Er det snart weekend ???

Sikke et held at det er weekend om lidt! Jeg føler lidt der er drøn på ugerne og dagene flyver af sted. I princippet bør jeg vel ikke klage over at have noget at få tiden til at gå med, hvilket jeg heller ik gør. Jeg ville dog ønske jeg nåede noget mere af alt det jeg gerne vil. Det er som om hverdagen er gået inden man blinker og weekenden er fyldt med aftaler, så der sjældent er tid til spontanitet eller andre ting. Det kan godt frustrere mig lidt. Jeg elsker at man kan køre en tur hen et sted - bare sådan ud i det blå.

Det er allerede ved at være en del uger siden vi var af sted på bryllups rejse - shit en fed tur, men mere om det i et andet indlæg.

Kort kan jeg dog nævne at turen gik til Rom og det var kun os voksne, hvilket var perfekt for sådan en storby er ikke noget for 2 drenge i alderen 2-8 år. De havde slet ikke ville med på alle de vandre ture vi var på, plus vi nød i stor stil vores "alene-tid".
Masser af skøn lækker italiensk mad, smukke omgivelser, dejligt vejr (solskin og 32-36 gr ja tak!), det bedste selskab leveret af manden min og bare en super god tur.

Denne uge har jeg fået presset en omgang styrke træning ind udover ridningen. Skønt og tak til ømme lår & baller. Det er "straffen" for ikke at have trænet styrke sådan ordentligt siden juni!! Shit det er længe siden.. Jeg måtte da også nedjustere mine håndvægte i mit overkrops program. Det huer mig ikke og jeg føler mig mega slap og skodagtig, men seriøst - jeg kunne ikke lave øvelserne ordentlig ellers. Jeg kunne mærke jeg brugte ryggen forkert og det er bare ikke det værd, at få en skade fordi man partour synes man skal tage samme antal vægt som for 3 måneder siden. Total tumpet.. Så jeg måtte nedjustere.
But hey jeg fik jo trænet og det er jo det som tæller!

Jeg har endnu ik haft tid til at komme forbi det nye center og få meldt mig ind. Det må jeg se at få gjort.

Hvad vi spiser denne uge

Nogle gange kan det være lidt af et puslespil at finde på retter i vores lille hjem. Ikke så meget fordi jeg ikke gider lave mad, eller ik kan. Mere pga storebror desværre pt er ret så kræsen

Nogle vil mene, at jeg gør det helt forkert eller griber det helt forkert an. Din mening.. ikke min. Jeg er opdraget med at man helst ik går sulten i seng, så hvis det betyder at mine børn får noget andet mad end det jeg spiser og bliver mætte - ja så er det sådan det bliver.

Normalt forsøger jeg at lave mad som han kan lide, eller i hvertfald at lave noget som han kan lide og så supplere op til os andre med noget som han ik spiser.
Han er ik fan af kød og hos os spiser vi gerne bøffer i weekenden, eller en steg. Det er nok mere reglen end undtagelsen faktisk. Der er da hverdage hvor vi også kan få en bøf, men ellers så får vi det gerne en fredag eller lørdag.

Han får så en grillet kylling filet istedet for bøf - for det spiser han.

I denne uge skal vi have dette :

Mandag : planen var rester af lasagne fra om søndagen, men vores aften blev brugt på hospitalet pga lillebror. Heldigvis ik noget alvorligt og vi var hjemme samme aften. Sent, men dog hjemme.

Tirsdag : Laks & kartofler i ovn. En form for hjemmelavede pommesfrites. Salat til.

Onsdag : Hel kylling med kartofler og salat

Torsdag : Lamme culotte med grøntsager (& kartofler)

Fredag : Culottesteg med bearnaise, kartofler i ovn og salat

Lørdag : Vi skal ud til fødselsdag hos min veninde så kender ik menuen.

Søndag : Hookaido suppe med brød

Jeg spiser ik som sådan kartofler så jeg spiser en lidt større portion af salat.

Vægttab - eller mangel på samme!

Som skrevet om snart 117 gange så har jeg i snart 100 år forsøgt at tabe mig. Der sker bare ik en dyt. Jeg ville jo gerne sige at jeg gør alt for at det sker, men faktum er jo at jeg kan ikke have gjort alt for så ville der være sket noget.

Jeg træner, jeg spiser fornuftigt og når at drikker omkring 1,5 liter vand hver dag, men jeg sover ex ik nok og jeg spiser også kager nogle dage og nyder rødvin i weekenden.

Det må vel være dét blandet sammen med at jeg ikke er 25 år længere. Jeg har svært ved at acceptere det. Det skal ikke være nogen hemmelighed.

For hulen da.... hvorfor har jeg så pokkers svært ved at acceptere, at jeg ser ud som jeg gør? Altså mht min krop - jeg er ikke utilfreds med mit udseende i ansigten, på røven, på barmen, benene osv. Jeg ved at alder også spiller en rolle og jeg forsøger at huske mig selv på det, når jeg endnu engang sammenligner mig med yngre piger på 25-27 år. Jeg fylder 37 år, så 10 år til forskel er jo også til at føle på.

Vægttab føles som by i Rusland.... Jeg sidder nogle gange og tænker tilbage på hvad gjorde jeg sidst som var en succes mht at få et vægttab. Sidst hvor jeg kan se at jeg har taget "process billeder" der var der en forandring at spore efter 16 uger. Dengang kan jeg huske, at jeg tænkte at det tog en evighed og jeg følte vitterligt der INTET skete. Det gjorde der jo, så det er bare om at være tålmodig og stole på processen.
Har jeg 16 uger til forandring - ja. Har jeg tiden til det? Ikke helt, men jeg er endnu engang nød til at forsøge at få lagt mere ind i min hverdag.
Det er svært - ingen tvivl om det. Det er drøn svært at skulle hive sig selv op om igang. Eller måske er det bare mig som har svært ved det ?
Jeg fik spurgt en kollega forleden dag om hun fik tid til at træne med 3 børn. Det gjorde hun. Hun træner 3 gange om ugen.
Som hun pænt sagde, så var det "kun 1 gang pr uge at hun skulle tage sig sammen til at træne om aftenen. En tidlig morgen træning og så træner jeg 1 hurtig omgang i weekenden."
Er du slet ik træt der om aftenen spurgte jeg pænt - "jo måske men det er kun 1 gang pr uge jeg skal gøre det om aftenen og det bør jeg kunne overkomme".
Det måske ikke de dybeste ord, men de gav mega meget mening for mig. Jeg indrømmer gerne at jeg alt for ofte tænker negative tanker, og hvis man vender tankegangen lidt om til i stedet som hende at tænke at det kun er 1 gang pr uge jeg skal gøre det om aftenen også selvom det er halv sent. Ja så bør det kunne overkommes.
Pt rider jeg en hverdags aften - dvs efter arbejde og er sent hjemme så det tæller som en aften træning. Derudover er der en ridedag i weekenden hvilket betyder at jeg (hvis jeg skal følge hendes model) "kun" skal have en morgen træning med.
Det vil jeg gerne og jeg har de sidste par uger tænkt at jeg skulle til og igang igen. Man bliver frisk af en omgang morgentræning og samvittigheden for resten af dagen er skøn.

Sommeren er ved at være ovre og jeg er et nossefår til at få trænet om sommeren. Det gælder også ridning. Sommer er varme = strand, is, hygge, solbadning, cykelture i langsomt tempo, læse bøger/blade i solen og lave mindst muligt.
Nu går vi jo efteråret i møde (det er jo startet i følge kalenderen, selvom varmen har jo været med os), hvilket også betyder for mit vedkomne mere energi og lyst til at træne.
Jeg er ligeglad med at det er mørkt om morgenen når jeg kører afsted til træning. Det genere mig ikke. Jeg synes det er langt hårdere at stå indenfor og træne (eller være på et hold) mens solen bager udenfor.

Forleden dag tog fanden også ved mig og jeg hoppede i træningstøjet så snart jeg kom ind af døren derhjemme. Min mand skulle til tennis træning, så jeg var alene med ungerne men den store er så stor at han drøner ud og leger med de andre børn, så det var kun lillebror jeg skulle have med på ideen om at jeg lige skulle bruge 30 min på at hoppe rundt.
Det var han nogenlunde med på, inkl lidt bamse & kylling på Ipad og en del hoppen rundt for hans vedkommende. Dog var det ik helt uden brok fra ham, men det er jo kun 30 min og ud af de 30 min vil jeg skyde på at det var 5 min han var utilfreds. Det stressede mig en smule men jeg fuldførte! Fik dejlig meget sved på panden og da jeg tog ham op efter og han mærkede mine skuldre var kommentaren også "ad mor våd".. ha ha ha ha..
Derefter igang med aftensmaden, spise, læse lektier, putte, smøre madpakke, arbejde lidt og i bad og jeg nåede endda at være i sengen inden kl var 23. Mega optur!!
Det var en af de dage hvor det bare spillede, men jeg vil helt sikkert tage nogle flere af disse 30 min hjemmetræninger. Måske ik lige hver uge men hvis jeg kan få dem udført, samtidig med en morgen træning & 2 x ridning så vil jeg mene jeg er godt på vej.

September - halvvejs igennem!

Jeg er bare slet ik klar til at det bliver efterår. Eller vinter for den sags skyld. Jeg er det ihvertfal ikke i skrivende stund.
Det ender nok med at jeg bliver klar... eller rettere sagt dagene går, så i princippet kan jeg ikke forhindre at efteråret kommer for jeg kan jo ikke stoppe tiden.

Hvilket ellers ville være enormt behageligt og temmelig praktisk nogle gange. Ex når jeg er max presset på tid og på vej ned for at aflevere unger, og imens jeg bakker ud kommer i tanke om at jeg har glemt noget (som jeg SKAL have med på job som ex min laptop... dåååå) for så at vende om. Dette resultere ALTID i at jeg så er for sent på den.

Med andre ord - der gad jeg godt lige stoppe tiden så de ekstra minutter det tager at hente tingene og komme af sted igen. I realiteten bør jeg nok bare snart lære at komme tidligere ud af døren så det hele ikke er presset til alle sidste minut.
Tja.. det bør jeg vel - i en alder af 36 år har jeg stadig ik lært det. Jeg begynder at tvivl på at jeg nogensinde lære det, men man kan jo håbe...eller drømme om det.

Jeg gad også godt stoppe tiden - den for alle andre, snuppe mig en lur og så tiden igang igen når jeg lige havde nået at sove lidt. Føles som jeg ofte er i konstant søvnunderskud, men lillebror vågner også stadig min 1 gang pr nat. Andre gange oftere. Jeg GLÆDER mig til en sammenhængende nattesøvn. De sidste 2 nætter har vi været heldige at han har sovet igennem og først grædt omkring kl 06, men jeg tør slet ikke tro på at det er nu han for real sover igennem.
Det betyder dog at man trods alt er det friskere når man vågner. Nøj hvor det bliver godt!

Eller når jeg kigger på mine skøre umulige lækre unger og ser hvor store de er blevet.

Det med ingen ordentlig nattesøvn er også med til at jeg tænker "no more kids". Jeg skal dælme ik til at starte forfra med ik at kunne sove mere end max 2,5 time af gangen. No way!
Babyer er søde, dejlige, nuser og det er på sin vis dejligt at rende rundt med stor mavse og en babyklump in the making, men jeg sætter dog også stor pris på at kunne være aktiv igen. Jeg kunne i begge mine graviditeter ikke få lov til at være helt så aktiv som jeg havde ønsket, uden at kroppen svarede igen med en røvfuld plukveer. Så ikke flere børn til os.
Der er også det praktisk aspekt i det som logistik, hus og bil så næste familie forøgelse må blive af en 4-benet art.

 Source: pinterest.com

Din lille tyv.. du stjal solen - hit med den og dens sommervarme!

Hvem var det som havde indgivet ønsket om, at sommeren 2016 ikke skulle være særlig lang, ikke indeholde super mange solskinsdage eller vare særlig længe??

Ja jeg spørger bare!!! For jeg føler mig i den grad snydt. Mega snydt.

I maj måned, der nåede jeg ikke at holde fri eller ferie og jeg nåede på stranden én sølle søndag eftermiddag hvor jeg ikke engang kom længere ud i vandet end knæ højde. I min sommerferie var jeg på stranden - hold nu fast - hele 2 gange! Oh yeah - det må da vist siges at være det mest sølle badeår nogensinde for mig. Altså sølle i den forstand, at jeg ikke kom mere på stranden eller i vandet. I andre kom garanteret afsted, nød det og var top tilfredse med sommeren.
Mig derimod - jeg brugte alt for mange timer på min arbejdsplads. Var det det værd ? Nej.. suk, men man kan jo som alle ved ikke lige skrue tiden tilbage, og jeg følte ikke at jeg kunne gå tidligere fra arbejde, da jeg har haft en hel del at se til. Hvilket gælder i alle henseender.

Jeg har været pænt passiv her på bloggen. Jeg er bare ikke lige så mega kreativ, sprulende med energi eller for den sags skyld særlig vågen kl 22 om aftenen når der endelig er tid til at jeg kan blogge. Jeg burde nok gøre det. Altså blogge... kl 22 eller senere.
Jeg burde nok træne lidt mere.. altså også kl 22.. men burde er bare ikke det jeg får gjort mest af. Jeg var i en kort periode rigtig god til at træne mit Jillian Michaels kl 22 når alle unger var puttet & madpakkerne smurt, men jeg satte det lidt på standby da jeg også samtidig fik lagt et program af en træner fra FW.

Det holdt jeg skam ved lige mht styrke træning og derudover var jeg fast til spinning 1 gang om ugen. Så kom sommeren hvor jeg sagde ja til at hjælpe min veninde med at passe og ride hendes hest mens hun var syg og havde ferie efterfølgende. Det blev til 5 ugers ridning fast 3 gange om ugen. Igen - jeg BURDE nok have trænet yderligere og dermed holdt fast i min styrketræning, men jeg magtede det simpelthen ikke. Jeg var (og er stadig) rigtig ofte træt og duer ikke til at træne 5 gange i ugen.
Jo hvis det er for en kort periode og det er en trænings omgang på 30 min så ja.. men jeg føler ikke jeg kan plukke 1 time ud af min i forvejen fyldte hverdag og putte træning ind 5 gange i ugen.

Så knækker filmen. Jeg kan sagtens være misundelig på dem som får det gjort 5 gange. Eller dem som har en mere trænet, slank krop end min, men om det er fordi jeg ikke brændende nok ønsker det eller hvad det er (eller manglende rygrad? Who knows), så ender jeg med at stoppe med det.

Det kan vel til sidestilles med dem som prøver alverdens kure for at indse at det ikke er dem og de så stopper igen.
Jeg har længe jo gerne ville tabe mig og bliver mere strammet op på kroppen. Jeg har meget længe gerne ville det, og tja.. vægten er ikke gået ned ad. Den er i den grad steget.
Det går mig på - uden tvivl. Det gør mig ked ad det nogle gange. Siden oktober sidste år har jeg taget 5 kg på. Det lyder måske ikke af meget, men 5 kg på knap 1 år. Det synes jeg er for meget. Det er for meget i forhold til hvordan jeg selv ser mig selv. For meget i forhold til de ideer jeg har om mig selv.
Det kan være de ikke er realistiske og det kan være at jeg aldrig får bugt med de 5 kg, men jeg har pt endnu ikke opgivet kampen. I realiteten er det ikke længere kun 5 kg som jeg ville ønske var væk. I realiteten ville jeg gerne under 60 kg - 58 kg gad jeg godt.

Mit store "problem" (for direkte problem er det vel ik.. men det kalder vi det her, så bær over med mig) er, at jeg taber mig i løbet af ugen for så at have taget det hele på igen efter weekenden. Klassisk tilfælde ikke sandt??
Nu er det jo ikke lige 3 kg jeg når at smide i løbet af en uge, men mere i omegnen af knap 1 kg og ja vægten kan man ikke regne med. Man skal i stedet måle sig i cm da vores kroppe også er påvirket af vores menstruelle cyklys osv.
Nu er det bare sådan, at jeg HAR målt mig. Der sker INTET på cm.

Lidt skørt - inden jeg blev gravid (dvs lidt over 3 år siden nu.. shit som tiden går) der havde jeg disse mål i cm

Bryst : 90 cm
Talje : 75 cm
Hofte : 84 cm

& en vægt på 60 kg

Idag hedder vægten lige under 65 kg og cm siger

Bryst : 93 cm
Talje : 77 cm
Hofte : 86 cm

Nå ja så er min røv vokset med hele 5 cm fra da jeg var skadet (og min ene balle blev ret så flad af ikke at bruge benet i 4 måneder).
Så forstår jeg bedre hvorfor nogle bukser strammer pænt meget.

Jeg synes min talje ser meget pænere ud på de gamle billeder og vi snakker altså kun 2 sølle cm. Det er jo skørt ik?
Det giver mening at nogle toppe sidder lidt stramt når man tænker på at jeg er 3 cm større over barmen end tidligere. 3 cm er jo meget når det er en top i ustrækbart materiale.. ha ha ha.

Det jeg siger er bare, at det er vildt som ens tanker kan fucker så meget op med os. Eller ens eget billede af os selv. Jeg har klart en forestilling om hvordan jeg godt gad se ud. Flad mave, pæne bryster, god røv. Det er jo ikke meget anderledes for en stor del af den kvindelige befolkning og jeg har da heldigvis 2 af de ting...
Jep - pæn ok fyldig barm og en god røv..,... hvis jeg selv skal sige det!

Et andet meget godt ex på at det hele basker rundt oppe i vores egne små fuglereder af en knold. Det nye center som jeg omtalte i et tidligere indlæg er åbnet. Det virker til allerede at være godt besøgt og jeg spottede op til flere unge mennesker (pænt "slim line" størrelser) og mænd som var pænt lækre (ja er lykkelig gift, men det betyder da ik at jeg ik stadig kan synes at andre mænd kan være lækre af udseende. Jeg er sikker på at min kære husbond også støder på fremmede mennesker i ex netto hvor han kan tænke - hun er en pæn kvinde.. og lader det være ved det.. nå men tilbage til det andet) og jeg tænkte straks :

"arrgghhh..... shit. Så kan jeg da ikke træne der. Jeg er da slet ikke lige så tynd som dem. Jeg bliver da til grin" osv eller hvad det nu var for en latterlig tanke jeg havde. Pointen var bare at jeg lige fik talt så super negativt til mig selv. 
Et par dage efter skældte jeg lidt ud på mig selv, for selvfølgelig kan jeg tage derned og træne. Jeg er måske ikke den tyndeste men er det ikke ligesom det som er et af formålene med at træne? Alt efter hvilke præcise mål man har. Det er jo ik et adgangskrav for at træne - at man er slim line figur. Eller man er super hot babe.

Jeg får bare engang i mellem en hjerneblødning (metaforisk ment), som så aftager efter et par dage når jeg er lidt mere realistisk.