søndag den 6. december 2015

Just looooove it !

Hende Amy Schumer er da mega babe material - BIG TIME !

Der har været en del snakken om hende og hendes optræden i Pirelli Kalenderen for 2016. Hvis du sidder og tænker "hvilken kalender?", så er det det kendte dæk firma Pirelli som efter sigende normalt kun har tynde modeller i deres kalender som nu for næste år laver helt ny taktik.
Næste års kalender er ikke som de forgående, men i stedet med kendte skuespillere, kunstere, sports personer osv og angiveligt skulle det kun være Amy & Serena Williams som har smidt tøjet. Helt aparte for hvad de her kalendere ellers plejer at være.
Ikke desto mindre ser Amy skøn ud. Personligt synes jeg hun ser fræk og fantastisk ud på billedet.
Jo hun har mavse og allerede dermed IKKE som andre tynde modeller, men skøn ser hun ud. Siddende med hendes kop kaffe, trusser og stiletter.

En hyldest skulle det så at sige være til alle kvinder. Jeg vil også gerne slå lidt på tromme for at det er op til de enkelte kvinder at tage fat i egen barm og ik kun skyde skylden på reklame industrien for at forværre vores syn på vores egne kroppe.

True... Selvom vi bliver pumpet dagligt med billeder af tynde unge piger på forsiden af diverse medier, så er det stadig op til os selv at elske hvordan vi nu end ser ud. Det er ved at skifte så småt, det med at det kun er sexet at være tynd. Det nye (semi nye) er at man skal have kurver osv for at være sexet. I princippet er det jo bare en omvendt mobning, nemlig at man går fra at det er de tynde til nu kun at være dem med ekstra polstring som er in og sexet. Hvad med bare at sige at ALLE former er sexede?
Dem som ikke har kurver vil jo uundgåeligt føle sig ramt ved at man nu fremhæver dem med former, ligesom dem som måske har et par kg for meget på sidebenene føler sig ramt, når det kun er de tynde som bliver fremhævet som smukke.
Er ikke alle kvinder lige smukke på hver sin måde?

I princippet er kvindekroppen smuk i sig selv ved alt det den kan. Plus vi kan skabe et barn, vi kan menstuere (ikke at personligt altid synes det er en fremrangede ting, men ikke desto mindre er det jo det), og så kan vi leve.

Men men men... jeg er jo selv en af dem som ikke er model tynd, så måske er jeg lidt farvet i min holdning til dette. Eller også er det bare fedt, at fokus kommer på noget andet end kun hvordan vores kroppe ser ud, men nu også mere fokus på hvad vi kan. Nogle vil helt sikkert så sige "jamen det er da ikke bedre at blive målt udfra hvad man kan - hvad så hvis man ik kan noget??" - men helt ærligt... bliver vi nogensinde tilfredse vi kvinder ???  

Source : Fitsugar.com

Hurra for kvindekroppen ligegyldigt hvordan den nu end ser ud.!!!

fredag den 4. december 2015

Blød hud, hænge arme og sokkeholdere!

Værdsætter man at man er ung, spændstig og frisk?

Sad og kiggede på billeder af kendte modeller, skuespillere osv som havde været gravide. Hvordan de så ud mens de var gravide og hvor hurtigt efter graviditeten de var tilbage i super form (eller ihvertfal en fin slank krop - aner jo i virkeligheden intet om hvorvidt de var i god form eller ej. Du kan jo i realiteten sagtens være tynd uden at være i god form... ).

Naturligvis var jeg inde på destruktive tanker som "hvor er det snyd, hvorfor i hede hule h.. var jeg ikke lige så lækker og slank kun 2 måneder efter fødslen?". Tja helt snyd er det jo nok ikke for jeg er overbevist om at mange af dem har været på en temmelig streng diæt og en hel del daglige trænings timer for at komme dertil. Ikke alle ser super skinny ud kort tid efter en fødsel. Det kommer jo også an på om hvor mange kilo du har taget på under selve graviditeten. Tager du kun lige over 10 kg på, så er de stort set væk når baby engang er ude (pga fostervand, moderkage, ekstra blod i kroppen osv osv).

Tager du 20 kg på eller mere så sidder der jo lidt tilbage selvom baby er ankommet. Nå men altså.. jeg sad så og fik slået godt og grundigt til mig selv (der er ikke noget som en god omgang selvdestruktive tanker.. ha haha), men for hulen da.. jeg var jo ikke mega aktiv. Jeg trænede IKKE hver dag. Jeg var IKKE på en streng diæt og jeg tog IKKE kun 10 kg på så havde jeg forventet andet?
Jeg lever sgu nogle gange i en helt anden verden, hvor jeg jo virkelig godt gad, at fedtet bare forsvandt af sig selv osv. men hey... det sker ikke i den virkelig verden.

Til gengæld - hvor meget sætter jeg pris på at jeg stadig er ung? Eller at jeg ikke har 2 femmer i sokkeholderne? Eller for den sags skyld at jeg ikke er indehaver af mormor hænge arme?
Stort set aldrig er svaret og det er sgu for dumt!

Jeg er ikke fyldt 40 år endnu, ej heller 50 (surprise), jeg har født 2 skønne lækre unger og jeg har faktisk en helt ok krop. At jeg så ikke altid lige værdsætter den eller er stolt over den - det er jo så et af mine udfordringer, men i realiteten bør jeg være stolt og glad.
Dog har jeg ikke de store problemer når jeg er i svømmehallen eller på stranden. Jeg kan da godt lige et split sekund tænker tanker om mig selv og min krop, men seriøst - det ændre jo ikke noget og jeg står jo ligesom der og er midt i det. Næ.. tingene tager tid og man skal have tankerne med for at der sker ændringer.
Så det at stå og tænke "uh jeg har måske lidt mave.. bum bum.. what to do?" når man står og vasker sig i svømmehallen gør jo intet for nogen. Tag og svøm nogle baner og hyg dig med dem du er i svømmeren med og så lad ellers være med at tænke mere over det. Du kommer ingen steder ved at gemme dig væk, eller stå stille på langsiden. Det er da klart bedre så at komme ned og være aktiv. Smide lidt rundt med ungerne, svømme nogle baner, nyde saunaen osv og så drop tankerne. Eller accepter dem.

Det med blød hud..... uh.. tror faktisk at det er et af mine skræmme ting. Jeg kan slet ikke se mig selv med blød hud.
Hvad er blød hud? Det er hud ligesom din mormor/mor osv - altså hvor den ikke er så spændstig længere og dermed slipper lidt på kroppen. Det bliver nok en svær kamel at sluge - heldigvis er der jo nogle år til at det rammer mig og jeg får måske en 40 års krise inden da, men det er sgu om at nyde hvad man har.
I mit tilfælde spændstig hud, fin røv og et par ok faste bryster. Det er da ik så ringe !!

Source : Fitsugar.com

Hende her ovenover er da et fedt eksempel på at være ældre men have en slank trænet krop med flotte muskler. 

Så jeg vil nyde mine spændstige arme, min faste røv og pæne bryster!! Ha ha ha.. by the way - det er sgu altid rart at få komplimenter af mænd for f.eks ens gode røv eller pæne bryster !!

mandag den 16. november 2015

Ny uge !

En ny uge er startet igen. Jeg var allerede oppe kl 05.30 i morges for at starte ugen med en omgang morgen træning.
Her i sidste uge var jeg nede og få lavet en body test. Tja.. skal jeg græde eller grine?

Jeg er jo udemærket godt klar over hvor mine "udfordringer/problemer" sidder henne, så det var ik fordi det kom som en overraskelse da instruktøren informerede mig om at det var på maven at alt mit ekstra fedt sad.
BAM! Sådan så blev det også lige sagt højt af andre. Ikke en skide fed oplevelse, men ikke desto mindre så var det jo med til at tænde lidt af min motivation til at komme det til livs.

Vi aftalte at jeg i næste uge skal komme til en omgang personlig træning, hvor han vil lave et program for mig med fokus på de områder som jeg bør træne.
Ex så skal jeg have flere muskler i mit højre lår. Det er stadig ikke lige så stærkt som det venstre efter alle de måneder i gips og af ikke at blive brugt. Samme gælder højre balle samt læg, men hey - det hænger jo ligesom sammen hele højre side.

Mavsen skal trimmes ind og min fedt % skal ned... Here it goes : den er pt på 29% WHAT ????!!!

Puh... Synes det er skræmmende højt og jeg kan næsten (kun næsten) opgive på forhånd ved tanken om hvor hårdt arbejde der skal til for at få den ned.

I sidste uge nåede jeg kun 1 omgang hjemme træning - (en lille kettebells session, men fik da pulsen lidt op og ømme baglår i de efterfølgende dage), og en omgang svømning.
Dagene forsvandt bare ud af hænderne for mig. Der var ik rigtig plads til morgentræninger og jeg orkede ikke fredag eftermiddag.

Derfor er det rart at have startet denne uge med en omgang morgen træning.


Den bestod af dette:

5 min crosstrainer
Yderside af lår 3 * 12 40 kg
Inderside af lår 3 * 12 40 kg
Pull down 3 * 12 30 kg
Triceps 3 * 12 25 kg
Bryst i maskine 3 * 10 25 kg
Romaskine 10 min (2000 m)
2x planke a 1 min
Squats i stativ 3 * 12
Her et lille billede af min triceps øvelse.

Jeg har følt mig halv sløj hele weekenden, og måske var det ikke den bedste beslutning at træne (når nu man ik er på toppen), men ikke desto mindre så endte jeg da med at få en ok forbrænding ud af dagens øvelser.