Hvem sammenligner du dig med?

Hvem sammenligner du dig med?

Din søster, din veninde, dem du følger på instagram, de blogs du følger, dem nede i fitness centret, din mor, dine skolekammerater, dem i medierne eller måske kollegaer ??

Eller måske nogle helt andre ? Eller.. .åh gru.. slet ingen ? he he..

Når jeg siger "åh gru slet ingen" så er det fordi jeg vil mene, at største delen af os kvinder sammenligner os med andre. Måske endda mere end vi selv vil stå ved.

Jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg kommer til at sammenligne mig med andre. Både i hvad andre kan præstere (det kan være indenfor sport/træning, men også i mht arbejde) og hvordan andre ser ud.
Det er jo mega dumt på så mange områder. Jo man må godt lade sig inspirere, men måske man ikke
ligefrem skal sammenligne sig for du er jo ikke dem og kommer aldrig til at blive det.
Du kan måske godt få nogenlunde samme krops udseende, eller præstere det samme men nogle gange er vejen dertil bare meget mere hullet end hvad godt er.

Jeg personligt burde se mere på andre og bruge dem som inspiration fremfor som pisk til mig selv. Nøj jeg er god til det med at tale dårligt til mit ego. For pokker da hvor er det dumt og ødelæggende.

Der er kun dig og jo måske er der områder du ikke brilliere på kontra dem du sammenligner med, men vupti .. måske er der andre du rent faktisk gør på. Prøv at se om du kan finde frem til dem som du gør på fremfor at fokusere på de andre. Eller det er nok mere et råd til mig selv.
JEG.. skal være bedre til at nyde og rose mig selv. Være bedre til at være glad for alle de ting jeg kan (fremfor at fokusere på alt det jeg ikke kan).

Det lykkes klart nogle dage bedre end andre og de dage hvor jeg er i min "periode" der er der intet der fungere på øverste etage hvad angår et positivt billede af mig selv. Der bør jeg bare sætte det hele på pause og afvente "normale tider igen"- for de kommer jo når "perioden" er slut.

MIA... !

Total Missing In Action.... I know!

Fuck - jeg som troede, at jeg havde en del at se til før i min hverdag, må da indse at det var ingenting i forhold til nu. Ja ok - dertil kommer så den evige træthed... Træt,.. træt med træt på. Dejser om ved en 22 tiden (nogle dage allerede omkring 21) og når bare på ingen måde alle de ting jeg gerne ville. Jeg orker heller ikke at stresse rundt og tja.. mit tempo (gå tempo) er stadig pænt langsomt så det sætter en narturlig begrænsning pt, men jeg håber da på snart at være oppe i gear igen.

Nu her er det efterårsferie og jeg har taget lidt fridage og nyder dem i det jyske med hele familien hos svigermekanikken. Den skal stå på :

• gåture i skoven
• græskar mænd - laves til lygte/lanterner
• kastanje mænd
• cykelture
• biograf tur - Hotel Transylvania (hurra for unger for så kan man se tegnefilm .. he he)
• svømmehals besøg
• god mad & rødvin, samt tegn&gæt

ha ha ha... jo jo.. der er skam allerede planlagt en masse aktiviteter, men det er nødvendigt når der er mange timer i døgnet og en dreng med krudt i røven. he he.. så er det heller ingen hemmelighed, at vi voksne jo heller ikke er super gode til at sidde stille alt for længe, og nu hvor jeg kan gå mere og mere, så vil jeg naturligvis gerne omkring.

Her i weekenden var vi en tur i Sverige med et vennepar. Den stod på ren afslapning og hygge. Fedt lige at starte en efterårsferie med en hygge tur.

Vi var ude og kigge efter svampe, men da det er lidt sidst på sæsonen fandt vi ikke helt så mange. Dog nok til at kunne lave en lækker sovs til aftenens røde bøffer.
Derudover bål med skumfidusser, hulebyggeri, lege og gåture.

 Sverige og deres natur er bare et smukt syn !!

Ren terapi for sjælen :-)

Endelig!!!! Det går fremad

Yes.. endelig må jeg køre bil! Det har jeg godt nok savnet at kunne. Mest fordi jeg dermed ikke behøver at være afhængig af andre, men også fordi det er et skridt på vejen i at være tilbage "til normal hverdag" igen.
Det føles så fedt. Jeg var helt happy og glad den dag hvor jeg kørte igen første gang efter alle de her måneder.

Det betyder at jeg nu lige skal træne lidt i at køre korte ture først, men at jeg så snart kan køre i bil på arbejde.
Når jeg er i bil derind kan jeg bedre have trænings tøj med og dermed også komme ned og træne lidt. Jeg spurgte min fys forleden dag om hvornår han mente at benet var stærkt nok til at kunne små hoppe på det. Det vidste han ikke med sikkerhed så det skal vi lige undersøge, men crosstrainer og kondicykler må jeg jo gerne og jeg må jo stadig gerne træne overkrop som normalt.
Vi har et smith stativ som jeg har planer om at træne squats i. Umiddelbart er jeg mest fan af at gøre det frit, men tænker at det vil være godt for mig her i starten at blive støttet lidt at stativet og så er det jo klart målet at gøre det frit.

Det bliver bare SÅ fedt!!! Jeg glæder mig super meget.