fredag den 29. april 2016

Endelig fredag..... hviledag idag!

Sådan..!! Er sgu stolt af mig selv.

Fik trænet mit program mandag, tirsdag, onsdag & torsdag. 4 dage i træk hvilket betyder hviledag idag fredag og jeg slapper også af lørdag.
Mest fordi jeg har for meget at lave i løbet af lørdagen, så vil helst undgå at det bliver en sur tjans.

Idag er det dog fredag og jeg ser frem til ikke at skulle træne i aften, men istedet bare slappe af med familien på sofaen med en film.
Jeg er lidt træt efter at være kommet alt for sent i seng hele ugen. Kl har været minimum 23.30 hvilket er lidt sent for mig, når man har så lange dage foran sig. Vækkeuret ringer 6.20-6.30 og så er det ellers bare op og igang.

Måske "vender jeg bøtten" i næste uge og står det tidligere op hver morgen og træner programmet der i stedet. Det har jeg ik helt besluttet mig for.

Jeg er bare pt glad for at jeg har holdt mig selv til ilden. Igår overvejede jeg at bytte hviledag, men heldigvis skiftede jeg til træningstøj inden jeg puttede, hvilket gjorde at jeg kom igang og ik bare gik kold og gik i seng.

Hvis jeg skal forsætte med at træne så sent, så må jeg evt lige overveje om jeg kan være lidt mere effektiv så jeg kan spare lidt tid.
Pt træner jeg, køler af samtidig med at jeg laver madpakker for så derefter at hoppe i bad, børste tænder og direkte i seng. Måske jeg kan nå at lave madpakke samtidig med aftensmaden. Det ville give mig 20-30 mere tid efter træning.
Må se på det og forsøge mig lidt ad.

Level 1 - jeg synes jeg kan mærke forskel fra dag 1 og til dag 4 mht hvornår jeg føler mig presset. Så fedt med en udvikling. 
Det svinger dog lidt med hvor energisk jeg føler mig. Nogle aftener er bedre end andre, men jeg har taget mig selv i at tænke "det gik hurtigt.. er vi allerede færdige om lidt".
Positivt.. meget positivt!

Mens jeg puttede igår, stødte jeg på en blog/hjemmeside (dittema.dk hedder den vist) hvor hun bla skrev noget om hvorvidt, det at snakke dårligt om sig selv virkelig var nedbrydende for en selv. Bla skrev hun "ville du sige samme ting til din veninde som du siger om dig selv til dig selv?". Højst sandsynligt ikke for så ville du både såre hende, gøre hende sur men du ville måske også endda risikere at du ikke længere havde hende som veninde.

Hvorfor så tale sådan til dig selv om dig selv? Hvad er forskellen? Tænk hvis det var din veninde som sagde sådan til dig - ville du så bare acceptere det og tage imod?

Nok ikke... så du burde heller ikke gøre det. Hun skriver at ens hjerne hurtigt vender sig til "de slag man giver den" i form af dårlig omtale af sig selv. At den stopper med at se det som noget unormalt og bare tager i mod.

Hun kalder det veninde testen. Jeg skal selv tage den her i en uges tid.

Det handler om at man ikke siger noget til sig selv som man ikke ville sige til en god veninde... og jeg ville ALDRIG sig til en veninde "ad en klam blævre mave du har" eller "er du gal hvor er det en stod fed delle du har udover din buksekant".. sidst men ikke mindst ville jeg IKKE sige "fuck hvor er du grim og fed i det tøj"..
Jep.. udfordringen er taget op!


Ingen kommentarer: