mandag den 16. november 2020

Ugens madplan

Her er oversigten over ugens madplan - måske lidt inspiration til hvad I skal have😊


Mandag: Tærte med spidskål salat. Det bliver vegetar varianten denne gang, men naturligvis kan man have både kyllingetern, hakket skinke, bacon eller parmaskinke ovenpå.Vi vælger én uden lige denne gang.


Tirsdag: Laks i ovnen med ovnkartofler, kogte majskobler og salat til. Ungerne er vilde med ovnbagt laks og majskolber, så vi spiser ofte laks, og majskolber når det er sæson.


Onsdag: Parisertoast. Det er så super enkelt at lave og smager skønt. Det er en ret vi rent faktisk ikke havde spist i mange mange måneder, nærmest flere år, indtil vi i foråret kom i tanke om den. Nu er den kommet med ind i repertoiret


Torsdag: Tomatsuppe med brød til. Denne bliver en frosen tomatsuppe fra Mou, men dem skal man ikke kimse af. De smager super fint. 


Fredag: Den er ikke 100% bestemt endnu, for svigerfar kommer over og spiser med, og han er ikke fan af fisk og skalddyr, så jeg har endnu ikke helt besluttet mig endnu.


Lørdag: vi skal spise ude hos venner, så af naturlige årsager har jeg ikke planlagt noget for denne dag.


Søndag: Mørbradgryde. Det er en lækker klassiker og med fløde i, så kan det bare ikke gå galt. Sådanne retter bliver ofte en søndags ret, fordi de tager lidt længere tid at lave. Jeg fik lavet en sidst som var inkl noget chorizopølse og det var bare hammer lækkert, så det skal der også i igen. 


Det var ugens madplaner. Det kan ske at vi ender med at bytte rundt på dagene, eller at vi den enkelte dag ender med ikke at orke at lave mad, og der i stedet bliver smurt en "rubber mad", men som udgangs punkt er dette planen. Du kender sikkert til det der med at nogle gange så er planer super gode, men det er bare ikke altid de er super nemme at fører ud i livet. Sidste uge endte vi f.eks på McDonalds fordi vi (os 3 der ikke går til svømning om mandagen) endte med at gå en tur mens storebror svømmede. Det gjorde, at maden ville være blevet alt for sent den dag og da vi alle var "samlet på tur", så blev det en hurtig beslutning om at få maden "serveret". 


Dem her kan jeg godt anbefale - de blev virkelig gode og mætter rigtig godt. Det var lidt svært at få rullet dem tynde nok og "flotte" i formen, så gik bare efter at få dem tynde. Det er nok ikke sidste gang vi spiser dem.


fredag den 13. november 2020

Fredags favoritter og planer for weekenden #10

 Det er jo mørkt når man står op og snart er det også når man har fri fra arbejde. Vi er jo også trods alt mid i november.

Vi sætter derfor vores lyskæde op i denne weekend. Jeg har snakket om de her blomsterkasser... og jeg indrømmer, at jeg stadig mangler den ene, så det kan jeg jo lave færdigt denne weekend. Jeg fik købt et nyt grantræ lignede blomst som skal i en af kurvene i på terassen. Det som er i nu, er jo total afblomstret og ser så sølle ud. 

Burde måske tage et billede og vise hvor sølle de alle ser ud. Det er virkelig ikke pænt, men kender du det med at blomster er ikke super billige, og slet ikke hvis man kører på planteskolen og køber det. Jeg har en del krukker og en del af dem står foran huset. Nogle af dem har afblomsteret roser i sig - det er jo bare pinde som stikker op. Kønt er det ikke. 


En af dagens favoritter bliver derfor udendørs lys. Lyskæder kan virkelig pynte når det bliver mørkt. Det kan ændre rigtig meget på det man ser på, synes jeg, og så gør lys jo en glad.


Udover lyskæder kan jeg også rigtig godt lide lanterner. 

I dem kan man jo nærmest have alverdens alt efter årstiden. Vi har 2 stk som jeg bare har haft levende lys i, men jeg synes ikke vi er helt så gode til at huske at tænde dem hver aften. Det bliver som regel kun i weekenderne vi husker det. Her er et billede (fra Pinterest.com) med et fint alternativ til levende lys

 

 

Jeg drømmer lidt om  disse super seje og skønne støvler, så de kommer med på en af favoritterne idag. Det er total høj sæson for den slags og jeg har set af de findes i forskellige modeller og fra forskellige mærker, men min veninde havde lige præcis dem jeg har kigget mest på, og jeg må bare sige "de er så lækre" at se på. Efter sigende skulle de også være skønne at gå med. Så dem tænker jeg at jeg må eje.

Catalina Støvler Black - Shop Phenumb Copenhagen Nyhed

 Jeg har derfor bestilt dem hjem til lille mig, og jeg glæder mig til de kommer. Forfærdeligt, at man så også kom til at shoppe et par andre ting på tilbud.. hahaha.. dermed blev udgiften lidt højere end forventet. Dog er det vist 1 år siden jeg købte nye sko/støvler, så det er ikke særlig ofte jeg køber det. Tøj er derimod lidt oftere. Nu må jeg jo så lige huske på at gå mit klædeskab igennem her snart, og sortere lidt fra. Jeg overvejer om jeg har nok tøj til at sælge på en stand. Altså jeg har nok tøj i skabet, men jeg mener mere om jeg har nok jeg vil sælge ud af, og om det mon overhovedet er noget som andre folk vil købe. Kender du mon det? At man ikke helt tror andre ville købe det. Det er jo ikke tøj som er sprit nyt det jeg ville sælge. Omvendt så koster en stand jo ikke alverdens, så det er da måske et forsøg værd.


 


mandag den 9. november 2020

Ugens madplan

  Denne uge kører vi jo ikke HelloFresh overhovedet. Det er som nævnt i et andet indlæg - sat på standby nogle uger.


Til gengæld er denne uges menu således:

 

Mandag: Tortilla med kylling vendt i raps, så de bliver lidt ala nuggets. Tilbehør bliver salat og mango salsa.

 

Tirsdag: Mortens aften - Dvs and og tilbehør. Desserten bliver dog isvafler man selv laver. På den måde så kan dem der har lyst få, og dem der vil springe over, kan det uden at en hel dessert går til spilde. 

 

Onsdag: Pasta med laks og spinat

 

Torsdag: Pizza hos svigerfar

 

Fredag: Kyllingefilet med flødeost og spinat.


Lørdag: Pt ikke 100% planlagt. Vi får gæster, så jeg har ikke helt besluttet mig endnu.


Søndag: Forloren hare med salat, og kartofler i ovn.

 

 


Billedet er fra sidste hjemmelavet pizza 😋