Måske nogen kan huske at jeg satte mig et mål tilbage i september måned. Nemlig at jeg skulle løbe 2-3 gange om ugen og at jeg skulle kunne løbe 5 km på 30 min.
Tja.. jeg var bagud fra starten af og må vel hellere krybe til korset og indvie jer i, at jeg IKKE har nået målet. Faktisk er jeg ikke begyndt. Flot - ik ?
Ved ik om jeg skal komme med en masse dårlige undskyldninger eller lade være. Tror jeg lader være. Det ændre jo alligevel ikke på tingene og spild af energi.
Istedet må jeg vel hellere tænke over hvad det er som har gjort, at jeg ikke var motiveret nok når det kom til stykket.
Jeg ved det jo godt inderst inde, nemlig at løb ikke min favorit sportsgren. Alt alt for ofte ender jeg ud med at få ondt i anklerne og ja det skyldes højst sandsynligt, at jeg giver den for meget gas uden at være i træning. Men ... min favorits sportsgren er og bliver ridning. Det er bare min nr 1!!
Så når man allerede har en sportsgren som man allerhelst vil og som man bruger en del tid på, tja.. så bliver alt andet vel bare nedprioriteret. :-)
Dog var jeg oppe på båndet her i søndags. Alt for længe siden sidst - faktisk har jeg ikke løbet siden august måned. Du tror så nok at jeg intet sport har lavet i al den tid, men men min kære ven. Det er langt fra sandt. Jeg dyrker altid noget de unger jeg ikke har min søn. Om det så er holdtræning, spinning, boldtræning, hjemme træning eller ridning, det variere lidt, men trænet får jeg. :-)
Forleden læste jeg et indslag på en blog om det med at vi kvinder, unge som gamle, er fikseret på at vi gerne vil tabe os de her 3-5 kg for så... (bliver man smukkere, tyndere, mere glad, mere accepteret, mere glad for sig selv og alle de ting som man høre folk har som undskyldning). Stort set aldrig hører jeg en som tør erkende, at det er ved at drive dem inderligt til vanvid, det her ræs med at stile efter de uopnåelige kg.
Alt for ofte kommer folk nemlig med de samme "sange" om hvad baggrunden er for deres ønskede vægttab.
Jeg har været (er nok til dels stadig) en af dem. Jeg har aldrig gået og sagt "jeg bliver smukkere når jeg har tabt de 5 kg". Nææææ men jeg har været irriteret over maven som gik/går udover bukse kanten og nej jeg har ikke endnu kunne få mig til at gå ud og købe bukser som er et nr større.
Kald mig bare naiv - men hvis jeg skal tale for egen regning så ved jeg inderst inde godt at købe jeg større bukser, så bliver resultatet det samme over tid. Nemlig at nummeret større også kommer til at sidde starmt. Jeg har kun en selv diciplin hvis jeg får det stukket op i ansigtet.
Ha ha ha.. ok - hvis man læser hvad jeg lige har skrevet, så lyder det som om jeg har den største fedt krans siddende udover bukse kanten. Nej sådan er det ikke... du kan jo selv dømme på mine instagram billeder. Jeg er på ingen måde max overvægtigt - jeg vil bare gerne være mere trimmet. Både på arme, ben og mave.
Nu må man heller ikke glemme ens gener, og når jeg ser på hvordan min mormor og mor ser ud, så ved jeg jo godt hvilken vej det går. Samtidig vil jeg jo mene, at vi selv er herre over vores kroppe og også vores fremtid, så med masser af træning, sund kost og bare generel motion så vil man kunne ændre på meget. Min mor er stadig ikke en stor kvinde, min mormor er en lille vips så jeg ender heller ikke med at blive en kæmpe kvinde. Så det behøver jeg ikke at frygte. :-)
Til gengæld (og jeg er faktisk lidt stolt af mig selv), så kigger jeg oftere og oftere i spejlet og kan lide de former min krop har. Jeg synes sgu selv den ser meget godt ud. Der findes et hav af overvægtige mennesker i DK og i udlandet, jeg er ikke en af dem (bliver det heller aldrig) og jeg gider ikke gå rundt mere og piske mig selv for, om hvorvidt jeg vejer for meget eller ej.
Det bør du heller ikke...
Nå men tilbage til det der med at løbe, for her i søndags kom jeg som sagt op på båndet og fik løbet mig små 3 km. Det er ingenting - I know, men ved du hvad ? Det er sørme bedre end slet ikke at have løbet, så jeg var sgu lidt stolt af mig selv. Med god ret vil jeg mene :-) Inden løbeturen blev det til lidt opvarmning på kondi cyklen afslutningsvis med 250 m svømning. Ahhh hvor var det skønt at komme i vandet efter man var blevet varm fra løbeturen.
Det der næsten var fedest ved min "løbe-oplevelse" var, at jeg ikke var så forpustet - til det må man jo så konkludere at min kondi faktisk ER blevet forbedret. Jeg kunne nok godt have løbet den endnu hurtigere, men ingen grund til at presse sig selv for hårdt den første gang længe for så er man da sikker på skader derefter.
Jeg må konkludere efter weekenden her, at jeg er blevet "smittet" af min kæreste som mener man helst skal røre sig hele tiden. At sport er grunden til at man har det sjovt og godt. Jeg er delvist enig.. sport er MED til at gøre livet sjovt og jeg vil ikke være det foruden, men jeg vil ikke gå så langt at sige at det er meningen med livet.
Meningen med livet er, at sammensætte det så det indeholder de ting/oplevelser som gør dig glad, varm, afslappet & lykkelig. Ej at forglemme de ting som gør en trist/ked ad det - dem skal der også være plads til. De er med til at få en til at se de fantatiske ting i et helt andet lys... eller det er ihvertfal min opfattelse...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar