tirsdag den 31. marts 2020

Bør jeg være mere nervøs?

Måske er jeg unormal, eller måske synes du er helt gal på den, men jeg føler jeg bør være nervøs over alt det der foregår, men jeg har endnu ikke været det. Altså jeg forstår 100% alvoren i alt dette lockdown og hvad det kan betyder for mange mennesker hvis de bliver ramt af sygdommen. Jeg mener mere mht jeg følger situationen og holde øje og så følger vi ellers sundhedsrådene.

Jeg var lidt stresset ved tanken om, at vi alle 4 skulle være hjemme under samme tag og ikke måtte lave noget ude på sociale steder, men jeg har indtil videre kun oplevet, at det er gået helt forrygende.
Så derfor tænker jeg lidt om vi gør noget helt forkert?

Læser man de sociale medier, så er pænt mange ved at gå i spåner over at skulle være hjemme og ikke kunne gå ud. Ikke kunne tage til noget aktivt, som ex at gå i biografen, en tur i svømmehallen eller ud og shoppe.
Jeg er endnu ikke nået dertil. Måske kommer jeg dertil engang i næste uge når vi har været længere tid uden kontakt til omverdenen.. Altså den fysiske kontakt.

Jeg synes vi formår at få hygget os godt herhjemme. Vi formår at få fordelt arbejdspresset mellem os mht at kunne gøre sit arbejde, og vi har indtil videre kunne finde på kreative ting at lave i løbet af dagen.
Naturligvis er dagene ikke som de plejer, men jeg tænker mere at man skal forsøge at finde sig nogle nye rutiner i den hverdag som er pt.
Giver det mening?

Jeg er pænt bekymret for al den økonomiske del i verdenen, men jeg forsøger ikke at tage sorgerne på forskud og går ikke og grubler over det. Pt har vi stadig en indkomst og jeg er ikke en person som går og frygter fremtiden. Så får jeg ikke sovet og ender med mavesår. Det går ikke.

Jeg vil ikke sige, at jeg ikke tænker over fremtiden. Det gør jeg skam. Jeg følger også med i hvad medierne fortæller og læser aviser, men jeg grubler ikke over det. Jeg får intet ud af at gruble.
Jeg er også i den heldige situation, at jeg føler mig tryg i mit arbejde. Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i dem som er selvstændige. Både de små og større. Der priser jeg mig pt lykkelig for at jeg har et arbejde som jeg ikke tror forsvinder forløbig. Igen man kan aldrig vide, men jeg vil ikke gå og gruble over ting jeg ikke ved om de sker eller ej.
Måske synes du jeg er mærkelig med dette. Det kan sagtens tænkes at jeg er, men husk på, at vi er alle forskellige.
Hvad jeg føler for, tænker over eller synes om, behøver på ingen måde at være samme, som det du tænker, føler for eller synes om.
Vi er alle individer med hver vores præferencer osv.

Jeg føler blot, at jeg bør være mere nervøs end jeg er, men måske jeg bare ikke er personen som kan være super nervøs. Det hænger nok sammen med at dette er ikke noget jeg kan gøre noget ved. Jo jeg kan blive indendøre (hvilket vi vitterligt gør 98% af tiden. Vi handler kun og har haft en enkelt gang i skoven, samt 1 cykel tur. Vi er lidt udenfor egen dør, men vi opsøger ikke andre steder. Ikke offentlige steder med andre mennesker, så jo vi gør vores for at følge retningslinjerne, men derudover kan jeg jo ikke gøre meget. Jeg kan ikke tvinge andre til at være hjemme. Jeg kan synes det er helt hul i hovedet, når folk går på cafe eller sætter sig tæt og drikke vin i solen. Eller folk står i tæt kø for at komme i Zoo. Det kan jeg synes er mærkeligt, men jeg kan ikke gøre en hujende fis ved det.

fredag den 27. marts 2020

I disse tider så skal man kigge på det positive

I disse tider hvor hverdagen på ingen måde ligner sig selv, så synes jeg det er værd at fokusere på de positive ting man oplever i den forandrede hverdag. Måske er der ikke så mange, måske er der flere end der var før, men jeg er sikker på, at selvom du måske først tænker at der ikke er nogen, så hvis du tænker rigtig godt efter, så kan du med garanti finde noget.

Her i hytten er jeg f.eks piv stolt af min store søn som jo går i skole og dermed har en del lektier for. Jeg fik lavet et skema til ham som hænger på døren til køkkenet, så det er tilgængeligt hele tiden, hvor han hurtig kan kigge på hvad næste time er.
Det giver ham ro og overblik over hvad han skal lave. Sammen vælger vi så de opgaver han online skal lave. Det kan være i grammatip, hvor vi i denne uge har kørt 2 omgang diktat, og han derefter har taget de opgaver, der ligger i den rækkefølge han nu har haft lyst til.

Der er da en smule brok over rent faktisk at skulle lave noget, når nu man meget hellere ville spille dagen væk, men det er virkelig begrænset og ugen er gået over al forventning.
Jeg er ihvertfal mega stolt over ham.

Sikke et skønt vejr det har været hva?? 🌞🌞🌞🌞 Tænk engang hvordan det ville have været hvis regnen bare havde stået ned i stænger i flere dage i træk. Det tør jeg slet ikke tænke på hvordan man så havde klaret sig igennem.
Så jeg er meget taknemmelig over det gode vejr. Vi er udenfor hver dag hvor drengene spiller bold op af muren. De møder ingen og jeg ser derfor ingen smitte fare, men til gengæld får de lidt frisk luft.

Jeg er også stolt af min mindste knægt som bare tager alt dette super fint. Heldigvis er ingen af dem bange for denne anderledes hverdag (med at man ikke skal isolere sig fra andre mennesker), hvilket jeg er glad for. Med bange mener jeg bekrymringer og ingen nattesøvn eller ondt i maven over diverse tanker osv.
De har da spørgsmål til hele situationen og den tager vi som det kommer og besvarer deres spørgmål.

Lillebror forsøger jeg at lave diverse kreative ting med og 9 ud af 10 gange som vil storebror også gerne være med. Mere om det i et andet indlæg. Der skal jeg nok dele nogle hyggelige ideer.

Jeg vil også gerne nævne mig selv, man må nemlig godt være stolt af en selv. Jeg er stolt over, at jeg fik lavet skemaet til den store, og at vi har fået det på plads, samt at det fungere. Jeg er ikke den bedste til at lave struktur, for det ligger mig ikke super nemt for, men for mig inkl har det hjulpet at vide hvad der skal laves frem for at finde på det samme dag. Det giver mere ro i bøtten hos mig også.

Mange kommer jo i diverse trænings centre for at træne. Jeg har ikke været medlem i 1000 år fordi jeg i stedet træner hjemme. Jeg er glad for, at jeg blot har kørt videre med denne stil og det derfor ikke er anderledes for mig ikke at kunne komme i et center. Jeg tænker det kan være lidt umotiverende at skulle gøre det hjemme selv kontra at være vant til at være sammen med andre.




torsdag den 19. marts 2020

Nu skal der rigtig hygges hva?

Hold da op, hvor skal vi rigtig hygge her de næste par dage hva??!!
Eller måske bliver det ret så blandet, med det der hygge. Læser du rundt på de sociale medier, så er det godt nok forskelligt hvad folk har på hjerte i disse dage.
Suk.. meget af det er ren og skær skæld ud føler jeg.

Trist at det skal være på den måde, med al den skæld ud og negative tone, men jo også rigtig trist at folk ikke helt tager, eller ihvertfal har taget det seriøst, det her med at blive hjemme og undgå større forsamlinger.

Man skulle jo så tro, at nu kan der rigtig ekstra hygges, og jo jo bevares vi kan da hygge noget af tiden, men personligt skal jeg stadig arbejde, så det bliver lidt on/off det med at være 100% på børnene. Det kan jeg mærke, at jeg synes er lidt hårdt. Ikke at jeg skal arbejde, men mere at jeg får dårlig samvittighed over at sætte dem lidt på standby. Det er ikke fedt.

Vi har endnu ikke lavet nogen legeaftaler, men det kan være vi finder på det i den kommende uge.

Vi har heller ikke fået bagt et eneste stykke brød eller kage (men hey, jeg har heller ikke købt gær til disse dage.. haha.. mon jeg kan finde en pakke i supermarkedet nu hvor al vanviddet er aftaget?).
Det kan være vi gør det en ad dagene.

Jeg forsøger, at holde igen med maden for nøj hvor man kan hurtig komme ind på en glidebanen med at gå og snacke hele tiden, specielt når man som mig sidder ved køkkenbordet og arbejder. Der skal noget selvdiciplin indover.
Det går ikke, at vægten kommer til at stige over de næste par uger. Tværtimod vil jeg mene, at de næste par uger hvor jeg sparer kørslen frem og tilbage på arbejde, at jeg i stedet kan finde tid til at få trænet.
Jeg vil som minimum træne hjemme 2 gange i løbet af ugen, og gerne helst 3 således at jeg kommer op på de 5 ganges træning (inkl ridning) pr uge.
Det er målet. Det er også målet at få smidt nogle 100 gram over de næste par uger.

Mht hvad vi skal lave som familie, så har jeg set på nogle kreative ideer (via Instagram), som jeg synes ser sjove og spændende ud.
Dem skal vi have lavet henover ugen.

Vi skal også udenfor såfremt vejret tillader det. Vi har en lille sandkasse på vores terrasse, den kommer jeg til at sende lillebror ud i inkl en ordentlig spand vand, så går der hurtigt lidt tid med det.
Vi bor heldigvis i nogenlunde nærheden af 2 lækre naturlegepladsen, så dem tænker jeg vi også skal lidt på. Derudover kan vi jo cykle os en tur og tage madpakker med og lave det til en lille udflugt.

Så jo der skal nok blive hygget lidt anderledes end ellers, men det er mest i mine arbejdstimer jeg synes det er svært, for man kan altså ikke lave kreative ting samtidig med man arbejder. Ikke indenfor mit erhverv.
Der skal ikke komme nogen sure miner herfra. Vi løser det og det er kun min egen dårlige samvittighed som jeg taler om. Jeg er sikker på, at mine unger faktisk kommer til at synes at denne "lock down" er helt ok, for godt nok plejer vi at være en smule kreative, men de næste par dage/uger kommer niveauet jo til at blive højere.
Bare baren ikke bliver sat for højt .. hahaha...



mandag den 16. marts 2020

Hulebyggeri er det bedste i verdenen

Her i hytten er jeg jo klart i undertal eftersom der er overtal af testosteron... Der kan da være dage, hvor jeg drømmer om at aktivtiteterne ville se anderledes ud, såfremt det var piger jeg havde frem for drenge.
Heldigvis kan man jo lave præcis det man vil, ligegyldigt hvilken køn man er. Personligt legede jeg meget med Barbie dukker da jeg var barn, og det er dog en af de få ting jeg ikke helt har kunne lokke mine drenge til at lege med, men havde de ville så havde vi skam leget med det.

Vi er til gengæld gode (synes jeg selv) til at lave alverdens kreative ting, som dog mest er omkring de forskellige højtider, men nu går vi snart påsken i møde, og forleden dag fandt jeg det her keramik sæt i Rema1000, som vi skal have malet på. Det er 2 små kaniner hvor der kan være lidt lys i dem, så i princippet 2 små lysestager.
Vi skal nok også puste nogle æg når vi er tættere på påske, og lave en lille æggejagt, men det er jo først når vi rammer påsken.

Udover at være kreativ, så bliver der også bygget en del huler herhjemme. Det er da også bare noget af det mest hyggelige. Det er så dejligt trygt og rart at sidde i sin egen lille hule og skærme sig af for den store farlige omverden. Det kan jeg sagtens forstå dem i.

Jeg tænker, at jeg skal ud og investere i et lille telt som kan slås op og ned, og endda tages med udenfor, når vi når sommer. Det vil med garanti bringe lykke.

Det her var den mindste som lige byggede en hurtig hule, som dog ikke var såååå optimal at sidde i for længe for han var trods alt lidt for stor til kurven, men han får klart point for kreativitet og udførsel.


lørdag den 7. marts 2020

At mærke efter....

Får du mærket efter om de ting du gør giver mening for dig?
Får du mærket efter om de ting folk siger til dig eller om dig, styrker dig, gør dig ked af det eller om du vælger ik at bruge din energi på det?
Får du mærket efter om du giver mere end du tager?
Får du mærket efter om du har folk omkring dig som fylder dig op fremfor at tømme dig?

Får du mærket efter om du er lykkelig?
Får du mærket efter hvad der gør dig lykkelig?

Spørgsmål som man vist fra tid til anden bør stille sig selv. Personligt får jeg ikke gjort det, ihvertfald ikke særlig ofte. Jeg er i det hele taget piv dårlig til at mærke efter. Indrømmet 🙈 og jeg synes det er pisse svært, og måske er du som mig og ikke er fan af de ting som er super svære eller måske ikke altid føles så rare.
Jeg er dog blevet enormt meget bedre, til at vælge hvilke ting og mennesker jeg vil bruge min energi på.
Eksempelvis de mennesker som ik vil mig det godt, eller som jeg (ihverfal selv) føler ikke helt vil mig det bedste - dem lader jeg simpelthen være at bruge min energi på.
Dvs er jeg i samme rum med dem, så opsøger jeg dem ikke (hvis man kan undgå det), samt at de ord som måske ville såre mig før, dem vælger jeg nu at analysere anderledes på, for de ord som de siger ... siger mere om dem selv end mig.
Med andre ord - lad være med at lade dem slukke dit lys. De er ikke det værd!
Flyt dig, flyt dit fokus.

Jeg kunne blive bedre til at give tænker jeg, men hvordan finder man ud af om man giver for lidt?
Det er nok nemmere at opleve at man giver mere end man får igen.
For der føler man sig hurtig trist, drænet og udsultet (mentalt... bevares 😜) når man føler man igen og igen har været den som redder de andre, den som altid kommer til dem, den som altid er den “overskuds agtige” (uden måske rigtig at være det), eller den som altid lægger hus til og laver maden uden hjælp.
Det kunne være nogle bud. Måske har du andre hvor du tænker “jep - jeg føler jeg giver og giver af ......, men jeg oplever stort set aldrig at få noget igen. Jeg er snart blevet så vant til det”.

Til det kan jeg kun sige, hvor er det trist og lad os se om det ikke kan laves lidt om.
Ofte handler det om at vi ikke altid får fortalt de andre, at vi ikke lige har overskuddet. Eller at vi måske bare lige denne gang gerne vil være den som kommer på besøg hvor maden står klar.
Eller at det lige denne gang ikke skulle være en selv som stod for al planlægningen alene.
Men vi glemmer desværre lidt ofte at få sagt fra. Vi glemmer at få sagt “hey hvad med mig?”
Altså på den pæne måde...🙄😜

Ret så ofte så får vi ikke nævnt dette og vupti inden vi har set os, så er det blevet sådan at folk forventer det. Lidt i stil med “jamen det plejer du jo at gøre”, eller den med “men det forventede jeg du gjorde”.
Har vi ik fået sagt fra undervejs, fordi vi ikke fik mærket efter, så kan vi heller ikke helt klantre de andre for gøre som de har gjort. 
Lad starte med at få vendt dette. Jeg tror på vi kan! 

tirsdag den 3. marts 2020

Er du god til at pleje dig selv? Del 1

Gad vide om du er bedre end mig til at pleje dig selv - er du mon det?

Ordret pleje dækker nu i denne mening over flere forskellige ting. Pleje som i ansigtsmasker, diverse lækre serumer, lækker ansigtscreme og søvn.

Pleje dækker også over, om du sætter dine egne behov lidt højere oppe på listen, end blot at komme til sidst.

Lad os starte med det med hudplejen og søvnen. Jeg har ikke en super advanceret dagsrutine og først i en sen alder er jeg begyndt at bruge lidt pudder.
I princippet består min morgen rutine i, lidt vand i ansigtet, en serum underst, en ansigtscreme på og afslutningsvis lidt pudder samt mascara.
En sjælden gang lidt øjenskygge, men det bruger jeg oftest kun i forbindelse med mere festlige ting. Ikke at jeg har noget imod makeup, jeg er bare selv ikke en som bryder mig om at bruge for meget af det. Jeg har altid bare haft nok i en mascara - altså i det daglige.

Jeg kan nogle gange finde det helt fansinerende, at nogle kvinder lægger en fuld makeup hver dag. De ser helt klart smukke ud (største delen hahaha... nogle lægger simpelthen for meget i forhold til min smag 🙈😄) og jeg er nogle gange splittet mellem, at kunne være lidt småmisundelig og stik modsat.. haha.. for jeg kunne aldrig tænke mig selv en fuld makeup i det daglige, men omvendt synes jeg det pynter på dem.
Giver måske ikke helt mening.. .hahaha... jeg kommer aldrig til at have den store makeup rutine, må jeg nok bare erkende.

Søvn.... nøj.. hvor er jeg dårlig til at prioritere denne. Suk!

Jeg ved udemærket godt, at får jeg ikke min søvn, så spiller det ind på mange ting dagen efter. Min appetit, men mest mit humør og overskud.
Der er bare altså alt for lidt tid på et døgn. Jeg kan ikke nå alt det jeg gerne vil, men på de dage hvor jeg prioritere søvnen bedre, så spiller det SÅ meget bedre dagen efter.
Personligt bliver jeg også meget mere følsom en dag efter for lidt søvn. Jeg kan nærmest tude over ingenting... 
Det er der altså ingen grund til, men med for lidt søvn så er der bare mere åbent på alle hylder.
Heldigvis ved jeg jo bekendt med det og acceptere, at sådan er det, og de dage hvor man så er mere såbar eller trist, så tænker jeg "det er helt ok og det er blot pga træthed. I morgen er en ny dag og der vil samme ting slet ikke have samme betydning".

Men det er vigtigt at huske at pleje sig selv, her mht til sin søvn og hudpleje.