Kender du mon det, at du kan stå op om morgenen, kigge dig
selv i spejlet og få en tanke.
En tanke som er positiv. Ikke en af de ødelæggende tanker. Hold
fast i den tanke. Hele dagen!
Jeg burde gøre nøjagtig samme, for da jeg stod og kiggede i
spejlet i morges tænkte jeg en af de gode tanke. En tanke som sagde ”det tøj
der ser da godt ud. Jep matcher sammen i farven og alting – kanon”.
I løbet af dagen har jeg så oplevet flere personer som har
nærmest stirret på min mave. En tog jeg i det og da jeg sagde ”nej jeg er ikke
gravid”, så var hendes kommentar ”nåå ok ja for det troede jeg ellers lige”..
Det er bare SÅ ufedt at få sådan en kommentar når man ikke er gravid. Pis
osse.. !
Så den gode tanke fra i morges kæmper jeg lige med at holde
fokus på, for må da indrømme, at jeg tænker alle mulige tanker om hvorvidt tøjet
nu også var så pænt som jeg selv synes.... det kunne man jo nemt fristes til at
tænke ik, men jeg vil forsætte med at tænke at det var et godt valg.
Det er hvad jeg vælger – at fokusere på det positive. Ikke
lade mig forstyrre af hvad jeg tror andre tænker og kun huske på den tanke jeg
selv havde.
Hehe.. ja man kan hurtigt få hovedet fuld af alt muligt ”skadeligt”.
Nå men ellers var jeg til en ny bodytest måling. Jeg gik ind
til det med den forventning om at jeg var steget kraftigt i fedt% for jeg synes
ikke selv der er sket noget sådan rigtigt. Min vægt (på selve vægten) er steget
og røven er blevet større.
Så det var mega optur da jeg fandt ud af at jeg var faldet..
hold lige fast i det.. FALDET i fedt% siden sidst. Det var ikke særlig meget og
jeg kunne også hænge mig i det, men næææ jeg fokusere mere på at den er faldet,
samt at jeg har øget min muskelmasse med 1,5 kg! Sådan... !
Jeg bookede et møde til en omgang personlig træning som skal
finde sted i weekenden og jeg glæder mig. Jeg ved at jeg skal presse mig selv
meget mere i de øvelser jeg laver. Jeg har ikke presset mig selv nok mht at øge
vægten i min styrketræning. Kørt lidt for behageligt hver gang og det ved jeg
godt. Jeg glæder mig til at få fif og vejledning til hvordan jeg laver
øvelserne, så de giver det bedste outcome.
Han ville helst, at jeg droppede spinningen helt og
fokuserede på styrketræning, men jeg synes om at spinne og en ting ved jeg –
jeg skal gøre det jeg synes er sjovt. Derfor er det blevet til 1 gang spinning,
1 gang styrketræning og hvis jeg får mulighed for det så 1 gang styrketræning i
weekenden. Deruodver kommer alt andet. Dvs jeg har tænkt mig at forsætte med at
træne hjemme om aftenen og har jeg ik mulighed for at komme afsted i weekenden,
så vil jeg tage en omgang hjemmetræning.
Ja det mest optimale ville nok være 4 gange styrketræning pr
uge, men det kan også være at mit program kan laves efter det. Dog vil jeg som
udgangspunkt forsætte med spinningen hvor jeg virkelig får pulsen op, mega sved
på panden og nærmest blodsmag i munden og happy når jeg går derfra.
Jeg er stolt over mig selv for at kunne stå op om morgenen
og træne tidligt hvis det er det som der skal til, eller træne hjemme sent hvis
det er det som passer bedst ind i programmet. Jeg gik fra at være ekstremt træt
og doven til at tænke ”det skal jeg bare – tænk på hvor glad du er for det
efter” og det er sandt. Jeg har været super glad for hver træning jeg har lavet
og stolt over jeg har gjort det. Specielt på de dage hvor motivationen måske ik
har været i top....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar