fredag den 13. januar 2017

Træt med træt på - men maden on point!

Pyhhh... det har været en travl uge. Jeg har stået for at arrangere vores afdelings julefrokost dvs med diverse indkøb, bestilling af mad, invitation, finde lokation, pynte op & arrangere diverse aktiviteter.

Ja altså udover den normale arbejdsdag, hverdags rutinen, morgen træningerne og rideturene, men det er heldigvis ikke noget jeg kun har haft en uge til.
Det skal nok blive godt og da jeg jo godt kan lide både at handle ind/shoppe og arrangere festlige sammenkomster, så gør det mig nu ikke noget.

Jeg håber bare folk kommer til at få en god aften og hygger sig. Jeg har ihvertfald forsøgt at gøre mit til at det bliver en hyggelig aften.

I morges snoosede jeg lige lidt ekstra (jeg plejer aldrig at snoose, men på 3 dagen med kun 6 timers søvn så er kroppen lidt træt) og jeg var så hamrende sent hjemme igår, at jeg ikke orkede at forberede maden til idag. Derfor var jeg lidt presset på tid i morges da jeg skulle forberede maden, men synes nu selv det lykkes meget godt.

Morgenmaden blev græsk yogurth rørt op med lidt protein pulver og lidt minimælk (for ellers bliver det så røv tørt), en håndfuld mandler og en håndfuld friske blåbær.

Snacken er gulerødder med hummus.

Frokosten er frisk spinat, forårsløg, cherry tomat, avokado, quinoa, lidt røget laks& en håndfuld friske blåbær. Dressingen er salt/peber, lidt olie og lidt æblecider eddike. Bum.. Quionaen havde jeg lavet på forhånd men resten tog mig ik mere en højst 10 min lige at bikse sammen.

Jeg er glad for jeg gjorde det for aftensmaden byder på ren julemad - den gode gamle klassiske julemad med sild, laks, leverpostej, æg, ribbensteg, frikadeller, fiskefilet og ris a la mande, lidt tartelleter med kylling og en del flere ting. Ikke det mest sunde, men en dag i kalenderen går vist :) Desuden så har de andre måltider ikke været mega usunde, så jeg klare mig nok.






 

onsdag den 11. januar 2017

Goddag 2017 !!!

Bum.... Bang.... chokolademand. Så blev det 2017.

Januar - måneden for alle nytårsforsætterne og måneden hvor trænings centrene bugner, bladene skriver side og side ned omkring diverse slankekure og hvor der er max fokus på vægttab.

Eftersom jeg heller ikke er særlig speciel, så kommer starten af året også til at omhandle "slankekur" for mig. Dvs at jeg kommer til at putte 1-2 gange træning ind i ugens løb udover mine rideture. Samt at jeg spiser en smule anderledes end før. Jeg har valgt for en periode at droppe maden i kantinen. Ikke fordi den smager dårligt (nok nærmere modsat), men fordi jeg simpelthen ikke kan lade være med at øse for meget mad op på min tallerken.
Det konsolidere ligesom lidt med et ønsket vægttab, det der med at have for meget mad på tallerkenen.

Så for en periode er det madpakke med hjemmefra. Det spiller pt, men det er jo også kun anden uge vi er igang med. Til gengæld har det indtil videre haft positivt udslag på vægten. Den siger 1,2 kg mindre end før. woop woop... ikke så ringe endda.
Dog bliver denne weekend lidt en udfordring for fredag er forsinket julefrokost med arbejdet hvor maden er den total klassiske julefrokost mad. Dvs frikadeller, lun leverpostej, laks, sild, ris a lamande osv. Inkl alkohol.
Lørdag er vi inviteret over til gode venner som altid laver god mad og sørger for rigeligt af de røde dråber. Jeg overvejer at være den som kører bilen hjem = ingen alkohol til mig. Nu må vi se. Selvom jeg nøjes med et par glas bliver det jo så en taxa som skal transportere os hjem og så tænker jeg lidt om det ik bare er nemmere med ingen alkohol, ingen udgifter til taxa og ingen hovedpine dagen efter. (Det med hovedpinen er nu meget sjældent, men you know what I mean.)

Jeg har pt kørt mit gamle trænings program og er dejlig overrasket over at jeg stort set kan starte hvor jeg slap sidst mht antal kg i vægte. Jeg havde ømme lårbasser den første uge, men ikke her i 2 uge. Jeg har heller ikke haft ømme arme eller skuldre, så tænker at vægten skal øges lidt i næste uge.
Det er nu heller ik fordi jeg har haft aaaaaalt for tunge vægte. Jeg har kørt med 7 kg til skulder/arme i håndvægte dvs som frivægte øvelser. 20 kg som dødløft og øgede den allerede i sidste uge til 22 kg uden problemer så tænker 22 kg denne uge med og så evt 24 kg i næste uge.

Det har været inkl 8 kg vægt ved mine bulgarian squats som jeg regner med at øge til 10 kg i næste uge.

Til gengæld er min motivation helt i top. Jeg har endnu ikke haft svært ved at komme ud af sengen til de tidlige morgen træninger og jeg har heller ik fortrudt at have madpakkerne med. Måske går jeg død i madpakkerne om 2-3 uger, men så håber jeg at have fået skrællet mere af vægten.
Jeg havde en lang periode - stort set hele december måned hvor jeg slet ik var motiveret til at spise sundt, grønt eller lave maden selv, så der var en hel del gange vi fik "take-away" mad og det satte sig.

Nu er motivationen som sagt her igen så det er bare med at udnytte det. Måske får jeg endda mulighed for at booke endnu en omgang personlig træning med en evt fedtmåling her i løbet af februar måned. Indtil da kører jeg lige det program jeg fik lagt sidst. Jeg synes det virker som om jeg kommer hele kroppen igennem.



tirsdag den 20. december 2016

Kalender gaver til de små

Som barn fik jeg pakke kalender indtil jeg vist var en 12 år eller deromkring. Jeg husker det som en af de dejlige ting ved december måned. Jeg kan dog også huske, at jeg (i takst med at jeg blev større) senere hen blev skuffet over de ting som jeg fik pakket ud.
Hvilket jo meget belejligt førte til, at min mor ligesom ikke synes hun gad bruge tid, penge og kræfter på det længere. Det bebrejder jeg hende dog ikke for.

Nu har jeg jo selv 2 skønne drenge, hvor af den store har fået pakke kalender en del år efterhånden. Desværre i takt med han blev ældre blev han ligeledes skuffet over hvad for et syn som mødte ham når pakken var åbnet.
For et par år siden troede han, at hver pakke ville være en Ipad eller andet stort - det er min pengepung ikke gearet til. Det kommer den nok heller aldrig til, men ikke desto mindre spurgte jeg ham i år om han hellere ville have adventsgaver for på den måde at få lidt større gaver pr gang.
Nu er han ikke ældre end at han gerne ville beholde pakke kalenderen for dermed at få flest gaver kontra at få 4.. hehe

Normalt køber jeg dem selv - alle de små gaver og stort set hver gang har jeg stået i enten Tiger butikken, BR eller andre forretninger og tænk "ihh altså - det som ik kun er småt plastik skrammel det koster simpelthen for meget pr stykke".

Så i år tænkte jeg hvorfor ikke købe sådan en af de her "færdige pakke kalender" som findes på nettet til et fast beløb? Jeg synes først at det var mange penge, men jeg må jo erkende at jeg alligevel ender op med at bruge samme kroner og ører ved selv at købe det.

Derfor bestilte jeg en kasse, hvorefter jeg så selv måtte stå og pakke alle de små gaver ind. Jeg havde troet de lå i små poser eller sådan noget, men åbenbart ik den variant jeg havde valgt.

Anyway - nogle af dem har han kigget sådan lidt "øhhh hvad skal jeg med den" på, men største delen af gaverne har (indtil videre) været en succes.
Perfekt !!!

Spørger du dog mig om jeg synes at gaverne er noget værd, så er svaret nej ik rigtig og jeg kommer også til at "forlægge" nogle af tingene på den anden side af jul, men nu har vi trods alt prøvet sådan en "færdig pakke kalender".

Hvad vil jeg så næste år? Det ved jeg ikke endnu. Måske næste år vælger han advents varianten og lillebror vil næste år være lige så happy for at få en pakke rosiner som et lille brio tog eller andet småt.
Så næste år må jeg se ad :)

Source: Pinterest.com
Eftersom vi nu er nået godt igennem måneden vil et billede af vores egen kalender derhjemme være pænt tomt og jeg nåede ik at få taget et af den fulde kalender, så derfor et lille låne billede.