Måske er jeg unormal, eller måske synes du er helt gal på den, men jeg føler jeg bør være nervøs over alt det der foregår, men jeg har endnu ikke været det. Altså jeg forstår 100% alvoren i alt dette lockdown og hvad det kan betyder for mange mennesker hvis de bliver ramt af sygdommen. Jeg mener mere mht jeg følger situationen og holde øje og så følger vi ellers sundhedsrådene.
Jeg var lidt stresset ved tanken om, at vi alle 4 skulle være hjemme under samme tag og ikke måtte lave noget ude på sociale steder, men jeg har indtil videre kun oplevet, at det er gået helt forrygende.
Så derfor tænker jeg lidt om vi gør noget helt forkert?
Læser man de sociale medier, så er pænt mange ved at gå i spåner over at skulle være hjemme og ikke kunne gå ud. Ikke kunne tage til noget aktivt, som ex at gå i biografen, en tur i svømmehallen eller ud og shoppe.
Jeg er endnu ikke nået dertil. Måske kommer jeg dertil engang i næste uge når vi har været længere tid uden kontakt til omverdenen.. Altså den fysiske kontakt.
Jeg synes vi formår at få hygget os godt herhjemme. Vi formår at få fordelt arbejdspresset mellem os mht at kunne gøre sit arbejde, og vi har indtil videre kunne finde på kreative ting at lave i løbet af dagen.
Naturligvis er dagene ikke som de plejer, men jeg tænker mere at man skal forsøge at finde sig nogle nye rutiner i den hverdag som er pt.
Giver det mening?
Jeg er pænt bekymret for al den økonomiske del i verdenen, men jeg forsøger ikke at tage sorgerne på forskud og går ikke og grubler over det. Pt har vi stadig en indkomst og jeg er ikke en person som går og frygter fremtiden. Så får jeg ikke sovet og ender med mavesår. Det går ikke.
Jeg vil ikke sige, at jeg ikke tænker over fremtiden. Det gør jeg skam. Jeg følger også med i hvad medierne fortæller og læser aviser, men jeg grubler ikke over det. Jeg får intet ud af at gruble.
Jeg er også i den heldige situation, at jeg føler mig tryg i mit arbejde. Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i dem som er selvstændige. Både de små og større. Der priser jeg mig pt lykkelig for at jeg har et arbejde som jeg ikke tror forsvinder forløbig. Igen man kan aldrig vide, men jeg vil ikke gå og gruble over ting jeg ikke ved om de sker eller ej.
Måske synes du jeg er mærkelig med dette. Det kan sagtens tænkes at jeg er, men husk på, at vi er alle forskellige.
Hvad jeg føler for, tænker over eller synes om, behøver på ingen måde at være samme, som det du tænker, føler for eller synes om.
Vi er alle individer med hver vores præferencer osv.
Jeg føler blot, at jeg bør være mere nervøs end jeg er, men måske jeg bare ikke er personen som kan være super nervøs. Det hænger nok sammen med at dette er ikke noget jeg kan gøre noget ved. Jo jeg kan blive indendøre (hvilket vi vitterligt gør 98% af tiden. Vi handler kun og har haft en enkelt gang i skoven, samt 1 cykel tur. Vi er lidt udenfor egen dør, men vi opsøger ikke andre steder. Ikke offentlige steder med andre mennesker, så jo vi gør vores for at følge retningslinjerne, men derudover kan jeg jo ikke gøre meget. Jeg kan ikke tvinge andre til at være hjemme. Jeg kan synes det er helt hul i hovedet, når folk går på cafe eller sætter sig tæt og drikke vin i solen. Eller folk står i tæt kø for at komme i Zoo. Det kan jeg synes er mærkeligt, men jeg kan ikke gøre en hujende fis ved det.
Jeg var lidt stresset ved tanken om, at vi alle 4 skulle være hjemme under samme tag og ikke måtte lave noget ude på sociale steder, men jeg har indtil videre kun oplevet, at det er gået helt forrygende.
Så derfor tænker jeg lidt om vi gør noget helt forkert?
Læser man de sociale medier, så er pænt mange ved at gå i spåner over at skulle være hjemme og ikke kunne gå ud. Ikke kunne tage til noget aktivt, som ex at gå i biografen, en tur i svømmehallen eller ud og shoppe.
Jeg er endnu ikke nået dertil. Måske kommer jeg dertil engang i næste uge når vi har været længere tid uden kontakt til omverdenen.. Altså den fysiske kontakt.
Jeg synes vi formår at få hygget os godt herhjemme. Vi formår at få fordelt arbejdspresset mellem os mht at kunne gøre sit arbejde, og vi har indtil videre kunne finde på kreative ting at lave i løbet af dagen.
Naturligvis er dagene ikke som de plejer, men jeg tænker mere at man skal forsøge at finde sig nogle nye rutiner i den hverdag som er pt.
Giver det mening?
Jeg er pænt bekymret for al den økonomiske del i verdenen, men jeg forsøger ikke at tage sorgerne på forskud og går ikke og grubler over det. Pt har vi stadig en indkomst og jeg er ikke en person som går og frygter fremtiden. Så får jeg ikke sovet og ender med mavesår. Det går ikke.
Jeg vil ikke sige, at jeg ikke tænker over fremtiden. Det gør jeg skam. Jeg følger også med i hvad medierne fortæller og læser aviser, men jeg grubler ikke over det. Jeg får intet ud af at gruble.
Jeg er også i den heldige situation, at jeg føler mig tryg i mit arbejde. Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i dem som er selvstændige. Både de små og større. Der priser jeg mig pt lykkelig for at jeg har et arbejde som jeg ikke tror forsvinder forløbig. Igen man kan aldrig vide, men jeg vil ikke gå og gruble over ting jeg ikke ved om de sker eller ej.
Måske synes du jeg er mærkelig med dette. Det kan sagtens tænkes at jeg er, men husk på, at vi er alle forskellige.
Hvad jeg føler for, tænker over eller synes om, behøver på ingen måde at være samme, som det du tænker, føler for eller synes om.
Vi er alle individer med hver vores præferencer osv.
Jeg føler blot, at jeg bør være mere nervøs end jeg er, men måske jeg bare ikke er personen som kan være super nervøs. Det hænger nok sammen med at dette er ikke noget jeg kan gøre noget ved. Jo jeg kan blive indendøre (hvilket vi vitterligt gør 98% af tiden. Vi handler kun og har haft en enkelt gang i skoven, samt 1 cykel tur. Vi er lidt udenfor egen dør, men vi opsøger ikke andre steder. Ikke offentlige steder med andre mennesker, så jo vi gør vores for at følge retningslinjerne, men derudover kan jeg jo ikke gøre meget. Jeg kan ikke tvinge andre til at være hjemme. Jeg kan synes det er helt hul i hovedet, når folk går på cafe eller sætter sig tæt og drikke vin i solen. Eller folk står i tæt kø for at komme i Zoo. Det kan jeg synes er mærkeligt, men jeg kan ikke gøre en hujende fis ved det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar