Hvor bestiller man mere energi, klart mere overskud og nem planlægning henne? Nogle som kender en god hjemmeside? ha ha ha ha....
Energien den er heldigvis ved at komme lidt tilbage efter en uge med sygdom og jeg glæder mig til næste uge hvor jeg skal igang med lidt spinning igen. Jeg har ik været afsted i 2 uger nu og jeg vil super gerne ind i en god rytme med at komme afsted.
Jeg er så småt begyndt at tænke over hvordan vi får hverdagen til at gå op, når jeg engang starter på job. Kæresten synes det er for tidligt at tale om. Han siger "jamen der er jo længe til. Lad os tage det senere".
Tja - ved ikke for om 2 måneder starter ham den lille i vuggestue. Jeg har fået plads pr 1/5 og har dermed 1 måned til at køre ham ind inden jeg selv skal starte på arbejde d. 1/6. Pyhh... det er LIGE OM LIDT!
Vi går jo lysere tider i møde mht vejret og dagene har det med at flyve endnu hurtigere afsted.
Vægten har været stabil den uge her hvor jeg har været syg. Er både glad og lidt frustreret over det. Jeg har jo ik spist særlig meget (=ville gerne have set et vægt tab), men jeg ved at et sådan vægttab ville alligevel finde tilbage på kroppen når man er ovenpå igen og begynder at spise mere. Desuden er det som regel væske man taber mest i de dage.
Efter min "synde uge" (ha ha haha... min vinterferie uge som jo var uden træning og med desserter og lækker mad), er jeg tilbage på at ligge lige under 62 kg.
Så ser frem til næste uge - der skal der lige høvles lidt af vægtkurven.
Forresten - mindstemanden er så småt begyndt at kravle. Eller rettere sagt han er oppe på alle fire og står og rokker lidt, møver sig frem og øver sig gevaldigt. Han kan endnu ik sådan rigtig kravle. Faren kan næsten ikke vente og øver gerne med ham hver dag - moren derimod er lidt mere betænkelig for jeg ved godt at det er endnu større arbejde når de er ALL OVER i huset. Tager fat i nye ting og hiver alt ud osv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar