Her ligger man så...

Hvordan tilbragte du så din onsdag og aften ???
Tjo såmænd på hospitalet - her ligger jeg så til observation til i morgen pga de før omtalte mavesmerter, som pt ser ud til at skyldes indre blødninger.
Jep !!! Hvorfra ? Det ved de ik og mildest talt så synes jeg ik det er helt betryggende at de ik ved det. Forhåbentlig finde de ud af det, men i mellemtiden må jeg bare sørge for at holde humøret oppe og tænke positivt.
Indrømmer det kan være lidt svært, men det går nok. Lige idag er jeg ik så fandens happy og tænker en masse, men jeg ved jeg nok skal komme ud "på den anden side" og komme ovenpå igen. Snart....!

Dette betyder også at al træning pt er sat total på standby og du kan tro jeg ser meget frem til at kunne komme igang igen. Dog ved jeg at man skal lytte til sin krop og forsøge at tage bedst muligt vare på den. I dette tilfælde masser af ro og afslapning!

Snart kommer der et lille indlæg om der skønneste kernebrød jeg fik lavet den anden dag - det kan du godt glæde dig til. Mund det blev lækkert!! Ingen mel - kun lækre kerner!!!

 Man skulle tro det var en masse piller i forbindelse med træning osv.. Nope - det er skam bare hvad jeg skal proppe mig med de næste 7 dage. Urk... jeg er allerede træt af at skulle sluge så mange. 

Min holdning til ....del 2

Hænger sundhed sammen med alder ?

Kan der drives en parallel mellem ens alder og om hvordan ens egen krop opfattelse er ?

Det første vil jeg sige nej til, nr 2 er måske en lidt mere "tja.. tjo" og så alligevel ikke.

Jeg kan til tider føle mig "gammel" når jeg bevæger mig rundt i blog land og ser at diverse blogindehavere gerne ligger i alderen 17-23 år (jeg fylder 34 til vinter) og kan ikke lade være med at tænke "hvor er alle vi gamle henne?". Er det fordi, det at blogge kun praktiseres af et yngre pulikum eller synes de lidt ældre ikke, at man skal skilte med sig selv og ens holdninger eller hvad er det som gør at der er flest yngre "skribenter" ?
Jeg ved det ikke og det betyder heller ikke noget - jeg kan bare ikke lade lidt være med at tænke om det med alder, blog indlæg, træning, fokus på sund kost osv florere mere mellem de "yngre"??

Med risiko for at få "en over nakken", så er jeg dog nød til at komme med min egen holdning til sundhedsræset. Jeg synes det er skræmmende hvilken udvikling det går i. Jeg ser ikke særlig mange ældre (igen hvorfor? Er det fordi jeg ik er stødt på dem endnu? Er de derude et sted?), som blogger om deres træning, kost, motion, opskrifter osv.
Er det for stor en trend indenfor de unge som endnu ikke har så meget livserfaring? Ja du vil nok mene, at du har det i en alder af 21, men tro mig... jeg tænkte det samme og jeg vil være total gammel klog den dag idag og sige, at nej det har du ikke. End of story.
Livserfaring kommer med alderen. (jeg er til tider selv ved at kvæle min kæreste når han kommer med et eller andet om "da jeg var i din alder..." eller "hvis bare der var nogen som kom og fortalte mig det jeg kan fortælle dig nu, med min erfaring".bla bla... så det skal jeg nok lade være med at sige :)


Jeg kan ikke lade være med nogle gange at sidde med fornemmelsen af at jeg er dum... Doven, lad, fed osv.
Hvorfor ? Jo denne følelse sniger sig engang i mellem ind når jeg læser indlæg eller ser billeder af folk via instagram som står op kl 5 om morgenen for at træne og så træner igen senere samme dag. Jeg ved ik om jeg ville have gjort det hvis min situation var anderledes. Dvs hvis jeg var yngre, boede alene, var uden barn osv. Det tvivler jeg på. Jeg tror det handler om både vilje, indsats, indstilling og interesse.
Alle de ovenstående ting må jeg siges at mangle. Hvorfor bliver jeg så ved med at punke mig selv for dette og ikke bare ser at komme igang?
Jeg ville skam ønske at jeg kunne lade være (det gør jeg heldigvis oftere og oftere - det tjener jo ik et godt formål at være for unødigt hård ved sig selv), men hvad pokker er der med os kvinder? vi må jo et eller andet sted elske det???
Ellers bliver man da vel ik ved vel? bum bum..
Som citatet siger - jeg er nød til at behandle mig selv godt både indvendigt & udvendigt, men også mentalt for hvis jeg tillader mig selv alverdens negative tanker, så invitere jeg jo også omverden til det samme - ikke sandt ?? :-)



Det at træner 2 gange dagligt, stå op kl meget tidligt om morgenen, spise hvad der svarer til ens hånd pr måltid osv - det er bare ikke mig.
Min holdning er, at det er noget man skal passe på man ikke kommer til at fokusere FOR meget på. Det med at have en sund livsstil er helt ok, bare pas på at den ikke tager overhånd.

Jeg synes det er skræmmende at der er kommet en sygdom hvor du kan gå hen og blive FOR sundhedsfokuseret. Det er ikke længere kun bulimi, anoreksi men nu også ortoreksi (eller faktisk også megareksi, som handler om når man fokusere mest på at blive større mht muskler og mindst muligt fedt procent.. på en usund måde).

Det er skræmmende, så mange som snuser til sygdommen ortoreksi. De fleste tænker "jeg er ikke syg, jeg lider jo hverken af bulimi og jeg er slet ikke anorektisk for jeg spiser jo "meget" mad...."
Det er jo bare ikke sådan at landet ligger. Jeg synes det er godt at Fit4livin tog emnet om "kan man være for sund" op for jo det kan man.
Alle os der er på instagram bør tænke på hvordan man påvirker andre og måske inspirere andre. For pt er den en fin balancegang mellem negativ indvirkning (stress/negativ/mindreværdsfølelse osv) og inspiration.

Jeg lider ikke selv af nogle af disse sygdomme, så jeg kan ikke sætte mig ind i hvordan folk tænker, men jeg kan kun sige at det må være forfærdeligt hårdt på alle tangenter, at lide af hvilken som helst af dem.
For et godt stykke tid siden så jeg, at Iform havde lavet en lille oversigt over hvad der havde været "oppe" gennem tiderne og der er ingen tvivl om, at jeg synes at det er en smule belastende (jo det synes jeg.. for der er hele tiden noget nyt på vej) så hurtigt noget nyt kommer på banen indenfor sundhed.

Som min kæreste en dag klogt kommenterede "der findes 117 sider på internettet omkring slankeopskrifter, motionsforslag, hvordan du taber dig bedst/hurtigst og du kan læse alverdens bøger, magasiner og blade omkring dette emne. Hvis det virkelig var så simpelt så ville der ikke være salg i det!!!"
Lidt stof til eftertanke synes du ik ?? 

Hvad er din holdning? 
Bliver du provokeret af mine holdninger? Er du enige i noget af det? Måske uenig ?

Kom endelig med dit budskab :-)

To be continued..... 

Sendt til tælling.... av av av !

Måske nogen har bemærket at der ikke kom et "mandags motivations" indlæg i mandags eller at der har været stille her på bloggen i en del dage (man kan jo håbe at I har bemærket det.. hihi).

Jeg har ligget syg... øv...

Først med en omgang forkølelse/influenza som blev overtaget af en rigtig slem omgang mavepine. Denne er STADIG ikke væk og vi snakker 3 dage.

Var inde og få en scanning som viste at jeg "render rundt med" en klump/bold/what ever i underlivet på en 6-7 cm.. Det er altså ikke en helt lille tingest der har lagt sig derinde.

Måske tænker du "nååå er du gravid?" - Svar dertil : Nope. Er blevet testet for det og nej det er ikke en lille baby (gid det var så vel.. men det er en anden sag).

Klumpen (lad os kalde den det for aner pt ikke hvad det er.. suk) gør herre nas!! Gør ondt i hele underlivet, maven, tarmene osv. Jeg ser ud som en der er i 6-7 månede og det er ikke rart at have ondt i mavsen over flere dage. Jeg ved endnu ikke noget om hvornår de kan tage den ud. Venter på at få det koordineret, men forhåbentligt engang i næste uge.
Det har jo betydet at jeg på ingen måde har haft energi / lyst til motion. Næsten heller ikke haft lyst til mad. Eller rettere sagt - jeg har ik lyst til mad, men har dog spist noget da jeg også ved at en tom mave gør lige så ondt og det er heller ik godt for tarmene intet at få, for så pludselig at få noget.
Når jeg står op om morgenen føler jeg at det går bedre, men så snart det første måltid er kommet indenbords (vi taler en lille portion græsk yogurth med frugt og min egen mysli) så er helvede startet.
Det er dog blevet en smule bedre end da smerterne startede (det gjorde de i tirsdags), dvs at jeg kan holde ud at være oppe, men jeg skal helst lave mindst muligt for ellers er det som om det hele kastes rundt inden i mig og giver mig endnu mere ondt.

Øv for pokker - ved ikke om du kender til det - det med smerter. Det gør du garanteret, men kender du også til det med at de bare bliver ved med at være der ? For søren da hvor det er drænende for en.

Jeg ved godt at jeg ikke ejer en total 6 pak mave, men jeg håber dog at det stadig er tydeligt at ovenstående billede er MEGET atypisk for hvordan min mave ser ud.
Den står nærmest ud som en oppustet spærreballon og som sagt så gør det nas fra lige under brystet, ud på siderne og helt ned til skambenet. Så groft set - hele mave regionen.

Jeg forsøger at drikke en del vand (selvom det heller ikke lige er noget jeg har lyst til. Har ik lyst til noget som helst) for at give tarmene noget at arbejde med, og spise fornuftige ting, men jeg har ikke haft den store lyst til grøntsager, bøffer eller andet protein indholdigt mad.
Øj hvor jeg håber på at det ordner sig snart. Bare tanken om at skulle gå hele weekenden med denne "tilstand" dræner mig for positivitet.

Piv.. .piv.. 

Heldigvis viste blodprøven at det ikke var cancer - eller rettere sagt de var normale. Jeg kan godt sige dig at jeg havde alverdens tanker igår. De fløj rundt i hovedet på mig. Lige fra "shit, skal jeg så dø af det her?", "hvad fanden er det? hvad er det kommet af? hvad gør vi ved det?" til "gad vide om jeg så ikke kan få flere børn?".
Mest af alt, var det nok spørgsmålet om det var kræft, som fyldte mest. Dermed ikke sagt, at klumpen kun er godartet - det ved ingen endnu før end den er taget ud, men de forløbige test så at sige, viser at alt ser normalt ud.
Beklager mit indlæg her måske er lidt rodet - mine tanker er stadig ikke helt sat i rækker. De flyver stadig lidt rundt, men jeg havde brug for at skrive det ned.. bare nogle af dem, komme ud med det..