onsdag den 19. august 2020

Gode rutiner er helt klart med til at gøre ting bedre

Har du mange rutiner? Jeg vil vædde på, at du har flere end du lige selv tror. 

Vi har en del. Mange af dem er dog nogle vi ikke helt tænker over. F.eks så vil jeg vædde på, at du (hvis altså du bruger det), smørrer kroppen ind i bodylotion på samme måde hver gang. Nemlig fordi du har skabt dig en rutine i måden og hvilken del som kommer først og sidst osv. 

Prøv bare for sjov at starte f.eks på benene næste gang, eller armene - ihvertfal et andet sted end du plejer, så vil du måske lægge mærke til at du rent faktisk kører på rutinen hver gang du tager bodylotion på. Skægt ik? Det er fordi det er nemmest for hjernen at køre lidt autopilot og lade tingene være det samme igen og igen.


Måske har du en rutine, som hedder at du tjekker sociale medier som det første, efter du har slået alarmen fra. Hvis du gør, så vil jeg råde dig til at droppe den rutine. Det kan sætte niveauet for hvordan din dag og humør bliver. 

Ofte er jeg sikker på, at det ikke gør dig i strålende humør og du derefter springer ud af sengen. Måske ser du, at hende du følger, allerede har været ude på morgnens løbetur, hvorimod du valgte at snooze og nu ikke kan komme af sted uden at skulle komme super for sent på arbejde. Du bliver dermed lidt sur på dig selv over du kom lidt for sent i seng igår og fik snoozet for længe her til morgen. 

Med andre ord - dit humør starter i den negative ende! Det er da et kedeligt sted at starte. 

Jeg har en rutine som hedder jeg gør mig klar på badeværelset efter at have slået alarmen fra (og jeg bruger ik min mobil som vækkeur, men har et vækkeur kun til det). Jeg begyndte for en del tid siden, at lægge mit tøj frem dagen før, fordi der havde jeg tid til at prøve forskellige outfits ud (og droppe igen hvis jeg ikke synes om dem), samt min hjerne er bare mere glad for ikke at skulle tage stilling til det så tidligt på dagen. Jeg tog mig selv i ofte, at stå og stirre ind i skabet, og ikke kunne bestemme mig for hvad jeg skulle have på.

Når det er lagt frem, så tænker jeg ikke over det og så er min hjerne bare mere happy over ikke at skulle tage stilling til det. Lidt ligesom når du er på ferie og har pakket kufferten. Så kan du jo kun tage det på du har pakket ned ikke sandt😀😏

Vores morgener kører også mere eller mindre ens hver dag, men jeg overvejer om jeg skal se om jeg kan lave bare lidt om i min egen, således at jeg kan sidde og nyde en kop kaffe inden jeg vækker ungerne. Lige nu som det er, så vækker jeg dem når jeg har gjort mig selv klar, mens de tager tøj på og morgen toilet, så laver jeg deres morgenmad klar. Nogle gange smørrer jeg madpakken om morgenen, men ellers så er den lavet om aftenen. Her efter ferien har det været om morgenen, men tror vi lige skal tilbage til aften for det er nu rart bare at tage den ud af køleskabet og så i skoletasken. 

Jeg når en kop kaffe.. nogle dage, og ellers er det først når de er sendt af sted til skole at der er tid til dagens første kaffe. Andre gange drikker jeg den stående mens jeg smørrer madpakkerne. Du ved en tår hist og pist 😆Her tænker jeg, at jeg burde lave den dumme rutine om og i stedet sidde roligt ved køkkenbordet og spise med de andre... men der er jo altid steder man kan forbedre sig ikke sandt? Jeg skal nemlig starte med at gå tidligere i seng. Ofte får jeg hængt ud for længe på sofaen med at tjekke diverse sociale medier, hvilket jo i princippet er fuldstændig ligegyldigt og berigere jo ikke mit liv super meget - kontra at få sovet nok og være frisk dagen efter. 

Ellers så ligger jeg med snuden i en bog og skal bare liiiiiiiige læse lidt mere, så klokken stadig bliver langt over det jeg havde planlagt i hovedet, og vi er dermed stadig i den rutine at jeg ikke kommer tidligt i seng. Klokken er stort set altid 00.00 før end jeg ligger i sengen. Det er bare ikke godt nok, når vækkeur ringer kl 6.30 og hvis jeg overvejer at sætte det til før, så skal jeg også tidligere i seng. 

Ved ikke hvordan du har det med søvn, men jeg fungere bare skidt på 6 timers søvn for mange dage i træk. Jeg skal helst have 7-8 timer. 


Så målet de kommende dage og uger er, at få skabt en ny rutine for mig selv. Både morgen og aften og jeg er sikker på, at det vil blive til et endnu bedre resultat end som det er nu. Det skader jo ihvertfal ikke at give det et forsøg, man kan jo altid vende tilbage til hvordan det var. 😏



fredag den 14. august 2020

Tilbageblik på ferien del 1

Det var pisse skønt at have ferie i 3 uger. Det kan virkelig noget, og var det ikke fordi jeg jo også gerne vil kunne holde ferie på andre tidspunkter af året, ja så havde jeg også gerne holdt meget længere sommerferie.

Det at have sommerferie kan altså bare noget. Jeg elsker at have ferie. Dog kan jeg bedst lide de ferier hvor vi har planer, og ikke kunne ender med at sidde hjemme, og tiden tikker forbi uden vi rigtig har lavet noget. 

Bevares disse dages findes selv i de ferie med planer, men forstå mig ret - det skal bare ikke KUN være tidsfordriv på den dovne måde. 

Jeg glædede mig pænt meget til at holde ferie, og synes jeg havde haft rigeligt at se til i ugerne op til. Så kan man nogle gange komme til at se lidt for meget frem til ferien og sætte den lidt på en pidestal, men det synes jeg nu ikke jeg endte med. Vi havde ikke de vilde planer den første uge af ferien.. eller jo måske lidt.. Jeg ville gerne ud og se de her "trolde figurer" (kæmperne bliver de også kaldt) som står forskellige steder i landet. Der er 6 i nærheden af os, og 2 i Jylland. Rent faktisk super tæt på hvor vi havde booket camping plads, så det var jo super oplagt at vi måtte ud og se begge. Tæt på !

Ferien startede dog med ren afslapning hjemme, og lidt træning og så ellers bare ikke så meget. Da mandagen kom for den første ferie uge, så tog vi afsted på tur. 

Første udflugts mål var at se alle 6 kæmper, meeeeen.... de er altså lidt sværere end som så at finde, og de ligger ikke bare lige med 2 min afstand i mellem hver, så vi nåede at se 3 stk. Allerede da vi havde set de 2 af dem, så havde vi travet ca 8.000 skridt og begge børn havde trætte ben. hahah... De er ikke lige vant til at gå så langt. Du ved - computeren trækker og selvom den lille render rundt og leger/løber, så er det bare noget andet når man går på tur. 

Personligt synes jeg det var vildt sjovt at opleve, ungerne måske lidt mindre entusiastiske 😆 men dog synes de at de var sjove at opleve. Jeg troede dog de var meget større i virkeligheden udfra de billeder jeg havde set af dem, så sjovt som billeder kan snyde en. 

Dagen efter var vi en tur i Sagnlandet i Lejre. Endnu en rigtig fin oplevelse. Vi endte med at være der i 5 timer, og var det ikke fordi stedet lukkede,så havde vi nok også været der længere tid. 

Vi brugte en dag på Hundested havn, som har en rigtig fin legeplads og normalt så har de også fiske grej (altså en bambuspind med snor og klemme på.. haha) til udlån, samt fiskerester fra den lokale fiskemand så man kan fange krabber, men grundet corona i år så var det aflyst. Dog har de klappe basiner med krabber, små søstjerner, rødspætter, små reje lignende fisk osv i som man gerne må røre - under vandet. 

De har også altid en sand skulptur udstilling og den var vi inde og se i år. Vi sluttede af med en omgang aftensmad på havnen efterfulgt af minigolf. Alt i alt en rigtig dejlig og hyggelig dag. Jeg kan kun anbefale Hundested havn. Vi har været der snart 4 år i træk i vores sommerferie og har nydt det alle gange. Sidste år startede vi med at være en hel del timer på stranden. Det var det desværre for koldt til i år.




onsdag den 12. august 2020

Tilbage til hverdagen

3 ugers ferie er fløjet af sted. Shit jeg kunne godt tage mindst 2 uger endnu. Specielt med det lækre sommervejr som endelig kom hertil. 

Vores ferie blev i total klassisk dansk sommervejr. Ikke fordi det regnede (ok det gjorde det faktisk en lille bitte smule undervejs), men mere fordi vejret kun var på omkring de 20 gr og blæsende. Ihvertfal ikke varmt nok til at vi var på stranden.

Vi har haft en skøn ferie, og oplevet en masse. Det har været super dejligt og jo selvfølgelig har vi brugt penge (det kan jo ikke undgåes), men jeg synes vi har oplevet en hel del som ikke har kostet særlig meget. 

For eksempel, så koster det jo ikke noget (andet end benzin) at køre på tur ud i det blå.

Så det har heldigvis været en ad de billigere ferier, for man skal ikke ellers regne med at det er langt billigere at holde ferie i DK. Det har naturligvis også hjulpet, at mange steder har haft ½ pris på deres entre grundet corona tider. 


Ferien er slut, hvilket betød en tur på vægten for at få realiteterne sat lidt mere i perspektiv. Jeg har spist fornuftigt, og vi har bevæget os omkring de 8.000-12.000 skridt pr dag, plus jeg fik sneget noget træning ind, men der er jo også stadig blevet nydt en hel del mere af al det syndige kontra hvad vi plejer i hverdagen. Det at komme retur og så sidde på sin flade rumpet hele dagen hjælper IKKE på at få vægten ned. OMG... 

Det kunne være langt værre mht hvad vægten siger, for den sagde 1,5 kg ekstra i dunken. Måske skulle man tro, at det kunne være væske, men her 1 uge efter jeg vejede mig, så er der ikke rigtig sket noget. Jeg har endda trænet normalt igen, dvs at jeg sidste uge og denne uge har trænet 3 gange herhjemme og redet.

For those who committed evils actions against us will have their turn coming.  I believe in my words will come true. 

Så nu er det tilbage til den mere strenge kost, så jeg kan blive mere tilfreds med hvad spejlet viser. En ting er hvad vægten viser mig - det kan jeg næsten (kun næsten for er jo kun menneskelig) abstrahere fra, men når målebåndet også viser de hardcore facts om, at omkredsen på diverse målesteder IKKE er gået ned, men op i stedet, ja så er jeg ikke tilfreds. 

De kommende dage skal jeg lige fokusere på, at rose mig selv for ellers kommer jeg til at blive møg sur over vægtøgning og sur over de valg jeg tog i min ferie. Er der noget som er dumt, så er det at blive sur over fortiden og de valg man tog der - for det er jo sket .. done... jeg kan ikke gøre en skid ved det, og jeg nød det jo BIG time mens det var, så den følelse af noget dejligt og rart skal jeg hellere have med i hukommelsen.

Nu skal der bare arbejdes lidt for sagen igen og have bedre styr på kosten, så skal det nok komme. Min udfordring er dog at det tager laaaaaaang tid for mig at tabe bare nogle 100 gram, men sålænge jeg gør så må jeg fokusere på det og ikke på hvor langt der er igen.. 😆