tirsdag den 26. april 2016

Sikke en kondi !!!



Fy for h... Jeg mener fy for Søren. Her gik jeg rundt og troede jeg efterhånden var kommet bare lidt i form og at kondien var nogenlunde, for så lige at få smidt i fjæset, at det var den ikke. 
Av... 

Hoppede rundt her til aften til jillian Michaels level 1 på hendes 30 Day shred og jo tak - jeg var slappere end jeg troede. 
Her hjemme har jeg ik alverdens forskellige håndvægte og kettlebells. Jeg har "kun" et sæt på 1,5 kg & et sæt på 5 kg i håndvægte. Kettlebells er pt på 4 & 6 kg så heller ik alverdens. 
Jeg havde da også klart en forventning om, at jeg da lige snuppede styrke øvelserne i programmet med 5 kg, men det er så her bla, at jeg fik erfaret at jeg måske er bedre stillet ud med at starte med nogle lavere end 5 kg. Jeg følte bare at 1,5 kg var for lidt og ja for svagt. (Plus far var igang med at putte lillebror, så kunne ik komme til dem uden at forstyrre)

Jeg fik sved på panden og nåede lige at presse 25-30 min træning ind efter aftensmad og lektie læsning inden storebror skulle i seng. Han er kun 8 år (og jeg er så på ingen måde blevet ældre... Ha ha føles ik sådan ihvertfald), så han puttes også stadig med godnatlæsning osv. 

Fedt at få det gjort og så er det overstået. Nu mangler et kort bad,  samt madpakkerne inden kassen kalder. 

Jeg er tilbage på programmet igen i morgen aften. Der når jeg det desværre nok først efter begge børn er puttet, men sådan er det. 

Planen for den næste 1,5 måned er at træne hendes program 5 dage i ugen. Det er et kort men fint program hvor man får pulsen op, sved på panden og får gang i kroppen. Jeg har taget det en gang før for lidt over 3 år siden. 
Det er så fascinerende at opdage at man bliver stærkere dag til dag. 

Er du med på en omgang? Bare hop ind på youtube og søg på "jillian Michaels 30 Day shred". Level 1 :)

Im on!!! Lets beging.. 😄


mandag den 18. april 2016

Så er vi igang igen!

Ferien er som sagt overstået, hverdagen er gået igang igen og samme er træningen. Sidste uge var total optur hvad angår træning.. Woop .. Woop !

Mamma her fik sørme trænet hele 4 gange. Halli hallo.

2 gange styrketræning på arbejdet (inkl cardio træning, men mest som opvarmning) og 2 gange cardio træning hjemme.
Av jeg har ømme malle muller. De fortæller mig at de har været aktiveret og er igang med at komme sig over chokket over at blive pisket igennem 2 dage i træk.. ha ha..

Jeg tog en af de gode gamle kendinge, nemlig Jillian Michaels. Jeg synes hun har fine videoer på youtube, som får trænet kroppen igennem og som er inkl cardio intervaller.
Sveden haglede af mig begge dage - Fedt.. fedt.. Der lugtede af en blanding af gammel gnu og svedig kvinde i værelset hvor jeg træner.. ha ha.. Hurra for frisk luft !
Normalt har jeg vinduet lidt på klem for at der netop kommer lidt luft ind i rummet, men når det ikke er varmere udenfor, så kan jeg ik holde ud at det er piv åbent. Så der kommer uundgåetligt til at lugte en lille bitte smule, som jo så heldigvis kan luftes ud for fulde gardiner så snart jeg er færdig og forlader rummet.

Så er det nu, at man godt må klappe sig selv på skulderen og være stolt. For jeg er piv stolt af mig selv over at jeg fik trænet 4 gange, og jeg endda gjorde det både lørdage & søndag hjemme, hvor jeg snildt kunne have fundet på andet at lave.

Nu er jeg efterhånden blevet punket fra mange forskellige om, at man kan hvad man vil og det kun handler om at man vil det nok osv.
Jeg VIL i bedre form, jeg VIL have trimmet kroppen og nej jeg er ikke overvægtig. Nej jeg har ikke 10-15 kg skal smide og nej jeg er ikke fed.... MEN i mit hovede så er jeg ikke tilfreds og så bliver jeg nød til at agere udfra det.

Dog har jeg mistanke om at min krop er fucked up pga den lange periode hvor jeg spiste meget få kalorier og jeg har mistanke om at jeg har fået lavet lidt rod i mit stofskifte, men jeg kan naturligvis ikke være sikker.
Omvendt ved jeg jo godt at jeg slet ikke er nok aktiv i løbet af dagen. Det er svært når ens job er kontor arbejde. Man sidder godt nok ned på den bagdel i mange timer. 

Jeg trænede ben begge dage i fitnessrummet. Den ene dag bestod af lunges, leg curls & leg extensions. (Plus overkrop og cardio.)
Den anden var squats i stativ, leg extensions og variant hvor du sætter ex dit højre ben skråt ud bag venstre samtidig med at du går ned i knæ (jeg ved ik hvad øvelsen hedder, men den træner røv, inderlår og frontsiden af låret, samt bagsiden af låret og din core).

Videon jeg tog af Jillian Michaels hedder "6 pack in six weeks". Ikke fordi jeg forventer at have en tydelig 6 pack om få uger, men mere for at variere min træning. Jillian er god til at træne hele kroppen og laver gerne både cardio øvelser undervejs for at få din fedt forbrænding op, men også dobbelt øvelser af kroppen således at du træner så mange muskelgrupper på engang.
Tja.. jeg kan godt lide hendes videoer. Nogle kan nok ik, men som med så meget andet handler det jo om at finde de ting som virker for en selv...

onsdag den 13. april 2016

Så er ferien indløst, brugt, overstået, passeret.... kært barn har mange navne!

Mine kollegaer har haft mobbet mig (på en pæn måde), når jeg her efter min ferie har haft sagt "det har været lidt hårdt at holde så 3 vidt forskellige ferier", men ikke desto mindre er der godt nok forskel på om det er 3 uger samme sted .- eller som os. 3 uger 3 forskellige steder.

Første ferie uge var på Tenerife. Ah.. det var en hyggelig ferie. Jeg havde pakket træningstøjet, men må erkende at jeg på ingen måde fik det frem. Istedet slappede jeg af og vi gik mere eller mindre 10 km hver dag, så det blev til min motion.

Ugen efter var vi i Grenå (over påsken) hvor jeg igen havde pakket træningstøjet og igen kom jeg slet ik i det.. Ups.. ! I stedet kom vi ud og gå alle dage. Vi gik små 5 km. Det var også dejligt afslappende at være derovre. Ingen store påskefrokoster, men det gjorde ikke mig noget.

Sidste ferie var en tur på ski til Sälen. Her havde jeg IKKE pakket træningstøjet.. ha ha. Jeg vidste, at det ville jeg på ingen måde få brugt.
I stedet var jeg aktiv men at stå på ski, være i svømmehallen 3 gange og ellers bære rundt på lillebror i sneen. Det var fin "træning".
Ski ferien var også en succes. Alle 3 ferier var en succes på hver deres måde, men jeg er nu også glad for at være hjemme igen i vante omgivelser.

Denne uge har indeholdt 1 morgen træning so far og planlægger endnu en, samt en i weekenden. Jeg faldt i snak med en nabo hjemme "på vejen" som går til Crossfit i nærheden og vi talte om, at jeg kunne komme med hende en dag. Det vil jeg helt sikkert gerne. Jeg har jo længe gået og kigget efter det, så når nu muligheden byder sig på følgeskab så er det jo bare med at springe til. Vi skal dog så lige finde en dato hvor vi begge kan.

Min vægt disse ferier har heldigvis ligget ok stabilt. Når jeg siger ok stabilt, så er det jo med tanke på at jeg vitterligt har spist præcis hvad jeg har lyst til og drukket al den rødvin jeg har haft lyst til. Ingen grund til at pine sig selv over man ikke har haft et vægt tab, for det har jo ikke været formålet og ej heller det som jeg har forsøgt at opnå.
Nu er foråret på vej, ferien overstået og jeg er klart mere motiveret for at træne igen. Der var en halv lang periode inden ferien, hvor der simpelthen ikke var til tid træning.

Det var den smukkeste udsigt over bjerge fra vores hytte i Sälen. Desværre fik jeg ikke engang nået at tage et fra terassen, som lå højere end dette billede. Billedet er fra selve vejen og vores hus lå så man kunne kigge over grantræerne. Det var så ikke sååååå klart vejr alle dage, men de få solskins timer vi fik var det et smukt syn!