Status på barnet

For noget tid siden skrev jeg lidt om, at det er hårdt når ens barn ikke trives 100% i skolen og at vi overvejede at skifte skole.

Efter endnu flere samtaler med skolen og derefter diverse undersøgelser, samt indstillinger til ny skole har vi så endelig skiftet skole.

Det sket i maj måned, så det er alt sammen stadig meget nyt.

Jeg tror på, at det nok skal blive godt, meeeeen der er godt nok mange små såkaldte bump i vejen her allerede fra start og som godt kan give en bekymringer som mor.

Mest fordi man jo vil sit barn det allerbedste, men hvor man som forældre kan komme i den situation at man står og rent faktisk tænker "er dette det bedste for mit barn, eller dette? Eller er det noget helt tredje?".
Eller skal man smide håndklædet i ringen?

Jeg føler ikke vi er der endnu, at jeg kan tage 100% stilling til hvad der skal ske eller evt ændres på, for det hele er stadig så nyt, og lige så vel som vi voksne har brug for tid til at vende sig til tingene evt på et nyt arbejde, ja lige så meget har vores kære små poder, brug for tid til også at vende sig til deres nye ting.

Så pt er vi lidt i en form for "vente position".. vi går jo heldigvis en sommerferie i møde her om lidt og jeg er forhåbningsfuld for at det nok skal blive rigtig godt. Du ved helt ind i marven godt.

Vi får se...

Lidt løse tanker på en tirsdag..

Jeg har lidt givet op på alt det der træning. Orker det simpelthen ik for tiden. 

Jeg gider ik... nok mere rammende en udtalelse. For min undskyldning ville gå på, at jeg ikke har tid til at træne, men enhver ved også godt, at hvis du virkelig vil det, så finder du tid til det. Samme med at du lige kan finde 7 min til den der app træning hvor du kommer hele kroppen igennem på 7 min. Har du mere tid, så snupper du den da bare 1-2 gange mere. 

Selv jeg har vist 7 min i løbet af min dag jeg kunne træne... hvis jeg gad altså. 

Det er så her jeg jo må groft erkende - at det gider jeg ikke. 

Fjollede mig, kan så godt finde på at brokke mig over at min krop ik er helt som jeg ønsker. 

Hm.... stupide mig. 

Nå men man kan jo altid være led ved sig selv ikke sandt? 

De sidste par uger har jeg dog ikke været det. I stedet har jeg danset foran spejlet og tænkt, at min skønne krop gør, at jeg stadig lever, ånder og vågner op hver dag. 

Min skønne dejlige bløde krop har formået at forme 2 endnu mere skønne og dejlige børn. 

Det er sgu da ik så dårligt. 

Ja jeg har rygdelle og jeg er ik fan af det, men Hey sådan ser jeg ud lige nu. Så lige nu hvor jeg ikke gider træne, så tænker jeg at rygdellen får lov at blive og være en del af mig. 

I mange år har jeg nok inderst inde tænkt, at hvis jeg var tynd, så var jeg smuk og folk ville synes godt om mig. Folk ville måske endda elske mig. 

Sikke noget åndssvagt noget. Idag lærer jeg mine børn, at de er skønne som de er og når min store dreng spørger mig om hvorfor jeg "går til gymnastik" eller træner siger han endda nogle gange, så er svaret IKKE at det er fordi jeg er for tyk og skal tabe mig!! 

Nej det er mere som dette "det gør jeg fordi jeg godt kan lide det. Jeg kan godt lide at blive stærkere f.eks. Det er ligesom når du spiller fodbold. Det gør du også fordi du synes det er sjovt."

For selv da jeg var tyndere end nu, følte jeg mig ik mere elsket. Jeg følte mig ikke mere værd. 

Det er når vi er små, at vi skal føle os elsket og noget værd. Det er her vi lærer om den følelse og hvordan den føles og hvor rart det er. 

Det er i vores hovedet det starter og hvis du ikke selv tror på det, så kan andre fortælle dig det nok så meget. Du vil alligevel ik selv tro det inderst inde. 

Derfor danser jeg foran spejlet. I stort set bar røv... for tøjet kan gøre meget ved dit udseende, men det er det indenunder du skal elske. 

Det som du ser... den du er... 

Jeg tog mig selv i at kigge på en flot kvinde, som var perfekt i makeuppen og tøjet så skide godt ud. 

Tænkte "åh.... hvorfor kan jeg ik se sådan ud?" Og maste så den tanke fuldstændig flad. Den gavner mig ikke... på nogen måde. 

Jeg ser godt ud! Som den jeg er. Jeg går stort set aldrig med mere end blot mascara. 

Jeg klæder mig som jeg har lyst til og i det tøj jeg selv føler sidder godt på mig og som jeg kan lide. 

Så accepter det og vær den du er. Ikke gå og drømme om andre. Du er ikke dem. 

Jeg aner f.eks ikke om hun bruger tonsvis af penge på makeup. Eller tøj... eller fitness og aldrig er hjemme. Eller om hun aldrig går til fitness og blot spiser som en fugl ... eller om hun elsker mad så meget som mig. 

I bund og grund aner jeg ingenting om hende og jeg er faktisk også ligeglad. 

Blogger mediet - når man får en på kassen

Holy Shit !!! Jeg ved jo godt, at det at skrive online og for alle at kunne læse, er noget man lige skal overveje, og man skal nok også til tider overvejer hvad man skriver, men jeg havde nu alligevel ikke set den komme at andre folk melder en til kommunen ud fra ens blog.

Det er ikke mig (skal jeg måske evt lige nævne), men en anden blogger jeg følger. Jeg indrømmer også gerne, at jeg ikke har læst alle hendes post, men jeg har nu aldrig fået det indtryk eller læst mig frem til at hun skulle være en dårlig mor for sit barn.
Det som er så vildt, er at det er der åbenbart 3 forskellige personer som følger (eller ihvertfald læser hendes blog) som mener. De har meldt hende til kommunen for forsømmelse af hendes barn.
SAY WHAT !!!

Jeg er sgu målløs. Jeg ved at nettet er så skide træls, at det bugner med trolde og folk som kun har negative ting at sige, men at det nu betyder at en mor skal til samtale for at redegøre for om hun nu også er en dårlig mor eller ej. Det synes jeg er vildt.
Der er så mange børn som har det skidt, og jeg tror ikke hendes lille søde dreng er en af dem, og det regner jeg også med bliver udfaldet for kommunen at se. Hvad med alle de stakkels børn som har vitterligt har forældre som ikke onder dem noget godt? Eller som ik sørger for dem. Ex ikke sørger for at de kommer i institutionen med korrekt tøj efter årstiden, eller med tøj som er mega for småt eller ekstremt beskidt.
Eller de forældre som ikke skifter deres børn, og ungerne kommer i institutionen dagen efter med samme ble som da de blev hentet? Det har jeg hørt om. Jeg forstår så ikke, hvordan det kan lade sig gøre. Enten får de børn intet at drikke og spise i de mange timer de ikke er i ex vuggestuen, eller også så må det være jordens bedste ble de bruger, for dem vi bruger, er da pænt tunge og våde efter en nats søvn hos lillebror.


Men hvor er det trist og sørgeligt at folk kun læse det negative i oplæggene og ikke alt det andet. Samt det er da skræmmende at man så VIRKELIG skal passe på med online at skrive for meget om ens tanker og hvad man evt har det svært med. Ihvertfal hvis man er kendt blogger.
Det er sgu sørgeligt, at der findes mennesker som går så meget op i andres liv at de ikke bare kan passer deres egen biks. Evt kontakte bloggeren selv og udvise sin eventuelle bekymring og få et feedback fra personen selv i stedet for at "gå bag om ryggen" og melde hende til kommunen.

Jeg sidder ofte og har lyst til at skrive om visse emner og ting online, men hvor jeg så ender med ikke at turde for hvad nu hvis det ender i dårlig jord? Eller at man selv blive meldt til kommunen?
Jeg synes det er trist at der ikke er så meget ytringsfrihed i DK som man går rundt og tror. Eller jo du må gerne ytre dig, men du skal forventer i den grad at få en på kassen.

Er du klar på det???? Det er de færreste da vist - mig selv inklusiv.

Jeg har ikke været inde og tjekke hendes blog for at se hvad status er. Så jeg er svar skyldig på status.