mandag den 3. december 2012

sneen falder... julen kalder - endelig december !








Endelig december. Jeg kan aldrig helt finde ud af, om det er fordi der så kun er 24 dage til jul, eller det at jeg har fødselsdag om kort tid (12/12), eller om det er julegave indkøbne, juledekorationerne, julepynten, pebernødder eller noget helt 4, som gør at jeg synes december måned er anderledes end mange af de andre.
En ting ved jeg bare - jeg synes december måned er helt fantastisk.

I weekenden bagte jeg ex hjemmelavede peber nødder og der var en masse. Lidt naivt måske, men jeg tænkte at jeg kunne have et fint glas med ind på arbejdet mandag til kollegaerne. Tanken var jo rigtig sød, og det er heller ikke dermed sagt at det ikke kan lade sig gøre, MEN ikke den portion jeg bagte nu. Den er allerede spist !! hi hi

Weekenden bød på mange dejlige juleting. 1. december, 1 advent og sne! Hvor var det skønt at vågne op lørdag morgen til hvide tage, haver og træer. Det er så smukt når der ligger sne over det hele. Naturligvis en smule mere udfordrende når man skal køre rundt i bil, men lige her i weekenden passede det bare helt perfekt ind i julestemningen og julehumøret.
Jeg fik endelig sat lidt julepynt op. Jeg har valgt at holde det centreret til kun stuen. Jeg ved godt, at mange udvider det til at skulle være overalt i huset, men personligt synes jeg det virkelig en smule underligt med en kravlenisse eller andet julehalløj på badeværelset.
Måske det bare er mig :-)


Jeg har fået styr på mange af pakkekalender gaverne til lillemanden og glæder mig til at han skal pakke dem op. Der er skam også købt ind af chokolade kalender til ham. Ja ja.. måske ikke det bedste, men kan huske jeg som barn også fik lov til en chokolade kalender. Faktisk vil jeg sige, at min mor har været fantastisk mht børneopdragelse og slik. Vi fik slik, næsten når vi ville og alligevel er der ingen af os som har et forkvaklet forhold til slik den dag i dag.
(okay det lød måske en smule ureglementeret, men min point var bare, at min mor ikke var hysterisk ang. slik som gjorde at vi også fik et afslappet forhold til det. Jeg kan sagtens have en hel slikkurv stående derhjemme uden at jeg spiser af den. Omvendt min søde kæreste – han har en svag sjæl hvad angår chokolade) 
 En ting jeg nogle gange godt kan savne som voksen er faktisk julekalenderen. Jeg har altid synes det var helt fantastisk at kunne vågne op hver morgen og gå ud og klippe dagens gave af kalenderen. Uhmm… det ville jeg gerne stadig, men desværre er der ingen som laver dette til ”lille” mig længere og det er bare ikke helt det samme at købe & lave en til sig selv. Sådan en lidt fesen fornemmelse.


 Juletid er også småkage til, konfekt og kager. Jeg plejer at lave hjemmelavet konfekt til stor glæde for resten af familien. Det smager jo skønt, dog er de ikke helt så kreative mht indhold som dem man køber, men de smager nogle gange bedre. Tror ikke jeg får gjort dette i år. Til gengæld vil jeg lave småkager (vanilje kranse, jødekager, finskbrød), klejner, pebernødder, peberkagemænd og donuts. Er ikke sikker på at jeg når det hele, men pebernødder er jo allerede klaret og peberkagemændene synes knægten er sjove at lave, så de står også øverst på listen sammen med vanilje kranse. Så må vi se om jeg når alle de andre ting også.





Til min fødselsdag her i december er der jo god mulighed for at lave en masse kager når nu jeg invitere familien hjem til hygge.
Jeg skal også have kage med på arbejdet, så endnu en mulighed for kage. Elsker når der er en grund eller bare en svag mulighed anledning for at bage en kage. Haps – den anledning tager jeg. Kom ikke her og sig det 2 gange !






December er også den måned hvor man uden tvivl mindst én gang skal have risengrød. I aften bliver første gang.
Hvad med dig? Spiser I også risengrød i december?





Ingen kommentarer: