Uf... !!!
Det er ik altid lige overskud der er mest af på disse kanter. Jo jo.. jeg går ikke rundt i en depressiv tilstand og ikke kan magte noget som helst, men overskud til træning ex det er lidt småt for tiden.
Jeg havde store drømme om at få trænet noget mere her hjemme med mine vægte osv samt gået og fiflet lidt med tanken om at starte til crossfit og sætte fitness medlemsskabet på hold.
Intet af det er jo lige blevet til noget. Dog har jeg booket tid til en omgang mor/baby træning i fitness World her en af dagene. Det er fra kl 10-10.55 så det er heldigvis ikke super tidligt og burde derfor kunne nåes.
Du tænker sikkert - "jamen er det ikke bedre at det er super tidligt når du alligevel er oppe?".
Jo sikkert for dig som er A-menneske og elsker at være oppe før end andre overhovedet tænker på det.. he he.. for mig så er tiden mere passende. Lillebror er pt i en rytme som hedder at han gerne spiser omkring ved en 6-7 tiden om morgnen, men at han så også lige tager en time mere før end han er klar til at stå op. Den time kan være guld værd - tro mig!
Jeg er af den opfattelse at du selv træner dit barn til hvornår det skal være vågent og hvornår en dag starter. Ja du kan måske ikke bestemme det hele selv, men jeg vil mene at du har 96% indflydelse på det og så er det bare med at udnytte det.
Mange børnefamilier står op og går igang med dagen kl 05 om morgenen. Det er nat for mig!!! ha ha.. jeg er slet slet ik menneske så tidligt. Kl 07 er også tidligt for mig på en weekend dag, men jeg har dog erkendt at min store dreng efterhånden har fået indbygget vækkeur i sin krop som vækker ham kl 07 eftersom det er der han bliver vækket ugens 5 hverdage.
Heldigvis kan han nogle weekend dage strække den til 08 før end han vågner og da han jo er så stor så vil han gerne sidde og spille lidt på Ipaden og vågne for sig selv, hvilket giver mig en ekstra time.
Måske sidder du og er forfærdet over at læse dette, men det behøver du ikke være. Han kan lide det og da der er begrænsninger på hans tid med Ipad så mener jeg ikke at han får en dårlige opvækst end så mange andre.
Som skrevet tidligere så er min knægt en aktiv dreng som ligeså gerne kravler rundt i træerne eller spiller bold som han har lyst til at sidde og spille på Ipad. Der er ingen tvivl om at han gerne vil spille lidt længere tid end jeg synes er sundt, men så er det jo godt at han har os voksne til at begrænse hans "indtag" af spilletid.
Nå men tilbage til det med træning.. jeg GLÆDER mig til at komme ned på holdet og håber at jeg kan få det timet således at det ikke er lige midt i madintervallet for selvom det er "lovligt" på sådan et mor/baby hold så tager det jo ligesom min træningstid og nu var det jo træning jeg kom for.. fnis.
Overskuddet er nogle dage vendt lidt tilbage. Ikke sådan rent fysisk men jeg har klart flere dage hvor jeg mentalt er bedre med og det er skønt. Her tænker jeg specielt på hvordan jeg har manglet overskud til at være eftergiven og overbærende overfor min store dreng når natten har været hård, men jeg ved at han respondere super dårligt på skældud så hvis jeg vil have en hverdag til at fungere så er det med at få smilet frem og den gode tone. Ellers går det bare ind af det ene øre og ud af det andet.
Det tog mig lidt tid at komme tilbage og huske på dette, men nu er jeg på rettet vej og det føles skønt og det er endnu mere skønt når man kan se at vores hverdag glider mere "smertefrit" og vi går i seng med en god mavefornemmelse.
Det har da været lidt op af bakke med at få en familie forøgelse samtidig med man starter i skole. 2 kæmpe omvæltninger i ens hverdag når man er 6 år gammel, men jeg kan mærke at der er ved at komme rutine i tingene og så kører det!
Jeg ville ikke tidligere have sagt, at jeg var en person som kunne lide rutiner. Jeg ville ha troet at min liv var ganske simpelt og uden de store rutiner, men når man får børn så må man erkende at rutiner er vejen frem.. ha ha.. Jeg har nok altid haft det, men bare ikke været bevist om det. Nu trives jeg bedst med dem og kan bruge rigtige meget unødig energi hvis vi kommer væk fra dem.
Hvad med dig - har du mange rutiner i din hverdag? Lægger du mærke til dem eller gør du dem bare ubevist?
Tro mig.. der er sikkert mange rutiner gemt i din hverdag som du ikke bemærker, men hvordan reagere du på det hvis de bliver lavet om eller kommer ud af balance?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar