Tiden er strøget af sted de seneste par uger. Vi har nemlig udvidet familien med en lille ny. Er han ikke sød?
Det er bare gået SÅ godt. Tør jeg sige det, eller jinker jeg det hvis jeg siger det højt? Krydser lige fingre for at tingene forsætter i den gode stil de har indtil nu.Han er i skrivende stund 11 uger gammel, så sød, venlig, kærlig og nem. Han er renlig.. jo herre gud vi har da haft et par enkelte uheld indenfor, men det var den første dag hvor vi ikke helt kendte hans signaler. Nu går han selv hen til døren ud til terassen og giver lyd, hvis han skal ud før end vi når at gå tur med ham. Han er legesyg, og er stort set stoppet med at bide i os. Det gør alle hvalpe i starten fordi det jo er den måde de har været vant til at lege med deres søskende og mor. Jeg startede allerede første dag med at sige "nej", når det var i vores hænder han gik efter, samt havde et stykke legetøj indenfor rækkevidde, som jeg kunne tilbyde ham at bide i i stedet.
Det går super godt med det. Jo han bider stadig en lille smule i os, men det er meget lidt og han stopper når man siger nej, samt han bider mindre hårdt (hvis han endelig skulle bide os) end han gjorde i starten. Det er vel også egentligt unfair, at man ikke må, når nu det sådan man kendte til mht at lege.
Hårdt og nyt at blive del af en familie som ikke er andre hunde 😄
Han klarer det nu super godt.
De sidste par dage har jeg endda haft ham uden snor i, når vi er gået rundt om husene herhjemme. Han bliver i nærheden og kommer straks når man kalder. Jeg kan dog ikke vide mig sikker på om dette også holder 100% når både han bliver større og mere modig, samt når vi kommer andre steder hen end kun lige her, hvor det jo er super velkendt efterhånden.
Dog kan han pt ikke gå særlig lange ture. Vi er nok ude i 7-10 min højst. Nogle af turerne er endda måske lidt kortere. Det er både fordi han stadig er så lille, verden er så stor og fuld af indtryk som kan være lidt skræmmende for så lille en størrelse, samt vejret jo pt er røv koldt ⛄
Her den 14 februar starter jeg til hvalpe træning med ham. Det glæder jeg mig super meget til, men naturligvis har vi øvet allerede. Han kan sitte, og jeg er nu igang med at lære ham "plads" når man er ude og gå. Jeg bruger bare hans alm hundemad som belønning. Dermed ved jeg at det ikke er fyldt med sukker, samt jeg så giver ham lidt mindre i hans måltider fordi han så får det som belønning i stedet. Det at sitte giver ikke altid en godbid mere eftersom han allerede nu ved udenfor at det er det han skal. Han gør det nærmest inden jeg siger ordret. 😆😉 Man er vel en evigt sulten hvalp.
Apropo det med at være sulten. Han var sgu en bette splejs da vi fik ham hjem, og her de sidste 2 uger har han taget fint på og er nu i pæn stand. Han ligger pænt på vægt kurven og er ikke længere på den nedre del. Selv dyrlægen havde kommenteret på det, da han var til hans første vaccination. Jeg har så blot stille og roligt sat ham lidt op i foder, samt jeg er ved at køre ham over på andet foder som er til store hunde. Det han fik med var beregnet til små/mellem store hunde. Det går han ikke under. Han forventes at blive omkring 25-30 kg og nok nærmere de 30 kg når nu han er en handhund. Ligger man i den vægt scala som voksen, så går man under stor til XL størrelse hund, og skal derfor have foder som er beregnet til dette da energi fordelingen er anderledes, samt de skal forsætte på "hvalpe" foderet til de er 15 måneder.
Vi har derfor en 15 kg sæk stående 😂 For den fandtes ikke mindre - eller butikken havde ikke lige der, og jeg stod og skulle bruge en her og nu. Omvendt så regnede jeg lige på det - det er jo ikke en sæk som holder flere måneder, hvilket man ellers kunne tro når den er så stor. Jeg skulle ihvertfal lige vende mig til det.
Der vil med garanti komme et par oplæg med ham i fremtiden. Jeg håber du vil finde det interessandt, måske endda morsomt at følge med i hans udvikling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar