Her i sidste uge var jeg nede og få lavet en body test. Tja.. skal jeg græde eller grine?
Jeg er jo udemærket godt klar over hvor mine "udfordringer/problemer" sidder henne, så det var ik fordi det kom som en overraskelse da instruktøren informerede mig om at det var på maven at alt mit ekstra fedt sad.
BAM! Sådan så blev det også lige sagt højt af andre. Ikke en skide fed oplevelse, men ikke desto mindre så var det jo med til at tænde lidt af min motivation til at komme det til livs.
Vi aftalte at jeg i næste uge skal komme til en omgang personlig træning, hvor han vil lave et program for mig med fokus på de områder som jeg bør træne.
Ex så skal jeg have flere muskler i mit højre lår. Det er stadig ikke lige så stærkt som det venstre efter alle de måneder i gips og af ikke at blive brugt. Samme gælder højre balle samt læg, men hey - det hænger jo ligesom sammen hele højre side.
Mavsen skal trimmes ind og min fedt % skal ned... Here it goes : den er pt på 29% WHAT ????!!!
Puh... Synes det er skræmmende højt og jeg kan næsten (kun næsten) opgive på forhånd ved tanken om hvor hårdt arbejde der skal til for at få den ned.
I sidste uge nåede jeg kun 1 omgang hjemme træning - (en lille kettebells session, men fik da pulsen lidt op og ømme baglår i de efterfølgende dage), og en omgang svømning.
Dagene forsvandt bare ud af hænderne for mig. Der var ik rigtig plads til morgentræninger og jeg orkede ikke fredag eftermiddag.
Derfor er det rart at have startet denne uge med en omgang morgen træning.
Den bestod af dette:
5 min crosstrainer
Yderside af lår 3 * 12 40 kg
Inderside af lår 3 * 12 40 kg
Pull down 3 * 12 30 kg
Triceps 3 * 12 25 kg
Bryst i maskine 3 * 10 25 kg
Romaskine 10 min (2000 m)
2x planke a 1 min
Squats i stativ 3 * 12
Her et lille billede af min triceps øvelse.
Jeg har følt mig halv sløj hele weekenden, og måske var det ikke den bedste beslutning at træne (når nu man ik er på toppen), men ikke desto mindre så endte jeg da med at få en ok forbrænding ud af dagens øvelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar