måde. Jeg synes alle dage har hver sin charme over sig, og i disse hjemsendelses dage synes jeg endda, at alle hverdage, som de var før i tiden, har en helt anden betydning end weekend dage.
Jeg synes dagene kan have tendens til at flyde en smule sammen, når man ikke tager ind på kontoret, som man gjorde før i tiden.
Omvendt så er jeg rigtig dårlig til at få lukket ned om eftermiddagen. Det er som om man liiiiiige kan nå det og det, hvor at når jeg tager ind på min arbejdsplads, så lukker jeg ned til tiden (9 ud af 10 gange for jeg er jo ikke 100% fejlfri.. hehe), og lader arbejdet vente til dagen efter.
Generelt skal man lukke ned når arbejds dagen er omme, og ikke sidde og arbejde ekstra. Jeg havde en kollega som gik bort for nogle år siden. Hendes alt for tidlige død fik mig til at indse, at det blot er et arbejde, og ingen kommer og takker mig hvis jeg går hen og bliver syg af for meget arbejde.
Jeg er heldigvis til hverdag ikke stresset. Jeg kan blive det i perioder, og nogle værre end andre, men det tænker jeg vi alle kender til. Det vigtigst er, at kunne indse at man er stresset. Få det ændret, om det så er arbejdet, hjemmet, fritidsaktiviteterne eller andre ting som stresser en, så ligegyldigt hvad, så skal man sætte sig en kort deadline for hvad man kan acceptere er ok at være stresset i.
Når denne deadline er nået, og måske allerede inden (for når du når deadlinen er det ikke altid at du kan se dig selv ud af din stress), så skal du finde ud af hvad der skal gøres for at ændre tilstanden.
Jeg synes dog bare, at det er lidt skræmmende, at vi er snart i slutningen af maj måned. Det er jo crazy at tænke på. Måske har du det på samme måde, men det er lidt som om man intet når i disse tider. Måske fordi der ikke er så meget som man kan nå... Altså jo nu her er de jo begyndt at åbne op igen, men vi er jo ikke på "normal niveau" endnu.
Det føles bare lidt som om ugerne flyder sammen og dagene suser forbi.
Der er en del ting jeg glæder mig til når, vi har åbnet lidt mere op igen. Jeg glæder mig til at kunne komme på naturlegepladserne med ungerne. Vi har specielt en i Tisvilde som vi vil på, med efterfølgende aftensmad i byen.
Nu når jeg tænker over det, så er det svært at definere lige præcis hvad det er jeg vil, men det er nok bare følelsen af, at det er så begrænset lige pt som gør, at jeg tænker "ih der er en hel masse som vi skal.... "
Ikke dermed sagt, at jeg kun synes om weekenderne. På ingen måde. Jeg synes alle dage har hver sin charme over sig, og i disse hjemsendelses dage synes jeg endda, at alle hverdage, som de var før i tiden, har en helt anden betydning end weekend dage.
Jeg synes dagene kan have tendens til at flyde en smule sammen, når man ikke tager ind på kontoret, som man gjorde før i tiden.
Omvendt så er jeg rigtig dårlig til at få lukket ned om eftermiddagen. Det er som om man liiiiiige kan nå det og det, hvor at når jeg tager ind på min arbejdsplads, så lukker jeg ned til tiden (9 ud af 10 gange for jeg er jo ikke 100% fejlfri.. hehe), og lader arbejdet vente til dagen efter.
Generelt skal man lukke ned når arbejds dagen er omme, og ikke sidde og arbejde ekstra. Jeg havde en kollega som gik bort for nogle år siden. Hendes alt for tidlige død fik mig til at indse, at det blot er et arbejde, og ingen kommer og takker mig hvis jeg går hen og bliver syg af for meget arbejde.
Jeg er heldigvis til hverdag ikke stresset. Jeg kan blive det i perioder, og nogle værre end andre, men det tænker jeg vi alle kender til. Det vigtigst er, at kunne indse at man er stresset. Få det ændret, om det så er arbejdet, hjemmet, fritidsaktiviteterne eller andre ting som stresser en, så ligegyldigt hvad, så skal man sætte sig en kort deadline for hvad man kan acceptere er ok at være stresset i.
Når denne deadline er nået, og måske allerede inden (for når du når deadlinen er det ikke altid at du kan se dig selv ud af din stress), så skal du finde ud af hvad der skal gøres for at ændre tilstanden.
Jeg synes dog bare, at det er lidt skræmmende, at vi er snart i slutningen af maj måned. Det er jo crazy at tænke på. Måske har du det på samme måde, men det er lidt som om man intet når i disse tider. Måske fordi der ikke er så meget som man kan nå... Altså jo nu her er de jo begyndt at åbne op igen, men vi er jo ikke på "normal niveau" endnu.
Det føles bare lidt som om ugerne flyder sammen og dagene suser forbi.
Der er en del ting jeg glæder mig til når, vi har åbnet lidt mere op igen. Jeg glæder mig til at kunne komme på naturlegepladserne med ungerne. Vi har specielt en i Tisvilde som vi vil på, med efterfølgende aftensmad i byen.
Nu når jeg tænker over det, så er det svært at definere lige præcis hvad det er jeg vil, men det er nok bare følelsen af, at det er så begrænset lige pt som gør, at jeg tænker "ih der er en hel masse som vi skal.... "
Ingen kommentarer:
Send en kommentar