Sjovt som man kan blive provokeret, eller stødt eller hvad jeg nu lige skal sætte af ord på for følelsen, jeg fik igår, da jeg læste en såkaldt "veninde's" opdatering på Facebook.
Jeg synes jo vi er forskellige individer, som alle hver især bruger Facebook forskelligt, hvilket der vel bør være plads til. Eller er jeg helt forkert på den?
Det specifikke indslag / opdatering fra hendes lød noget i retningen af "Tak til alle for en skøn Mortens aften, som først bestod af 15 km morgentur i den dejlige natur, cykeltur med min PERFEKTE mand og min lille prinsesse, min vildbasse og min fodboldstjerne. Senere blev der leget gemmeleg i haven efterfuldt af hygge med familien, hvor vi fik bagt hjemmelavet skønt brød. Jeg fik lige bagt en helt fantastisk kage, som jeg naturligvis lægger billedere ud af senere, som jeg nød med min skønne familie. Alt dette blev selv sagt krydret med skønne citater fra mine små fantastiske guldklumper. Til vores aftensmad skal vi naturligvis have en salat fuldt op med en helt fantastisk flaske vin. ÅÅhhhh hvor er livet dog bare skønt. Ps fik også lige blomster af min mand... bare fordi... Åhhh elsker ham!!!"
Se hvis nu alt dette var sandt, så synes jeg det er et super fint indslag, men når nu jeg kender hende og VED at alt dette er ren og skær ironi og faktisk mere tiltænkt som latterliggørelse af dem som skriver det, så bliver jeg sgu lidt irriteret.
Ha ha ha.. samtidig bliver jeg sur på mig selv over overhovedet at bruge krudt på det. Vi kan vel alle skrive hvad vi vil. Hvis jeg går ind for at vi skal kunne skrive det vi har lyst til, så jeg skal jo også kunne rumme hendes ironi - ikke ?
Hvor er det at FB er på vej hen ? Er det på vej til at blive mere og mere brugt til ligegyldige opdateringer, eller er det mon på vej til endelig at blive brugt mindre ?
Jeg er selv "afhængig" af siden - det vil jeg da gerne indrømme og jo jeg er også en af dem som ligger billeder ind af de kager jeg bager, de retter jeg sammensætter og de opdateringer som jeg har på hjertet. Til gengæld tænker jeg, at hvis hun og så mange andre ikke kan lide at læse min opdatering, så slet mig dog som "ven". Sværere er det vel ikke ?
Jeg vælger at tolke det som om, at de alligelvel trods alt ikke er så fantastiske "hippe" og med på "hvor er FB latterlig" bølgen, når de trods alt ikke vil gøre deres vennekreds mindre. Næææ så er det vel nemmere, at komme med kommentarer i stedet.
Jeg slettede én forleden dag. Hendes opdatering var noget i stil med at hun ikke orkede at høre mere på om folks motions præstationer, bagværk, børn osv. Tja - så skal hun da blive fri for at vide mine. Jeg synes bare det er tamt, at de ikke selv vælger at tage det valg. Nemlig at sortere ud i dem som skriver præcis det de ikke gider høre på.
Hvem er det som bestemmer hvad folk må skrive eller ikke skrive ? Er det din mor, din bedste veninde, din kollega, din chef, din barndomsveninde, din mand, dine børn, din folkeskole kammerater, dine bekendte osv ??? Næææ...det er vel i bund og grund kun dig selv som bestemmer det.
Naturligvis bør alle lige tænke en gang mere over hvad de poster ex omkring arbejde, sexliv osv. men i sidste ende er det vel ofte dem selv det skader er det ikke ? (og nej jeg orker ikke at læse om folks vilde, kedelige eller andet i deres sexliv.. dem ville jeg nu trods alt slette omgående).
Det florere meget pt med folks kommentarer, likes ang mobning på nettet / FB hvor det er, at alle mulige kommentere på diverse oprettede hadegrupper. Ja det er da forfærdeligt at de bliver oprettet og nej jeg går heller ikke personligt ind for at man skal hade andre eller mobbe dem, men jeg tror heller ikke på det med at jo flere likes eller kommentarer sådan en gruppe får, jo mere bliver der gjort ved sagen.
Jeg har en veninde som meget korrekt skrev "stop med at poste opslag om diverse dyremishandling. Jeg kan ikke holde ud at se på det og jeg går ikke ind for det. Dog tror jeg heller ikke på at det bliver stoppet af jo flere visninger, likes eller kommentarer det modtager. Det er in real life der skal ske noget. Ikke her på FB!".
Så sandt.. .så sandt.
Så tilbage til hendes opdatering - den meget gennem ironiske opdatering.... det sjove er, at det ser ud til at mange har likes hendes opdatering, endda skrevet positive kommentarer til det ( I know - jeg er dum bare ved at læse dem...men sjovt nok meget nysgerrig). Kommentarer som viser at de tror på det. Er det så fordi de ikke kender hende, fordi de hopper med på joken eller fordi de virkelig tror på det hun skriver ? I don't know.
Eneste jeg ved, er at jeg nok personligt bare blev lidt stødt over det da jeg kunne se at hun latterlige gjorde os andre som postere sådanne lignende opdateringer. Det jeg blandt andet fik ud af det er, at jeg åbenbart bruger krudt på det. Det satte nogle tanker igang, men det gjorde også at jeg endnu engang blev mere bevidst om at jeg skriver hvad JEG gerne selv vil læse og hvad jeg synes om.
Et eller andet sted synes jeg ikke super godt om Facebook. Det er temmelig overfladisk, og jeg burde droppe min profil, men hvorfor er det så jeg ikke gør det ? Tja.. nok fordi man er blevet afhængig af det på samme fod som man kan være afhængig af købe BT / Ekstra bladet, Se&Hør og læse om alverdens kendte, mindre kendte og hvad der sker i "verdenen"... FB er bare vores mini verden.
Men mit liv vill nu ikke gå i stykker hvis der ikke længere var en Facebook side.. Ville din ?
Hvad er din holdning ?