Lyt til kroppen - spis mindre

Jeg tænker ofte, at jeg er god til at lytte til min krop, men hvis man skal tro dette så er jeg ikke

Source : Fitliving bladet oktober 

Jeg spiser grønt, groft og varieret. Måske ikke groft nok ? Jeg spiser også når jeg er sulten, MEN... jeg kan også finde på at spise selvom jeg ik er hunde sulten.
F.eks så kan jeg opleve at sidde og blive sulten eller få lyst til mad efter at have kigget på lækre mad billeder på IG.
Min hjerne begynder dermed at sige jeg er sulten, men måske jeg skulle lægge telefonen fra mig næste gang og lige vente 10 min og se om jeg stadig rent faktisk er sulten så 100%.
Det med at stoppe når man er mæt - jep det gør jeg men nok i relaliteten kun 70% af tiden,. Jeg er en hygge spiser. Dvs at står der stadig rester på bordet når jeg er ude så kan jeg sagtens finde på at sidde og snack spise videre af det.
Mega dumt for det gør jo bare at jeg bliver stopmæt i stedet for bare mæt! Must stop now...

Det med at spise alt mad - der kan jeg 100% sige at det gør jeg. Jeg spiser McDonalds mad hvis jeg har lyst, en pizza hvis det er det jeg har lyst til eller hvide morgenboller til aftensmad hvis det er det jeg har lyst til.
Hvis jeg er slik sulten tager jeg også et stykke slik. Jeg har fundet ud af for længe siden at siger jeg til mig selv at "det må du ikke få" så skriger min hjerne "SPIS DET.. NU!! Du MÅ have det...nu!!"

Grunden til at jeg kunne lade være med at spise hvidt brød, ris, pasta og kartofler var fordi jeg istedet valgte at spise noget andet. Sagde til mig selv "hvad kunne du tænke dig at spise i stedet for?".
Ikke direkte ord ret "du må ikke".
Det formulering kan jeg ikke med.. Hvis jeg siger sådan så er det nærmest det eneste jeg kan tænke på. Syret.. men sandt.

Total grineren.. men ikke desto mindre er det jo sandt!!

Nemlig dette :

Kan det virkelig passe at denne kvinde løb et maraton uden at folk vidste om det? Altså uden at hun postede omkring det på diverse medier?"

Jeg smilede og grinede lidt indvendigt da jeg læste opslaget fra Popsugar (som er en af de blogs jeg følger - måske følger du den samme?).

Ikke desto mindre er det jo sandt.. kan det virkelig passe at ingen vidste om det og at hun virkelig ikke postede om det på alle diverse tænkelige medier?
Det virker legitimt og ret fornuftigt for det betød nok ikke noget for hende om hendes omverden vidste om det. 

I princippet er det jo korrekt. Det gjorde ikke hendes oplevelse eller selve løbet bedre efterfølgende ved at fortælle om det. 

Jeg synes det er en humoristisk måde de har skrevet oplægget på som ex "er det ikke meningen med at løbe de 42 km at alle folk ved om det? Er det virkelig overhovedet sket hvis ikke du får indviet din morgenmad på selve dagen, dit outfit lagt frem dagen før eller hvad med et lille selfie for hver km du har løbet undervejs?"

True!!! hihi

Jeg poster da selv herinde om nogle af mine træninger. Ikke alle og jeg opdatere heller ik ALTID min private facebook med når jeg har været afsted i fitness centret. Jeg havde en kort periode hvor jeg gerne postede når jeg havde trænet og synes det var enormt lækkert hvis folk liked mit opslag, men gjorde det min træning bedre? Nej.

Jeg kan føle mig mere forpligtet til at komme afsted hvis jeg ex her har skrevet om at jeg har planer om det, men min verden falder ikke sammen hvis det ikke altid er tilfældet. Jeg står jo ikke til ansvar for andre end mig selv i princippet. Jeg er ikke en træner som afvikler hold eller lægger opslag ud over at du bør joine mig. 

Hvis det var tilfældet ville jeg klart mene at jeg havde forpligtigelse overfor andre end mig selv, men sådan er det jo ikke vel :)

Bliver jeg tilfreds der? Når jeg har nået mit mål?

Her forleden dag sad jeg og sms'ede med min gode veninde om bla vægt, ens egen opfattelse af sig selv mht hvordan man ser ud osv.

I princippet ved jeg, at jeg ik kan bruge de tanker den dag til særlig meget produktivt for det var lige inden min menstruation og når jeg skal have den/eller har den, så er det som om min hjerne siger "destroy! hak dig selv i stykker... du er mega tyk, hvorfor har du ik klaret det og det?" osv.


De der selvdestruktive tanker er jeg nogle gange mester i. For helvede da - hvornår lærer jeg at stoppe med dem? Jeg har skrevet om det før - og jeg er jo nok ik helt færdig med at skrive om det, men gid jeg snart stoppede med at være så fandens selv kritisk og startede med at elske min krop noget mere.

Source: Pinterest.com

Men .. men... jeg bliver nok aldrig rigtig tilfreds. Jeg tvivler stærkt på det. I en alder af 35 år er jeg endnu ikke 100% tilfreds, så mon der kommer til at ske meget på den front indenfor de næste par år? Man kan jo altid drømme om det.
Det hele starter jo med mig selv. Der er ingen andre som kan få mig til at elske min krop mere end jeg selv kan. Jo det hjælper da hvis kæresten også elsker ens krop, men i den sidste ende betyder det jo intet hvis du ik selv gør.

Jeg er endelig kommet lidt længere i min fys træning og vi er så småt begyndt at små hoppe på benet. Dvs jeg hopper endnu ikke rent, men vi øver i vægt overførsel gradvist og pt handler det stadig også om at hjernen skal kunne følge med i udviklingen.
Der har ikke været problemer med at cykle og heller ik med at svømme, så pt kan jeg da lidt cardio relateret øvelser. Jeg fik testet om det gjorde ondt på nogen måde at tage en cross trainer og det gjorde heller ik ondt.
Denne uge bliver første uge hvor jeg kommer ned på arbejdet og kommer rigtig igang med styrketræningen igen. Føj hvor jeg glæder mig. Derudover skal jeg have faste træningsdage og det er pt lidt at en kamp at få lagt det ind i vores dagligdag med børn, hjem og arbejde. Det skal dog lykkes. Det kan fungere for så mange andre så hvorfor skulle det ikke kunne for os. Jeg VIL til at komme i lidt bedre form.
Heldigvis kan jeg trods alt mærke, at jeg er i begyndende bedre form end for 2 måneder siden. Da var det temmelig hårdt at sætte sig op på motions cyklen og komme igang med opvarmningen. Det er det slet ikke på samme måde mere. Jo der er dage hvor jeg har sovet skidt pga lillebror's 117 opvågninger og trætheden er ved at overmande en, men så er det bare om at have lidt mindre belastning på lige den dag så man ik overanstrenger noget.

Det er heller ingen hemmelighed at det er fedt at komme afsted 2 gange om ugen og lave øvelser med min fys træner. Jeg synes ikke det går helt så godt med bevægligheden i anklen. Det går fremad ja, men ik sååååå meget som jeg gerne så det gøre. Selve benet er kommet langt og jeg kan nu snart stå "længe" på et ben. Da vi startede kunne jeg slet ik stå hverken mht min balance eller pga smerter i benet, så det er rart at se at der sker lidt.

Jeg synes bare at det er vildt at det har taget så lang tid. Både om at vokse sammen men nu også mht genoptræningen. Jeg vidste det ville tage lang tid, men jeg havde nok et eller andet sted naivt troet at det kunne gøres hurtigere. Det er stadig svært nogle gange at indse at man ikke kan alt endnu selvom det går fremad.

Hvem sammenligner du dig med?

Hvem sammenligner du dig med?

Din søster, din veninde, dem du følger på instagram, de blogs du følger, dem nede i fitness centret, din mor, dine skolekammerater, dem i medierne eller måske kollegaer ??

Eller måske nogle helt andre ? Eller.. .åh gru.. slet ingen ? he he..

Når jeg siger "åh gru slet ingen" så er det fordi jeg vil mene, at største delen af os kvinder sammenligner os med andre. Måske endda mere end vi selv vil stå ved.

Jeg skal da være den første til at indrømme, at jeg kommer til at sammenligne mig med andre. Både i hvad andre kan præstere (det kan være indenfor sport/træning, men også i mht arbejde) og hvordan andre ser ud.
Det er jo mega dumt på så mange områder. Jo man må godt lade sig inspirere, men måske man ikke
ligefrem skal sammenligne sig for du er jo ikke dem og kommer aldrig til at blive det.
Du kan måske godt få nogenlunde samme krops udseende, eller præstere det samme men nogle gange er vejen dertil bare meget mere hullet end hvad godt er.

Jeg personligt burde se mere på andre og bruge dem som inspiration fremfor som pisk til mig selv. Nøj jeg er god til det med at tale dårligt til mit ego. For pokker da hvor er det dumt og ødelæggende.

Der er kun dig og jo måske er der områder du ikke brilliere på kontra dem du sammenligner med, men vupti .. måske er der andre du rent faktisk gør på. Prøv at se om du kan finde frem til dem som du gør på fremfor at fokusere på de andre. Eller det er nok mere et råd til mig selv.
JEG.. skal være bedre til at nyde og rose mig selv. Være bedre til at være glad for alle de ting jeg kan (fremfor at fokusere på alt det jeg ikke kan).

Det lykkes klart nogle dage bedre end andre og de dage hvor jeg er i min "periode" der er der intet der fungere på øverste etage hvad angår et positivt billede af mig selv. Der bør jeg bare sætte det hele på pause og afvente "normale tider igen"- for de kommer jo når "perioden" er slut.

MIA... !

Total Missing In Action.... I know!

Fuck - jeg som troede, at jeg havde en del at se til før i min hverdag, må da indse at det var ingenting i forhold til nu. Ja ok - dertil kommer så den evige træthed... Træt,.. træt med træt på. Dejser om ved en 22 tiden (nogle dage allerede omkring 21) og når bare på ingen måde alle de ting jeg gerne ville. Jeg orker heller ikke at stresse rundt og tja.. mit tempo (gå tempo) er stadig pænt langsomt så det sætter en narturlig begrænsning pt, men jeg håber da på snart at være oppe i gear igen.

Nu her er det efterårsferie og jeg har taget lidt fridage og nyder dem i det jyske med hele familien hos svigermekanikken. Den skal stå på :

• gåture i skoven
• græskar mænd - laves til lygte/lanterner
• kastanje mænd
• cykelture
• biograf tur - Hotel Transylvania (hurra for unger for så kan man se tegnefilm .. he he)
• svømmehals besøg
• god mad & rødvin, samt tegn&gæt

ha ha ha... jo jo.. der er skam allerede planlagt en masse aktiviteter, men det er nødvendigt når der er mange timer i døgnet og en dreng med krudt i røven. he he.. så er det heller ingen hemmelighed, at vi voksne jo heller ikke er super gode til at sidde stille alt for længe, og nu hvor jeg kan gå mere og mere, så vil jeg naturligvis gerne omkring.

Her i weekenden var vi en tur i Sverige med et vennepar. Den stod på ren afslapning og hygge. Fedt lige at starte en efterårsferie med en hygge tur.

Vi var ude og kigge efter svampe, men da det er lidt sidst på sæsonen fandt vi ikke helt så mange. Dog nok til at kunne lave en lækker sovs til aftenens røde bøffer.
Derudover bål med skumfidusser, hulebyggeri, lege og gåture.

 Sverige og deres natur er bare et smukt syn !!

Ren terapi for sjælen :-)

Endelig!!!! Det går fremad

Yes.. endelig må jeg køre bil! Det har jeg godt nok savnet at kunne. Mest fordi jeg dermed ikke behøver at være afhængig af andre, men også fordi det er et skridt på vejen i at være tilbage "til normal hverdag" igen.
Det føles så fedt. Jeg var helt happy og glad den dag hvor jeg kørte igen første gang efter alle de her måneder.

Det betyder at jeg nu lige skal træne lidt i at køre korte ture først, men at jeg så snart kan køre i bil på arbejde.
Når jeg er i bil derind kan jeg bedre have trænings tøj med og dermed også komme ned og træne lidt. Jeg spurgte min fys forleden dag om hvornår han mente at benet var stærkt nok til at kunne små hoppe på det. Det vidste han ikke med sikkerhed så det skal vi lige undersøge, men crosstrainer og kondicykler må jeg jo gerne og jeg må jo stadig gerne træne overkrop som normalt.
Vi har et smith stativ som jeg har planer om at træne squats i. Umiddelbart er jeg mest fan af at gøre det frit, men tænker at det vil være godt for mig her i starten at blive støttet lidt at stativet og så er det jo klart målet at gøre det frit.

Det bliver bare SÅ fedt!!! Jeg glæder mig super meget.