Blogger mediet - når man får en på kassen

Holy Shit !!! Jeg ved jo godt, at det at skrive online og for alle at kunne læse, er noget man lige skal overveje, og man skal nok også til tider overvejer hvad man skriver, men jeg havde nu alligevel ikke set den komme at andre folk melder en til kommunen ud fra ens blog.

Det er ikke mig (skal jeg måske evt lige nævne), men en anden blogger jeg følger. Jeg indrømmer også gerne, at jeg ikke har læst alle hendes post, men jeg har nu aldrig fået det indtryk eller læst mig frem til at hun skulle være en dårlig mor for sit barn.
Det som er så vildt, er at det er der åbenbart 3 forskellige personer som følger (eller ihvertfald læser hendes blog) som mener. De har meldt hende til kommunen for forsømmelse af hendes barn.
SAY WHAT !!!

Jeg er sgu målløs. Jeg ved at nettet er så skide træls, at det bugner med trolde og folk som kun har negative ting at sige, men at det nu betyder at en mor skal til samtale for at redegøre for om hun nu også er en dårlig mor eller ej. Det synes jeg er vildt.
Der er så mange børn som har det skidt, og jeg tror ikke hendes lille søde dreng er en af dem, og det regner jeg også med bliver udfaldet for kommunen at se. Hvad med alle de stakkels børn som har vitterligt har forældre som ikke onder dem noget godt? Eller som ik sørger for dem. Ex ikke sørger for at de kommer i institutionen med korrekt tøj efter årstiden, eller med tøj som er mega for småt eller ekstremt beskidt.
Eller de forældre som ikke skifter deres børn, og ungerne kommer i institutionen dagen efter med samme ble som da de blev hentet? Det har jeg hørt om. Jeg forstår så ikke, hvordan det kan lade sig gøre. Enten får de børn intet at drikke og spise i de mange timer de ikke er i ex vuggestuen, eller også så må det være jordens bedste ble de bruger, for dem vi bruger, er da pænt tunge og våde efter en nats søvn hos lillebror.


Men hvor er det trist og sørgeligt at folk kun læse det negative i oplæggene og ikke alt det andet. Samt det er da skræmmende at man så VIRKELIG skal passe på med online at skrive for meget om ens tanker og hvad man evt har det svært med. Ihvertfal hvis man er kendt blogger.
Det er sgu sørgeligt, at der findes mennesker som går så meget op i andres liv at de ikke bare kan passer deres egen biks. Evt kontakte bloggeren selv og udvise sin eventuelle bekymring og få et feedback fra personen selv i stedet for at "gå bag om ryggen" og melde hende til kommunen.

Jeg sidder ofte og har lyst til at skrive om visse emner og ting online, men hvor jeg så ender med ikke at turde for hvad nu hvis det ender i dårlig jord? Eller at man selv blive meldt til kommunen?
Jeg synes det er trist at der ikke er så meget ytringsfrihed i DK som man går rundt og tror. Eller jo du må gerne ytre dig, men du skal forventer i den grad at få en på kassen.

Er du klar på det???? Det er de færreste da vist - mig selv inklusiv.

Jeg har ikke været inde og tjekke hendes blog for at se hvad status er. Så jeg er svar skyldig på status.

Når man sammenligner sig med andre....

Når man sammenligner sig med andre, så ved de fleste vist god inderst inde at det er fuldstændig åndsvagt. Ihvert fald for rigtig mange af os, for mange af os (mig selv inkluderet) sammenligner os med folk som slet ikke ligner os.

Ex så kommer jeg ofte til at sammenligne mig med nogle jeg ser på instagram, eller kvinder som er yngre. Eller for den sags skyld kvinder som ikke endnu har født nogle børn. Jeg sammenligner mig også gerne med andre mødre, men man glemmer ligesom i vendingen, at det kan jo være deres daglig er helt helt anderledes end min.

Det nytter heller ikke noget, at jeg sammenligner mig med andre som træner styrketræning 5 ud af ugens 7 dage.
Jeg ville måske jo også se anderledes ud, såfremt det var mig som trænede 5 dage, og ikke den der sporadiske enkelte træning jeg har formået at presse ind de sidste mange måneder.

Jeg læste et sted - det her med at vi ikke bliver tykke over natten og at det i realiteten sker over ex antal måneder/uger/år det med vægtøgningen.
Dog forventer vi (mig selv inklusiv i allerhøjeste grad) at vi kan "skrabe" det af på få uger.

Samme siger man om det at være gravid. Nemlig at det har taget 9 måneder at skabe barnet og den tilhørende krop, og at man skal forvente at det tager 9 måneder at få før-baby kroppen tilbage.

Bør jeg så ikke tænke samme om mig selv mht at jeg er gået op i vægt? Nemlig at det er sket gradvist over det seneste år at jeg har taget små 3 kg på... så bør jeg vel forvente at det kommer til at tage mig et helt år at komme af med dem igen. Eller ???

Når man sætter det sådan op, så kan jeg et eller andet sted både tænke "ahh se det er ikke så slemt, så har jeg god tid til at lykkes med det i".
Samtidig tænker jeg med lidt angst i stemmen" fuck... et helt år før end de ekstra kilo er elimineret".

Under alle omstændigheder så indrømmer jeg blankt, at jeg forventer, at starter jeg i denne uge med al muligt træning og holder øje med kosten, ja så bør der ihvertfald som minimum været røget 1 kg om en uge ikke sandt?
Hallo... det kommer jo ikke til at ske, så hvorfor pokker forventer jeg det så. Specielt når jeg jo VED at der skal mere til og at der ikke kommer til at være sket en kæmpe ændring blot 1 uge fra. nu... suk.. jeg bliver sgu aldrig klogere !!

Når ens børn har det hårdt

Jeg synes 95% af tiden at det er skønt at være mor og jeg har de skønneste, frækkeste, mest kærlige, sjove og smukke børn.
95% af tiden er det bare lykken!

De sidste 5% hvor jeg ikke synes det er lykken bliver fordelt over frustrationer når ens børn har det hårdt, når de starter diskussioner, ikke hører efter, ikke sover igennem om natten endnu, ikke gider spise den mad man laver, når de er kræsne, når de tisser i sengen kl 04 om natten og man derfor er smadret stort set hele dagen efter fordi man nåede at blive rigtig vågen der ml kl 04 - 04.30 og når de er syge.

Jeg synes det er super hårdt når ens børn har det hårdt. Det kan være på mange måder, men det jeg specifikt tænker på her, er de udfordringer min store dreng har i skolen. Det synes jeg gør ondt i hjertet.
Han trives ikke. Eller jo han synes han har nogle gode venner, men rent fagligt så har han udfordringer stort set dagligt. Hvis så bare det var fordi han var mindre klog (hvilket ikke er tilfældet), for så kunne man få ekstra undervisning, eller lade ham evt gå et år om eller andet.
Det er også svært lige at sige præcis hvad han ikke trives med, for jeg kan ikke sætte ord på det, og han kan slet ikke selv (han er lige fyldt 9 år og selvom at han bliver bedre og bedre til at få udtrykt sig om ting han bliver ked ad det over eller frustreret, så er der stadig lang vej før end han selv kan fortælle prævis hvad det er som tricker ham eller hvad det præcis er som gør ham ked ad det).

Jeg drømmer om, at han synes skolen er et fedt sted. Om at den dag en dag kommer.

Måske gør den - måske gør den ikke.

Lige nu er hans nuværende skole igang med at lave "justeringer" som vi prøver af om han trives bedre med. Om de kan være med til at han får en bedre skoledag.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg nogle gange ville ønske der var en facit liste for hvad der skulle til for at lykkes med dette, men det er vist ikke sådan verden hænger sammen. Man må forsøge sig så godt man kan og så håbe på det bedste. En af de ting som er SKIDE svært som mor. For der er INGEN facit liste over hvad som gør sig gældende for at lige præcis dit barn kommer til at lykkes, eller at dit barn vokser op og bliver lykkelig eller om det er dit barn som ender med at blive moppet i skolen osv osv.

 Billedet er lånt fra pinterest.com

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg overvejer om det at skifte skole ville være løsningen, men når jeg ikke ved om det gør tingene bedre eller værre, så har jeg svært ved at træffe det valg pt. Igen så er det skide svært at vide, om det ville være en bedre ide at skifte eller om det er bedst at blive hvor han er og lige prøve de tiltag af de tilbyder og har planlagt.

Jeg hører bare fra mange andre mødre, at de har haft gode erfaringer med at skifte skole når deres barn ikke har trives i den pågældende skole, hvilket jeg lytter til og tager med i min rygsæk hvor alle mine bekrymringer ligger i.
Han starter i 3 kl her efter sommerferien, og jeg synes at der har været problemer blot efter de første 3 uger af hans skole tid. Det vil med andre ord sige, at han har ikke 120% trives i 3 år allerede.
Som mor tænker man lidt "jamen er det så ikke lidt at pine drengen og udsætte ham for evt unødigt nederlag ved at lade ham blive?".
Samtidig har jeg ikke lyst til at skifte skole, for så at ende måske endnu dårligere stillet eller i nøjagtig samme situation, men det ved jeg jo ikke på forhånd og så bekymre jeg alligevel over det.

Jeg tænker lidt at jeg giver den nuværende skole 1 år mere og hvis det ikke kan ændres til det bedre (han har super gode perioder, men så er der bare stadig rigtig mange lang dårlige perioder og lægger man dem sammen så er der flest af de dårlige... suk), ja så må et skole skift altså prøves. På daværende tidspunkt (om et pr fra nu), vil jeg sige at den nuværende skole har haft mere end rigelig tid til at forsøge at få det til at fungere.

Nogle tænker måske, at det lyder som om jeg kun bebrejder skolen og at jeg får det til at lyde som om det kun er dem som kan få dette til at lykkes. Overhovedet ikke!!

Vi gør mange ting herhjemme for at få det til at lykkes, men hverken skolen eller os som familie kan gøre det alene og kun i fællesskab kan vi lykkes. Det er også derfor at jeg tænker at 1 år mere er max for om en ny skole skal på tale og om de bedre kan løfte opgaven i samarbejde med os.