Disse er fra Pinterest.com og ligger gemt i mine pins, så der kan du altid se hvor de kommer fra hvis du er interesseret. Jeg har på ingen måde selv kunne tage så fine billeder.
Har du mon fået pyntet op hjemme hos dig? Vi fik pyntet op i 2 weekend i december, og jeg plejer altid at pynte op den første søndag i advent. I år har jeg virkelig været bagud, men så skal man blot huske på, at vi når det nok det hele alligevel.
Vi fik lavet vores kalender lys dekoration her d. 9/12 efter arbejde og skole. Det var nu super hyggeligt, og jo jeg kunne godt blot have købt en, men det er nu lidt én tradition vi har, at vi laver det sammen og drengene kan nu også godt lide det. Jeg skal nok få masser af år hvor de ikke bor hjemme, hvor jeg så enten kan lave en selv eller købe. Eller man kunne invitere til jule klippe klistre hygge den 1 søndag i advent og lave det sammen med dem (og deres evt kommende partnere osv). Se det ville da være en skøn og hyggelig tradtion. Det tror jeg faktisk jeg vil gøre. 😊
Marcipanen og nougaen er også købt - jeg tvivler på at det bliver lavet til konfekt for vi er begyndt at spise af det.. haha.
Pebernødderne plejer vi at bage nogle af selv, og det kan også være vi når det sammen med nogle nemme vanilje kranse, men pt har jeg dog blot indkøbt et par poser færdig bagte pebernødder som smager fint. Lige pebernødder finder jeg ik super svære at lave. Der kan man købe de her "pebernødde" krydderi blandinger og så vupti op på pladen og ind i ovnen.
Vi har talt om at skulle nå ud den kommende weekend og købe juletræ. Det ved jeg ikke helt om vi når, da vi også skal til nogle andre arrangementer, samt jeg har fødselsdag og hesten skal passes. Dog kan jule træet jo sagtens købes på en hverdag efter arbejde. Eneste grund til at vi godt ville gøre den en weekend dag var pga lyset og man ik behøvede gøre det i mørke. Min kære mand plejer ellers ikke at ville have jule træet op før nærmest lige inden, men han har selv pippet om det dette år, og jeg siger ikke nej. Jeg elsker at have jule træ fremme. Elsker at pynte det, sidde og nyde synet samt duften af gran. Findes næsten ikke bedre.
Alle billederne er fra Pinterest.com
Jeg er også den type som sidder og lapper jule film i mig fra Viaplay eller Netflix. De handler jo stort set alle om det samme, men det med at der er drysset en masse jule stemning i dem, inkl jule pynt og sne gør mig også i jule humør.
Radioen er indstillet på jule musik af den gamle slags, så det er heldigvis kun behagelige sange og ikke alle de ny moderne. Dem kan man høre i radioen når jeg kører bil, men ofte synes jeg faktisk der er en del dårlige i mellem. Så det er mest den radio station vi har herhjemme som er en DAB radio station som kører med jule sange non stop i december. Altså radioen kører ik hele dagen, men nok ca 4 timer fra om morgenen og frem.
Er der nogle ting som gør dig i ekstra jule humør?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar