fredag den 4. december 2015

Blød hud, hænge arme og sokkeholdere!

Værdsætter man at man er ung, spændstig og frisk?

Sad og kiggede på billeder af kendte modeller, skuespillere osv som havde været gravide. Hvordan de så ud mens de var gravide og hvor hurtigt efter graviditeten de var tilbage i super form (eller ihvertfal en fin slank krop - aner jo i virkeligheden intet om hvorvidt de var i god form eller ej. Du kan jo i realiteten sagtens være tynd uden at være i god form... ).

Naturligvis var jeg inde på destruktive tanker som "hvor er det snyd, hvorfor i hede hule h.. var jeg ikke lige så lækker og slank kun 2 måneder efter fødslen?". Tja helt snyd er det jo nok ikke for jeg er overbevist om at mange af dem har været på en temmelig streng diæt og en hel del daglige trænings timer for at komme dertil. Ikke alle ser super skinny ud kort tid efter en fødsel. Det kommer jo også an på om hvor mange kilo du har taget på under selve graviditeten. Tager du kun lige over 10 kg på, så er de stort set væk når baby engang er ude (pga fostervand, moderkage, ekstra blod i kroppen osv osv).

Tager du 20 kg på eller mere så sidder der jo lidt tilbage selvom baby er ankommet. Nå men altså.. jeg sad så og fik slået godt og grundigt til mig selv (der er ikke noget som en god omgang selvdestruktive tanker.. ha haha), men for hulen da.. jeg var jo ikke mega aktiv. Jeg trænede IKKE hver dag. Jeg var IKKE på en streng diæt og jeg tog IKKE kun 10 kg på så havde jeg forventet andet?
Jeg lever sgu nogle gange i en helt anden verden, hvor jeg jo virkelig godt gad, at fedtet bare forsvandt af sig selv osv. men hey... det sker ikke i den virkelig verden.

Til gengæld - hvor meget sætter jeg pris på at jeg stadig er ung? Eller at jeg ikke har 2 femmer i sokkeholderne? Eller for den sags skyld at jeg ikke er indehaver af mormor hænge arme?
Stort set aldrig er svaret og det er sgu for dumt!

Jeg er ikke fyldt 40 år endnu, ej heller 50 (surprise), jeg har født 2 skønne lækre unger og jeg har faktisk en helt ok krop. At jeg så ikke altid lige værdsætter den eller er stolt over den - det er jo så et af mine udfordringer, men i realiteten bør jeg være stolt og glad.
Dog har jeg ikke de store problemer når jeg er i svømmehallen eller på stranden. Jeg kan da godt lige et split sekund tænker tanker om mig selv og min krop, men seriøst - det ændre jo ikke noget og jeg står jo ligesom der og er midt i det. Næ.. tingene tager tid og man skal have tankerne med for at der sker ændringer.
Så det at stå og tænke "uh jeg har måske lidt mave.. bum bum.. what to do?" når man står og vasker sig i svømmehallen gør jo intet for nogen. Tag og svøm nogle baner og hyg dig med dem du er i svømmeren med og så lad ellers være med at tænke mere over det. Du kommer ingen steder ved at gemme dig væk, eller stå stille på langsiden. Det er da klart bedre så at komme ned og være aktiv. Smide lidt rundt med ungerne, svømme nogle baner, nyde saunaen osv og så drop tankerne. Eller accepter dem.

Det med blød hud..... uh.. tror faktisk at det er et af mine skræmme ting. Jeg kan slet ikke se mig selv med blød hud.
Hvad er blød hud? Det er hud ligesom din mormor/mor osv - altså hvor den ikke er så spændstig længere og dermed slipper lidt på kroppen. Det bliver nok en svær kamel at sluge - heldigvis er der jo nogle år til at det rammer mig og jeg får måske en 40 års krise inden da, men det er sgu om at nyde hvad man har.
I mit tilfælde spændstig hud, fin røv og et par ok faste bryster. Det er da ik så ringe !!

Source : Fitsugar.com

Hende her ovenover er da et fedt eksempel på at være ældre men have en slank trænet krop med flotte muskler. 

Så jeg vil nyde mine spændstige arme, min faste røv og pæne bryster!! Ha ha ha.. by the way - det er sgu altid rart at få komplimenter af mænd for f.eks ens gode røv eller pæne bryster !!

Ingen kommentarer: