Din lille tyv.. du stjal solen - hit med den og dens sommervarme!

Hvem var det som havde indgivet ønsket om, at sommeren 2016 ikke skulle være særlig lang, ikke indeholde super mange solskinsdage eller vare særlig længe??

Ja jeg spørger bare!!! For jeg føler mig i den grad snydt. Mega snydt.

I maj måned, der nåede jeg ikke at holde fri eller ferie og jeg nåede på stranden én sølle søndag eftermiddag hvor jeg ikke engang kom længere ud i vandet end knæ højde. I min sommerferie var jeg på stranden - hold nu fast - hele 2 gange! Oh yeah - det må da vist siges at være det mest sølle badeår nogensinde for mig. Altså sølle i den forstand, at jeg ikke kom mere på stranden eller i vandet. I andre kom garanteret afsted, nød det og var top tilfredse med sommeren.
Mig derimod - jeg brugte alt for mange timer på min arbejdsplads. Var det det værd ? Nej.. suk, men man kan jo som alle ved ikke lige skrue tiden tilbage, og jeg følte ikke at jeg kunne gå tidligere fra arbejde, da jeg har haft en hel del at se til. Hvilket gælder i alle henseender.

Jeg har været pænt passiv her på bloggen. Jeg er bare ikke lige så mega kreativ, sprulende med energi eller for den sags skyld særlig vågen kl 22 om aftenen når der endelig er tid til at jeg kan blogge. Jeg burde nok gøre det. Altså blogge... kl 22 eller senere.
Jeg burde nok træne lidt mere.. altså også kl 22.. men burde er bare ikke det jeg får gjort mest af. Jeg var i en kort periode rigtig god til at træne mit Jillian Michaels kl 22 når alle unger var puttet & madpakkerne smurt, men jeg satte det lidt på standby da jeg også samtidig fik lagt et program af en træner fra FW.

Det holdt jeg skam ved lige mht styrke træning og derudover var jeg fast til spinning 1 gang om ugen. Så kom sommeren hvor jeg sagde ja til at hjælpe min veninde med at passe og ride hendes hest mens hun var syg og havde ferie efterfølgende. Det blev til 5 ugers ridning fast 3 gange om ugen. Igen - jeg BURDE nok have trænet yderligere og dermed holdt fast i min styrketræning, men jeg magtede det simpelthen ikke. Jeg var (og er stadig) rigtig ofte træt og duer ikke til at træne 5 gange i ugen.
Jo hvis det er for en kort periode og det er en trænings omgang på 30 min så ja.. men jeg føler ikke jeg kan plukke 1 time ud af min i forvejen fyldte hverdag og putte træning ind 5 gange i ugen.

Så knækker filmen. Jeg kan sagtens være misundelig på dem som får det gjort 5 gange. Eller dem som har en mere trænet, slank krop end min, men om det er fordi jeg ikke brændende nok ønsker det eller hvad det er (eller manglende rygrad? Who knows), så ender jeg med at stoppe med det.

Det kan vel til sidestilles med dem som prøver alverdens kure for at indse at det ikke er dem og de så stopper igen.
Jeg har længe jo gerne ville tabe mig og bliver mere strammet op på kroppen. Jeg har meget længe gerne ville det, og tja.. vægten er ikke gået ned ad. Den er i den grad steget.
Det går mig på - uden tvivl. Det gør mig ked ad det nogle gange. Siden oktober sidste år har jeg taget 5 kg på. Det lyder måske ikke af meget, men 5 kg på knap 1 år. Det synes jeg er for meget. Det er for meget i forhold til hvordan jeg selv ser mig selv. For meget i forhold til de ideer jeg har om mig selv.
Det kan være de ikke er realistiske og det kan være at jeg aldrig får bugt med de 5 kg, men jeg har pt endnu ikke opgivet kampen. I realiteten er det ikke længere kun 5 kg som jeg ville ønske var væk. I realiteten ville jeg gerne under 60 kg - 58 kg gad jeg godt.

Mit store "problem" (for direkte problem er det vel ik.. men det kalder vi det her, så bær over med mig) er, at jeg taber mig i løbet af ugen for så at have taget det hele på igen efter weekenden. Klassisk tilfælde ikke sandt??
Nu er det jo ikke lige 3 kg jeg når at smide i løbet af en uge, men mere i omegnen af knap 1 kg og ja vægten kan man ikke regne med. Man skal i stedet måle sig i cm da vores kroppe også er påvirket af vores menstruelle cyklys osv.
Nu er det bare sådan, at jeg HAR målt mig. Der sker INTET på cm.

Lidt skørt - inden jeg blev gravid (dvs lidt over 3 år siden nu.. shit som tiden går) der havde jeg disse mål i cm

Bryst : 90 cm
Talje : 75 cm
Hofte : 84 cm

& en vægt på 60 kg

Idag hedder vægten lige under 65 kg og cm siger

Bryst : 93 cm
Talje : 77 cm
Hofte : 86 cm

Nå ja så er min røv vokset med hele 5 cm fra da jeg var skadet (og min ene balle blev ret så flad af ikke at bruge benet i 4 måneder).
Så forstår jeg bedre hvorfor nogle bukser strammer pænt meget.

Jeg synes min talje ser meget pænere ud på de gamle billeder og vi snakker altså kun 2 sølle cm. Det er jo skørt ik?
Det giver mening at nogle toppe sidder lidt stramt når man tænker på at jeg er 3 cm større over barmen end tidligere. 3 cm er jo meget når det er en top i ustrækbart materiale.. ha ha ha.

Det jeg siger er bare, at det er vildt som ens tanker kan fucker så meget op med os. Eller ens eget billede af os selv. Jeg har klart en forestilling om hvordan jeg godt gad se ud. Flad mave, pæne bryster, god røv. Det er jo ikke meget anderledes for en stor del af den kvindelige befolkning og jeg har da heldigvis 2 af de ting...
Jep - pæn ok fyldig barm og en god røv..,... hvis jeg selv skal sige det!

Et andet meget godt ex på at det hele basker rundt oppe i vores egne små fuglereder af en knold. Det nye center som jeg omtalte i et tidligere indlæg er åbnet. Det virker til allerede at være godt besøgt og jeg spottede op til flere unge mennesker (pænt "slim line" størrelser) og mænd som var pænt lækre (ja er lykkelig gift, men det betyder da ik at jeg ik stadig kan synes at andre mænd kan være lækre af udseende. Jeg er sikker på at min kære husbond også støder på fremmede mennesker i ex netto hvor han kan tænke - hun er en pæn kvinde.. og lader det være ved det.. nå men tilbage til det andet) og jeg tænkte straks :

"arrgghhh..... shit. Så kan jeg da ikke træne der. Jeg er da slet ikke lige så tynd som dem. Jeg bliver da til grin" osv eller hvad det nu var for en latterlig tanke jeg havde. Pointen var bare at jeg lige fik talt så super negativt til mig selv. 
Et par dage efter skældte jeg lidt ud på mig selv, for selvfølgelig kan jeg tage derned og træne. Jeg er måske ikke den tyndeste men er det ikke ligesom det som er et af formålene med at træne? Alt efter hvilke præcise mål man har. Det er jo ik et adgangskrav for at træne - at man er slim line figur. Eller man er super hot babe.

Jeg får bare engang i mellem en hjerneblødning (metaforisk ment), som så aftager efter et par dage når jeg er lidt mere realistisk. 

Gør mig tanker om at skifte center

Nu er det jo ikke fordi det kræver de helt store dybe tanker at skifte center, men ikke desto mindre overvejer jeg om jeg skal skifte fra Fitness World til Fitness DK.

Hvorfor ?

Mest fordi de åbner et sprit nyt center lige oppe i byen. Jeg er også lidt lun på deres 100 dage koncept. Jeg gad godt at prøve at se hvor langt jeg kunne komme på 100 dage, med lidt hjælp fra dem.

Nå men tænk engang, hvis jeg får et lækkert center kun knap 1 km fra mig. Fuck det ville være nice. Pt så skal jeg minimum 5 km fra mig og der har de kun begrænset med hold (altså de hold jeg vælger) og ellers skal jeg 15 km hjemmefra. Ikke mega langt, men det kræver lidt mere planlægning. Hvilket jo også ofte er med til at jeg træner hjemme. Det passer ofte skidt ind i familie programmet at booke mig ind på de hold som findes. Lidt øv, men jeg vælger jo at se min familie og så må man være kreativ på andre måder.

Centret skulle åbne her i august måned og jeg må indrømme, at jeg er pænt spændt på at de åbner. Som sagt så kunne det næsten ikke ligger tættere på min bopæl end det gør, men jeg har også indtryk af at de kommer til at have nogle nye spændende hold der.
Synes jeg et sted læste at Fitness DK kører Les Mills træninger. Dem har jeg kun lige snuset til, men de virkede gode og varieret.

Sikke da et kedeligt sommer vejr det så ellers lige skiftede til. Det eneste gode ved det er, at man ik behøver vande blomsterne/haven og at man kan træne indendørs uden at føle, at man går glip af et par solskins timer.

Nu er det desværre ikke meget jeg har været i trænings centret de sidste 2 uger. Der har været alt for meget at lave på jobbet pga min kollega havde 2 ugers ferie og jeg havde ingen back up til egne opgaver = jeg skulle udføre 2 mands arbejde på en "normal" arbejdsuge. Det kunne selvsagt ikke helt lade sig gøre hvor meget jeg end knoklede igennem, så der var da aftener hvor jeg måtte åbne pc igen derhjemme inden man krøb i kassen.
Jeg er glad for at det er overstået for jeg ender som regel med at være stresset efter sådanne 2 uger. Mest fordi jeg har et vist forventnings pres til mig selvom at jeg SKAL nå alle mine egne opgaver, samt hendes på "den halve tid" kan man vist kalde det. Det er jo urealistisk at tro at man kan det.
Ikke desto mindre er det hvad jeg forventer af mig selv, så når jeg ikke kan så bliver jeg frustreret og sur på mig selv.
Men hey... klap hesten søster - du er ikke unormal.. du er menneske som kan arbejde et vist antal timer i døgnet. Resten skal altså gå til familien, søvn, mad osv.
Nå ja - der var jo også lige et bryllup som skulle planlægges og afholdes i samme periode. No wonder jeg har været træt her efterfølgende. Man kan kørt på minus søvn, ingen tid til træning, for meget arbejde og for mange planer i fritiden.
Jeg ville nu ik have holdt mit bryllup på en anden dag - den var helt perfekt!!!

Nu er hun tilbage igen, hvilket betyder en smule mere overskud. Jeg er bagud med mine egne opgaver så ugen her går med at komme mere up to date. Heldigvis betyder det at der er mere tid til træning igen. Jeg har sagt ja til at hjælpe min veninde med at passe / ride hendes hest mens hun er på ferie. Dvs at de næste 3-4 uger skal jeg ride 3 gange om ugen. Dejligt!
Det har dog indtil videre betydet at jeg ikke har kunne finde den ekstra tid til styrketræning. Ikke at jeg ikke vil, men mere fordi vores familie liv ikke helt kan passe sammen hvis jeg skal have flere end 3 dage til træning.
Jeg ved ikke helt om jeg misunder de familier som finder mere tid end 3 dage. På den ene måde ja - men så på den anden side nej. Jeg er overbevist om at det går udover tiden sammen med børnene og personligt synes jeg det er rigeligt med 3 dage væk fra dem. Storebror er jo selv meget ude og lege så ham ser jeg ikke helt så meget (jeg synes kun det er dejligt for ham at han har venner at lege & hygge sig med), men lillebror render jo ikke rundt på samme måde med "alle vennerne".

Jeg er bare glad for at der pt er tid til 3 dage om ugen.

Det der med at blive ældre..

Hmm.. nogle gange tænker jeg ikke over min alder, for jeg føler mig ikke lige så gammel som passet fortæller. Er det en klassiker eller mon blot mig? Er det noget med at man føler sig yngre jo ældre man bliver eller ?

Jeg husker ihvertfal tydeligt, at jeg som yngre gerne hurtigt ville være ældre end jeg var. Specielt i de episoder hvor det gjalt om at kunne komme ind på diverse diskoteker. Nu skænker jeg naturligvis ikke det en tanke (eftersom jeg vitterligt ikke længere kan gå som en på 18 år hahahah), men jeg har da oplevet at stå på et diskotek og føle mig gammel. Det er en meget mærkelig oplevelse.
Den er jo uundgåelig, men ikke desto mindre stadig underligt når man står der og føler sig tudse gammel.

Der er nogle år endnu, men jeg frygter lidt at jeg får en krise når jeg rammer 40! Jeg havde ikke krise da jeg blev 30, men der havde jeg også allerede første barn og havde prøvet at blive gift og skilt igen. Så det var ikke skræmmende at fylde 30 år - faktisk var jeg single og tænkte "fedt - 30 år og single og der er bare så meget foran mig jeg endnu ik har oplevet".

Jeg tænker stadig at der er masser endnu at opleve. Det er slet ikke det. Jeg siger på ingen måde at liver slutter når man rammer 40 år. Det er bare skægt så forskelligt man kan "frygte" en bestemt alder.
Når de 40 år rammes så håber jeg at jeg er lige så glad for livet som jeg er nu, måske endda mere. Jeg håber jeg er i god form og nyder livet, min familie og et job som jeg finder inspirerende og motiverende.
Jeg er pænt sikker på, at jeg ikke er samme sted som jeg er nu mht job & karriere. Det kan jeg mærke indeni. Det er som om der er noget "undervejs".. mest udviklingsmæssigt, men det tiltrækker mig og det er lidt som et frø jeg har plantet og hvor jeg så i disse dage går og vander det lidt. Håber på det vokser, men venter samtidig også spændt på at følelsen og tankerne rodfæster sig.

Desværre kan jeg ikke sige så meget mere specifikt lige pt, men jeg kan fortælle at jeg skal igang med at tage et par samtale med en coach, men først skal jeg have et par sessioner i healing. Der er en del indeni som ikke er som det skal være. En masse tanker omkring mig selv, hvad jeg kan/ikke kan, hvordan jeg opfatter mig selv mht krop og allervigtigst troen på mig selv.

Source:Pinterest.com

Når det er sagt, så aner jeg ikke hvad fremtiden bringer, jeg ved bare at den bliver anderledes end hverdagen som den er idag. Det tiltrækker mig og gør mig spændt. Spændt på hvad der skal ske..

Måske er det slet ikke så slemt at blive ældre...