Er jeg snerpet?

Er det blot mig som er snerpet, gammeldags, hysterisk eller hvad du vil sætte på af ord, når jeg synes at det er frustrerende at se på hvor svinske folk er.

Hvor latterligt dårlige de er til at rydde op efter sig selv. Jeg så en video på facebook, lagt op af en der havde filmet omkring kalvebod brygge. Der er skrald overalt!
Ikke bare lige en enkelt lille cigaret pakke - nææææ nej skrald som i jeg-ved-ikke-hvor meget skrald.

Jeg fristes til at tænke, at det hænger lidt sammen med opdragelse. Jeg er da ihvertfal opdraget til at rydde op efter mig selv, og at naturen skal vi passe på. Det samme gælder vores gader og stræder. Hvis vi bare smider affald overalt, hvordan ser vores hjem så ud? Er de også fyldt med skrald som bare ligger henkastet?
Afventede at nogle kommer og rydder det op?

Jeg forstår ikke den mentalitet.

Det er stigende problem mht vores verdens have og dermed alt liv i havene, samt fugleliv og mange strande ligner snart en begyndede losseplads.

Er det fordi vi som forbruger konstant blot konsumere mere og mere, eller er det en blanding af dårlig moral, opdragelse og over konsumering?

Personligt synes jeg ihvertfal, at det er super dårlig stil bare at efterlade skrald efter sig selv - lige gyldigt hvor det end er i det offentlige rum, men rent faktisk også på min arbejdsplads.

Der oplever jeg også en del mennesker, som vist blot forventer at rengøringen, som er booket ind, kommer og tager alt. Det gør de så ikke, for de bliver ikke betalt for alverdens opgaver, men det ser ikke ud til at få dem til at stoppe.

Der har altid været en masse som har svinet omkring sig i det offentlige rum, men det virker som om det er en stigende tendens - måske har jeg bare ik bemærket det som yngre og efter der er kommet flere år på hylsteret og unger i hjemmet, så kan det være derfor jeg nu bemærker det mere.

Jeg synes bare det er kedeligt - kedeligt og trist at det er en tendens som er igang og som ikke er til gavn for nogen, og da slet ikke vores natur.
Sgu trist - det er med til at hjælpe på at vi driver rovdrift på vores natur fordi vi ikke behandler det ordentligt.

Jeg opdrager mine børn til, at de ikke bare må smide skrald omkring sig, at de skal rydde op efter sig og man generelt bare efterlader et sted i samme stand som man selv ønsker det - nemlig rent og indbydende.

Billedet er fra pixabay, ingen krænkelse af ophavsretten er tilsigtet.

Status på barnet

For noget tid siden skrev jeg lidt om, at det er hårdt når ens barn ikke trives 100% i skolen og at vi overvejede at skifte skole.

Efter endnu flere samtaler med skolen og derefter diverse undersøgelser, samt indstillinger til ny skole har vi så endelig skiftet skole.

Det sket i maj måned, så det er alt sammen stadig meget nyt.

Jeg tror på, at det nok skal blive godt, meeeeen der er godt nok mange små såkaldte bump i vejen her allerede fra start og som godt kan give en bekymringer som mor.

Mest fordi man jo vil sit barn det allerbedste, men hvor man som forældre kan komme i den situation at man står og rent faktisk tænker "er dette det bedste for mit barn, eller dette? Eller er det noget helt tredje?".
Eller skal man smide håndklædet i ringen?

Jeg føler ikke vi er der endnu, at jeg kan tage 100% stilling til hvad der skal ske eller evt ændres på, for det hele er stadig så nyt, og lige så vel som vi voksne har brug for tid til at vende sig til tingene evt på et nyt arbejde, ja lige så meget har vores kære små poder, brug for tid til også at vende sig til deres nye ting.

Så pt er vi lidt i en form for "vente position".. vi går jo heldigvis en sommerferie i møde her om lidt og jeg er forhåbningsfuld for at det nok skal blive rigtig godt. Du ved helt ind i marven godt.

Vi får se...

Lidt løse tanker på en tirsdag..

Jeg har lidt givet op på alt det der træning. Orker det simpelthen ik for tiden. 

Jeg gider ik... nok mere rammende en udtalelse. For min undskyldning ville gå på, at jeg ikke har tid til at træne, men enhver ved også godt, at hvis du virkelig vil det, så finder du tid til det. Samme med at du lige kan finde 7 min til den der app træning hvor du kommer hele kroppen igennem på 7 min. Har du mere tid, så snupper du den da bare 1-2 gange mere. 

Selv jeg har vist 7 min i løbet af min dag jeg kunne træne... hvis jeg gad altså. 

Det er så her jeg jo må groft erkende - at det gider jeg ikke. 

Fjollede mig, kan så godt finde på at brokke mig over at min krop ik er helt som jeg ønsker. 

Hm.... stupide mig. 

Nå men man kan jo altid være led ved sig selv ikke sandt? 

De sidste par uger har jeg dog ikke været det. I stedet har jeg danset foran spejlet og tænkt, at min skønne krop gør, at jeg stadig lever, ånder og vågner op hver dag. 

Min skønne dejlige bløde krop har formået at forme 2 endnu mere skønne og dejlige børn. 

Det er sgu da ik så dårligt. 

Ja jeg har rygdelle og jeg er ik fan af det, men Hey sådan ser jeg ud lige nu. Så lige nu hvor jeg ikke gider træne, så tænker jeg at rygdellen får lov at blive og være en del af mig. 

I mange år har jeg nok inderst inde tænkt, at hvis jeg var tynd, så var jeg smuk og folk ville synes godt om mig. Folk ville måske endda elske mig. 

Sikke noget åndssvagt noget. Idag lærer jeg mine børn, at de er skønne som de er og når min store dreng spørger mig om hvorfor jeg "går til gymnastik" eller træner siger han endda nogle gange, så er svaret IKKE at det er fordi jeg er for tyk og skal tabe mig!! 

Nej det er mere som dette "det gør jeg fordi jeg godt kan lide det. Jeg kan godt lide at blive stærkere f.eks. Det er ligesom når du spiller fodbold. Det gør du også fordi du synes det er sjovt."

For selv da jeg var tyndere end nu, følte jeg mig ik mere elsket. Jeg følte mig ikke mere værd. 

Det er når vi er små, at vi skal føle os elsket og noget værd. Det er her vi lærer om den følelse og hvordan den føles og hvor rart det er. 

Det er i vores hovedet det starter og hvis du ikke selv tror på det, så kan andre fortælle dig det nok så meget. Du vil alligevel ik selv tro det inderst inde. 

Derfor danser jeg foran spejlet. I stort set bar røv... for tøjet kan gøre meget ved dit udseende, men det er det indenunder du skal elske. 

Det som du ser... den du er... 

Jeg tog mig selv i at kigge på en flot kvinde, som var perfekt i makeuppen og tøjet så skide godt ud. 

Tænkte "åh.... hvorfor kan jeg ik se sådan ud?" Og maste så den tanke fuldstændig flad. Den gavner mig ikke... på nogen måde. 

Jeg ser godt ud! Som den jeg er. Jeg går stort set aldrig med mere end blot mascara. 

Jeg klæder mig som jeg har lyst til og i det tøj jeg selv føler sidder godt på mig og som jeg kan lide. 

Så accepter det og vær den du er. Ikke gå og drømme om andre. Du er ikke dem. 

Jeg aner f.eks ikke om hun bruger tonsvis af penge på makeup. Eller tøj... eller fitness og aldrig er hjemme. Eller om hun aldrig går til fitness og blot spiser som en fugl ... eller om hun elsker mad så meget som mig. 

I bund og grund aner jeg ingenting om hende og jeg er faktisk også ligeglad.